Viden om: Profilinfo: Om Gratis profiler på DASK-online


Profilinfo: Om Gratis profiler på DASK-online

Deadline inden d. 1. januar 2019

Profilinfo: Om Gratis profiler på DASK-online

Nedenfor
er den tekst du bliver mødt af på vores profilinfo side. Nederst i
opslaget her vil du kunne læse mere uddybende om de forskellige
punkter...



(1) Gratis profil (Ingen udløb)

Med en gratis profil får du...

Pakke 1 indeholder:

• Synlig kontaktbar profil i vores arkiv når vi caster/ koordinere (IKKE Forsiden)
Adgang til ALLE opslåede statistopslag (2. prioritet)
Adgang til ALLE opslåede skuespilleropslag (2. prioritet)(IKKE CastSelv)
Adgang til ALLE opslåede lønnede opslag (2. prioritet)(IKKE CastSelv)
• Tilmelding til Akutregister for statister
• Tilmelding til Teaterregister henvendt til teaterscener
• Gratis hjemmeside Læs mere her
• Profil slettes automatisk, hvis du ikke har været logget ind i et år
• Du kan slette din profil ved henvendelse over mailen eller via SMS

Bemærk: Vi henvender os kun telefonisk (Via opkald eller via SMS)
Nyhedsmail kan afmeldes via nyhedsbrevet.

Bemærk:
Din profil slettes UDEN varsel hvis den ikke opdateret med tekst,
billeder og gyldig kontaktinformation. Du kan få din profil slettet ved
at henvende dig via mail eller SMS




Forklaring:


Gratis profil (Ingen udløb)

Gratis
profiler (Statistprofil) kan oprettes direkte fra vores forside eller
via link fra bunden af vores opslag. Og det er gratis... Med gratis
betyder det, at det IKKE koster penge ;-). men du modtager naturligvis
da ikke hele vores konceptpakke...

Gratis profiler udløber ikke mm. du selv opsiger den ved at henvende dig via sms eller via mail.

Er
din profil ikke opdateret med tekst, billeder og gyldig kontaktinfo,
eller skriver du ting som ikke er passende på en sådan profil tager vi
os den frihed at slette din profil helt uden varsel.

Du kan kun oprette en profil pr. e-mail. På denne vis sikrer vi i højere grad ikke at have dobbeltprofiler på vores side.



Synlig kontaktbar profil i vores online arkiv når vi caster (IKKE Forsiden)

Med
en Gratis profil er det KUN DASK-online der har adgang til dine
profilinfo, mm. du er opsøgende på opslag. Først her giver du selv andre
adgang til din profil.

Det er derfor altafgørende er at du selv
er aktiv og opsøgende via din profil, ellers får du ingen jobs. Absolut
intet sker uden din egen indsats.

Når vi caster eller
statistkoordinerer benytter vi os i stor grad af vores gratisprofiler,
som derfor virker som vores eget arkiv. Er din profil opdateret på
behørig vis skal vi nok kontakte dig, når opgaven kommer... Hvis du er
den rigtige.


Adgang til ALLE opslåede statistopslag (2. prioritet)

Med
din gratis profil kan og skal du selv være opsøgende på opgaver via
vores opslag. Du kan selv være opsøgende på de mange statistopgaver som
vi i løbet af året poster på hjemmesiden. Disse opslag kan være vores
egne, eller fordi vi assistere andre statistkoordinatorer i deres
arbejde... eller at det blot er noget vi formidler videre. I grundreglen
er alle statistopgaver tilgængelige for dig at søge med en gratis
profil. Vores betalende profiler prioriteres dog altid først hvis disse
søger.

Men vi søger mange statister. Selvom vi prioritere vores
betalende profiler først i denne sammenhæng, vil der absolut være gode
chancer for jobs her... også med en gratis profil


Adgang til ALLE opslåede skuespilleropslag (2. prioritet)(IKKE CastSelv)

Som noget nyt fra årsskiftet kan du også søge alle skuespillerrelaterede opgaver.

Skuespilleropgaver til teateret er du ligestillet med alle andre medlemmer, her prioritere vi ikke efter medlemsstatus.

Skuespilleropgaver
til filmproduktioner har vi en klar prioriteringspolitik. Du vil med en
gratisprofil have mulighed for at søge opgaverne, men du vil kun få
henvendelse, hvis vi ikke finder de rette emner blandt vores udvidede
profiler. Filmskuespillerroller har den største værdi, også selvom de
ikke nødvendigvis lønnes.

Du skal dog bemærke at du ikke kan ansøge via vores CastSelvsystem (Læs om dette ved info om udvidede profiler)


Adgang til ALLE opslåede lønnede opslag (2. prioritet)(IKKE CastSelv)

Mange
af vores opslag er ikke lønnede. Statistopslag er i grundreglen helt
ulønnede, og i samme grad også når det gælder kortfilm.

Langt de
fleste skuespilleropgaver og lønnede opgaver laves der aldrig opslag på,
men denne kontakt skabes direkte via profilerne. Den største værdi ved
en udvidet profil er at du kan inviteres til denne jobtype via lukkede
castings. Altså de castings der ikke slås op.

De lønnede opgaver
der slås op, er ofte opgaver med meget kort deadline, eller hvor der
søges folk/ skuespillere med specielle færdigheder eller udseende. Ofte
færdigheder som ikke er skuespillerrelaterede... Kan skøjte, ride...
store muskler mv.

Denne typer opgaver kan du også ansøge, hvis de
kommer som opslag, men igen her prioritere vi vores udvidede profiler
først. De der betaler skal have vores førstevalg og mulighed for at
tjene deres udgift hjem.


Tilmelding til Akutregister for statister/ teaterarkiv for teaterscener

Fra din profil kan du tilmelde dig vores Akutregister for statister og/ eller vores teaterarkiv.

Læs om vores teaterregister KLIK HER
Læs om vores Akutregister for statister KLIK HER

Tilmelder du dig vores teaterregister giver du teaterscener adgang til din profil og de kan frit kontakte dig.

Tilmelder
du dig vores akutarkiv for statister, kan statistkoordinatorer kontakte
dig direkte med ulønnede statistopgaver med kort frist

Ved at
tilmelde dig disse lister, sker der ikke nogen prioritering. Det er
klart en god mulighed for job med din gratis profil. Alle medlemmer
ligestilles her.


Gratis hjemmeside

Når
du har oprettet en profil på DASK-online sponsorere vi dig en gratis
hjemmeside. Du finder et link du kan aktivere direkte fra din profil fra
vores nyhedsoversigt. Du bestemmer helt selv om du vil aktivere en
hjemmeside og hvad du vil bruge den til. Vi vil bare rådgive dig til at
få alt den synlighed du overhovedet kan skabe... Her er en personlig
hjemmeside ret unik ;-)

KLIK HER for at læse mere og aktivere din gratis hjemmeside


Profil slettes automatisk, hvis du ikke har været logget ind i et år

Inaktivitet/
passivitet kan bevirke at vi sletter din profil uden varsel. Via SMS og
nyhedsbreve, samt servicemails informeres du løbende omkring opgaver
mv. Her er det dit eget ansvar at være aktiv, ellers slettes du fra
vores system.


Du kan slette din profil ved henvendelse over mailen eller via SMS

Du kan til hver en tid selv slette din profil, enten ved at sende os en SMS eller en mail. Oplys her gerne dit medlemsid.

Du
kan ikke selv slette din profil via en knap. Vi er ikke et rendyrket
formidlingsbureau som du finder mange af, men et kombinationsbureau hvor
vi også varetager casting og statistkoordinering, hvorfor vi skal vide
hvem vi har og hvem vi sletter. Derfor foregår denne proces manuelt...
selvom alt andet ville være meget lettere.


Kun telefonisk henvendelse omkring jobs

Når
vi tager henvendelse til dig fra DASK-online mht. jobs og lignende
bliver det telefonisk. Altså via SMS eller via opkald. Vi sender IKKE
mails. Du vil modtage nyhedsbreve fra os en til to gange om ugen, men
dette er generelle nyhedsopdateringer for alle. Nyhedsbrevene kan du
selv afmelde i nyhedsbrevet, men vi håber at du ser disse som en service
og ikke som et irritationsmoment. I såfald skulle du overveje helt at
få slettet din profil!

Dit aktivitetsniveau er helt og aldeles
afgørende for om du for job overhovedet. Det er uanset hvilken
profiltype du har. Vi sletter rundhåndet profiler der ikke har været
aktive i et år. Er du helt passiv i et år, har du ganske givet mistet
interessen. Vi vil kun fokusere på de profiler der oprigtigt har et
ønske om at medvirke.

I linkmenuen under "Viden om", kan du få
mange gode råd til hvordan DASK-online og branchen i øvrigt fungere.
Vores vejledning er, at du tager dig den fornødne tid til at læse dette
igennem. Det vil ruste dig bedre, fordi du vil vide bedre... Den viden
vil give dig jobbet i den sidste ende. Alle de som ikke vælger at læse
det vil forblive arbejdsløse...

Tak fordi du læste så langt ;-)

Mvh
Tommy Duus

caster og indehaver af DASK-online



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder