Andet: Historier fra virkeligheden/ Mit liv i Los Angeles


Historier fra virkeligheden/ Mit liv i Los Angeles

Deadline inden d. 1. januar 2019

Historier fra virkeligheden/ Mit liv i Los Angeles

Vi bringer her Katrine Fabricius egne ord om hendes liv i LA
 
Jeg
var 20 år gammel, da jeg først tog turen til Los Angeles, for at prøve
kræfter med skuespillet. Dengang, tog jeg et 2 måneders ’’acting
course’’, og fandt hurtigt ud af, at det var det jeg ville med mit liv.
Jeg har altid villet være skuespiller, men havde altid tænk, at det ikke
var en mulighed. Mine forældre er begge musikere og jeg ved hvor hårdt
det har været for dem, at lande et job, de kunne leve af. De er på alle
måder min største inspiration og jeg tænkte, at hvis de kunne følge
deres drømme, kunne jeg også.
 
Så, jeg rejste til Los Angeles og
efter at have færdiggjort kurset, besluttede jeg mig for, at jeg ville
gøre alt hvad jeg kunne, for at rejse tilbage dertil og udleve min
drømme.
Jeg har aldrig haft en drøm om at være ’’en stor Hollywood
stjerne’’ men blot, at kunne leve af min passion for, at spille
skuespil. Desværre møder man rigtig mange derovre, der er der af de
forkerte grunde og jeg vil sige at hvis man bare vil derover fordi at
man har en ’’ambition’’ om at være kendt, så er der andre veje man kan
gå. Lad være med at spilde andres tid.
 
Efter at jeg var tilbage i
Danmark, arbejdede jeg i knapt to år for, at skrabe pengene sammen til
at rejse tilbage til Los Angeles. Jeg arbejdede i et fag, der intet
havde med skuespil at gøre, og det var en rigtig trist periode i mit
liv. Jeg frygtede, at lige meget hvor hårdt jeg arbejdede, ville det
ikke være nok. Det eneste der holdte mig oppe var tanken om at rejse
tilbage og alt jeg kunne tænke på, var at skaffe penge nok sammen til,
at kunne betale min skuespiller skole i Los Angeles.
 
Jeg har
aldrig været glad for at gå i skole. Jeg var aldrig motiveret til at få
gode karaktere, mest fordi jeg egentlig var ligeglad. Da jeg gik på
gymnasiet kan jeg huske, at de andre i min klasse havde så høje
ambitioner omkring deres fremtidige karrierer og alle omkring mig fik
det til at lyde som om, at universitetet var den eneste rigtige vej. På
den måde skilte jeg mig ud. Jeg delte ikke de samme drømme.
 
I
2015 havde jeg endelig skrabet pengene sammen og jeg var nu igen på vej
tilbage til Los Angeles. Jeg havde modtaget et ’’Talent Scholarship’’
til en skuespillerskole derovre og var klar til, at tage dem med storm.
Igennem min tid på skuespillerskolen kom jeg op imod enormt mange
hindringer, men lige meget hvad jeg gik igennem, mistede jeg aldrig
modet. Min passion for mit ’’craft’’ fik mig igennem nogle rigtig barske
tider og i sidste ende var det, det hele værd.
 
For første gang i
mit liv, scorede jeg topkarakterer og fik enormt meget bekræftelse fra
mine undervisere i, at jeg havde taget den rigtige beslutning om at
satse på skuespillet. Jeg fik en enorm positiv feedback for mine
præstationer og blev endnu mere motiveret.  
 
Jeg har altid været
en enormt følsom pige og for første gang i mit liv, kom det til min
fordel.  Jeg kunne bruge denne sensitivitet i mit skuespil og udkommet
var enormt positivt. Når jeg fik tildelt en rolle, begyndte jeg som alle
skuespillere gør, med at gå i dybden med mit manuskript og udforske
denne rolle. På den måde lærte jeg også mig selv bedre at kende. Jeg
udfordrede mig selv og blev bedre og bedre. Jeg blev så bevidst om hvem
jeg er som person og det var en enorm sund oplevelse.  Jeg er vokset så
meget som person og jeg har fundet mig selv på en måde, jeg ikke troede
var muligt.   
 
Da jeg var færdig på skuespillerskolen var det
tid til, at se realiteten i øjnene. I Los Angeles er du omgivet af
skuespillere. ALLE vil være noget inden for branchen. Alle du møder
derovre er der af samme grund som dig og det siger noget om, hvor stor
konkurrencen er. Mange som jeg har mødt på denne utrolige rejse, 
fortalte mig, at jeg ikke måtte give op.  Lige mange hvor hårdt det er
og hvor mange afslag man får.  ’’Hvis man giver op taber man’’, det var
det motto jeg levede efter, indtil jeg en dag indså, at det ikke var det
værd, at blive ved hvis man mister sig selv.
 
 Jeg gik til
auditions og jeg arbejdede en del, men for at jeg kunne få chancen for
at få store roller på film og tv, skulle jeg have en agent. Jeg blev
kontaktet af en del agenter, der ville repræsentere mig, men min
mavefornemmelse var aldrig god og jeg bestemte mig for, at forsætte uden
repræsentation og derved opbygge mit CV på egen vis. Derved kunne jeg
få mere erfaring og en dag komme ind ved en af de større agent
bureauer.  Det var og er stadig mit mål.
 På min skole havde mine
underviserer gjort mig opmærksom på, at jeg skulle passe på med hvem jeg
mødtes med og jeg kan ikke understrege det nok,  at man VIRKELIG skal
passe på hvad og hvem man siger ja til.  Jeg har altid været enormt
skeptisk, men selv jeg, havde nogle negative oplevelser med folk der
ville udnytte mig på grund af mit udseende og ikke mit talent. Jeg kan
huske at jeg meget tidligt blev kontaktet af en instruktør på et filmset
der sagde, at han ville have mig castet som hovedrollen i hans næste
film. Han bad mig om at møde ham ’’over en middag’’ så vi kunne lære
hinanden at kende.  Jeg vidste med det samme, at han var ude på mere end
at hyre mig som skuespiller og sagde med det samme fra. Jeg har
heldigvis en god mavefornemmelse og har lært hjemmefra at det er vigtigt
at sige fra. Desværre er der rigtig mange unge smukke piger, der ikke
får sagt fra.
 
Jeg havde en veninde derovre som mødte en manager
der ville ’’hjælpe hende’’ med hendes karriere. Han var en velkendt
manager derovre og havde hjulpet mange på vej. Desværre var hans
hensigter ikke helt rene og efter mange møder,  bad han hende om at
’’date’’ ham.  Noget for noget, sagde han. Faktisk blev hun ved med at
se ham, fordi hun vidste, at han kunne hjælpe hende, indtil hun en dag
indså at det var forkert.  Det er ikke måden at få succes på.
 
Desværre
er det sådan at Hollywood fungere. Det er så svært at komme ind og man
skal helst kende nogen der kender nogen for at få de chancer der skal
til og ikke engang i det tilfælde, kan man være sikker på at hensigterne
bag er gode.
 
Udover dette, er det desværre ikke så meget talent
det handler om mere.  Jeg blev flere gange bedt om at angive mine
’’social medias’’ når jeg skulle castes. De fleste casting directors
derovre, går mere op i om man har mange ’’followers’’ end om man har
talent. På den måde skaffer de filmen/tv-serien omtale via en ’’allerede
eksisterende fanbase’’.  Det synes jeg personligt er virkelig
skræmmende, men desværre er det sandt.  Jeg slettede alle mine sociale
medier da jeg flyttede til USA, fordi jeg ville fokusere 100% på mit
craft,  og så sociale medier som en distrahering. Jeg er generelt meget i
mod sociale medier og synes det fylder for meget i hverdagen, men
desværre kostede det mig lidt. Dette var en af grundende til, at jeg
efter 2 år besluttede mig for at rejse hjem til Danmark. Jeg vil ikke
være en del af den generation af skuespillere i Los Angeles. Det handler
ikke længere om kunst.  Gamet er desværre lidt det samme i hele Verden
men herhjemme skal man dog stadig have talent og jeg håber meget på, at
kunne forsætte med skuespillet herhjemme.
 
Til unge
fremadstræbende skuespillere i Danmark, vil jeg sige; Mærk efter indeni,
inden i begiver jer derover. Hvis du bare synes det er sjovt at være på
et filmset men ikke har passionen for selve det at spille skuespil, så
bliv hjemme. Det er ikke det værd! Men hvis du som jeg selv, har en
kæmpe passion for kunsten og ikke så meget alt det andet der følger med,
så go for it!
 
Ved at rejse derover har jeg udviklet mig så
enormt meget som skuespiller, men også som menneske. Det er en hård
branche og det kræver virkelig, at man kan se igennem alle de afslag man
måtte få.  Du skal virkelig forberede dig på at spille spillet derovre
og når du så en dag får din chance, må du ikke brænde den. Fordyb dig i
dit ’’craft’’ og vedligehold det du har lært, så er du forhåbentlig
klædt på når din chance kommer.
 
Sidst men ikke mindst, stå fast
ved dine værdier og ikke glem den person du var da du tog af sted. Du
kan nemt blive distraheret derovre med ligegyldige ting. Jeg snakker af
erfaring. Det er ikke det værd!
 
 
Held og lykke!

Katrine Fabricius



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder