Andet: Skattemedarbejder laver egne reklamefilm


Skattemedarbejder laver egne reklamefilm

Deadline inden d. 1. juni 2018

Billetekst: Tina Haard Planitzer i gang med at producere en af flere reklamefilm til Kort&Godt

Skattemedarbejder laver egne reklamefilm


Folk
fra hele landet er i disse uger godt igang med at producere reklamefilm
til reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt som er et initiativ fra
castingbureauet Dansk Skuespillerkatalog

. En af mange som har kastet
sig ud i projektet med selv at producere reklamefilm er 29 årige Tina
Haard Planitzer fra Rødding i Sønderjylland.


Til dagligt arbejder hun ved SKAT, men vil gerne noget helt andet. Skuespillet.

“Jeg
elsker mit arbejde, men har store ambitioner om at gå skuespillervejen.
Der skal brød på bordet og huslejen skal betales, og de betalende
skuespillerjobs hænger ikke på træerne, så man skal have
arbejdshandskerne på og selv sørge for at tingene lykkes. Denne branche
handler ikke om held og tilfældigheder”, fortæller Tina, som også er
igang med en alternativ online skuespilleruddannelse, kaldet DNA, når
arbejdet ved SKAT slutter.


Konkurrencen handler kort og godt
om at skuespillere og andre filmproducerende får mulighed for at
producere reklamefilm for 8 udvalgte Koldingvirksomheder. Deltagerne som
indsender reklamefilm dyster samlet om 41.000 kr. kontant og vinderen
løber med hele 27.000 kr.

“Jo, naturligvis vil det lune hvis
jeg vandt konkurrencen og pengene, men deltagelse har et helt andet mål
for mig som skuespiller. Jeg bruger mit netværk som aldrig før og får
skabt nye relationer på tværs, allerede nu har det været den største løn
i sig selv, udover indsigt i andre af de filmiske processer som jeg
normalt aldrig støder på”, fortæller Tina med lys i øjnene.


Tina har allerede produceret de første reklamefilm og den første er indsendt.

Sidder
du inde med en spire til skuespillerfaget eller en instruktør i maven,
er konkurrencen stadigvæk i fuld gang og næste deadline er 1. maj.

Har
man derfor en smartphone og en god idé til en reklamefilm for
Skadedyrsbekæmperen MyreExpressen, Oddershede Akupunktur, Seest Bageri,
Kiropraktisk Klinik, MT Byg, Trolden Bryghus, Vagn O. Electric eller
TopAutolak - så kan man deltage

Vinderfilmen vil blive kåret i
Kolding til efteråret og efterfølgende blive vist for branchefolk.
Konkurrencen er startet, og de færdige film skal være afleveret senest
1. juni. Man kan læse mere om konkurrencen på Dansk Skuespillerkatalogs
hjemmeside.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder