Andet: Århus teater holder kostumesalg


Århus teater holder kostumesalg

Deadline inden d. 15. december 2018

Julens fester er lige om hjørnet - men hvad skal du have på?
 
Aarhus Teater kan hjælpe med et unikt dress og meget mere når vi holder kostumesalg 14. og 15. december.
Her er alt fra fantasifulde dyrekostumer, præstekjoler, store
diva-rober og flotte herrejakker i prisklassen 50-1500 kr.

KOSTUMESALG
TAG EN DEL AF TEATRET PÅ TIL DIN NÆSTE FEST
Drømmer
du om at være kardinal til din næste kostumefest? Skal en rigt
ornamenteret kappe pryde ginen i din entré? Eller er du genbrugshaj og
har blik for vintage-fund?

Teatrets kostumelager rummer mere end
15.000 beklædningsdele, der siden teaterets åbning i 1900 er blevet købt
eller syet specifikt til de mange kendte og mindre kendte skuespillere,
der har spillet på vores fire scener. Og nu kan nogen af dem blive
dine!

Kostumesalget finder sted over 2 dage og der vil være priser fra 50 til 1500 kr.

Størrelser og udvalg
Da
kostumerne er unikke, kan vi ikke love dig, at du kan passe netop den
rokoko-kjole, du har kastet din kærlighed på. Men vores kompetente
skræddere står klar med målebånd og rådgivning, så du kan koncentrere
dig om netop de kostumer, der passer dig. Tag evt. mål af dig selv
hjemmefra.
Der vil også være hjælp at hente, hvis man ønsker at stykke et fuldt kostume sammen til kostumefesten.

Kostumerne er inddelt i kategorier:

GUD OG FÆDRELAND - uniformer og religøse dragter
FANTASIEN - dyr, etnisk, fantasi, burlesque
SOLKONGENS HOF - Stilarter op til år 1800
MIDT I EN KLUNKETID - Fra empire til 1910´erne
KORSBÆK - 1920´erne til 1950´erne
VINTAGE HEAVEN - 1960´erne til nu

Du kan roligt tage dine ledsagere med, selvom de ikke er interesserede i genbrugstøj.

Scala
Foyer vil under kostumesalget være omdannet til et oplevelsesunivers,
hvor fortællinger om kostumerne og de skuespillere, der har båret dem,
vil leve ved siden af rekvisitter og andre effekter fra teatrets 118 år
lange historie.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder