Andet: I skolepraktik som skuespiller med Bodil Jørgensen (Del 1)


I skolepraktik som skuespiller med Bodil Jørgensen (Del 1)

Deadline inden d. 1. januar 2019

I skolepraktik som skuespiller med Bodil Jørgensen (Del 1)

I denne lille serie følger vi Andrea Grønlund Mogensen og hendes skolepraktikforløb med skuespiller Bodil Jørgensen.

Du kan se Andreas Plus+ profil: KLIK HER

Nedenfor og de næste dage kan du herfra læse Andreas egne ord om oplevelsen med Bodil og skuespillet.

Vi takker Andrea for at måtte komme indenfor ;-)


MANDAG
- Jeg kom til København igår, og jeg er nu midt i en af mine største
fremtidsdrømme - Jeg er nemlig i praktik ved min absolutte yndlings
danske skuespiller - Bodil Jørgensen.

Jeg skulle møde hende i
morges ved "Falconersalen", og jeg var selvfølgelig rigtig rigtig spændt
(og nervøs), men den største følelse der fyldte min krop var GLÆDE!

Bodil
er bl.a. midt i prøver til Saturday Night Fever The Musical, hvilket
jeg har set meget frem til at få lov til at overvære. Jeg fandt frem til
teatret, og stod og ventede på hende udenfor. Inden jeg havde set mig
om, kom Bodil gående bag mig, og sagde "Heeej Andrea, Hej Hej" og hun
tog med det samme min hånd.

Allerede der følte jeg mig tryg. Hun
er en virkelig skøn og nærværende person, og hun holder mig tit om
skulderen, eller min hånd når vi kommer gående sammen. De første par
timer gik med at kigge os rundt omkring på teatret, og ikke mindst at
snakke og snakke og snakke 😀

Senere på dagen var det så de scener som Bodil medvirker i, som skulle spilles igennem.

Hun
spiller moderen "Flo", og spiller bl.a. sammen med Silas Holst og Allan
Olsen i hendes scener. Det var helt fantastisk at overvære! I det hele
taget hele forestillingen, skuespillerne, danserne, kulisserne,
musikken, ja.. Selve stemningen var fuldstændig unikt.

Alle
menneskerne var SÅ søde, og virkelig imødekommende, og jeg føler mig så
GODT TILPAS, at jeg ikke kan forestille mig at skulle væk fra det her.

Jeg ser nu frem til endnu en dejlig dag imorgen - med Bodil. 😉



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder