Arkiverede opslag

Audition på musicalopsætning af CATCH ME IF YOU CAN i Musikteater Næstved


dask nyhed

Audition på musicalopsætning af CATCH ME IF YOU CAN i Musikteater Næstved

Deadline inden d. 13. december 2019

Audition på en fremragende musicalopsætning af CATCH ME IF YOU CAN i Musikteater Næstved

Musikteater Næstved søger herrer fra 17-65 år, der kan synge og/eller danse og spille skuespil til alle roller i musicalopsætningen af "CATCH ME IF YOU CAN", der spiller på Ny Ridehus fra 29. maj til 6. juni 2020.

Historien:
Drengen Frank Abagnale vokser op i et fint kvarter og går på en dyr privatskole. Lige indtil den dag hans far går konkurs og glansbilledet smuldrer. Forældrene bliver skilt og faren begynder at drikke. Frank Abagnale forsøger sig med lidt småsvindel, og det viser sig, at han har talent for det. Allerede mens han går på high school, indløser han perfekt forfalskede checks for millioner og inden sin 21-års fødselsdag, når han at give sig ud for at være både læge, advokat og pilot. Men kærligheden og lysten til at starte på en frisk indhenter selv den største svindler.
FBI-agenten Carl Hanratty jagter Abagnale. Men i den hæsblæsende forbryderjagt må Hanratty gang på gang se sig snøret. I løbet af forbryderjagten bliver Hanratty også udfordret på sin sort/hvid opfattelse af verden og må indse, at en forbryder ikke bare er et monster.
Den autentiske historie om storsvindleren Frank Abagnale er så utrolig, at den er blevet til både en spillefilm og en prisvindende Broadwaymusical. Nu får musicalen premiere på Ny Ridehus, Grønnegade Kaserne Kulturcenter til maj 2020.

Roller:

Frank Abagnale, Jr. (Hovedrolle)
Fortællingens storsvindlende protagonist – køn og ungdommelig – bliver forelsket i Brenda. Mand, spillealder 20-30. Sang: C5-G2.

Carl Hanratty (Hovedrolle)
FBI - agent der leder efterforskningen af Frank Jr. – en kyndig arbejdsnarkoman, der lever et ensomt liv privat. Mand, spillealder 35-45. Sang: G4-G2.

Frank Abagnale, Sr. (Stor supplerende rolle)
Frank Jr.'s far – en inspiration når det handler om svindel – energisk og hurtigt talende -ender som alkoholiker. Mand, spillealder 45-65. Sang: G#4-F2.

Roger Strong (Supplerende rolle)
Brendas konservative far, virker stram og forhørende, men er inderst inde dybt romantisk. Mand, spillealder 50-60. Sang: A4-A2.

Andre roller (Ensemble):
Jack Barnes, Dr. Wanamaker, Ben Casey, Agent Branton, Agent Dollar, Agent Cod, Pan Am Executive, Motel-manager, Bartender, Judge, Jock, Nerd, Skrædder, Billetsælger, Ben Caseys assistent, Piloter & Læger

Tid & sted:
Lørdag d. 14. december 2019 kl. 9.00-20.00
Talentskolen
Jernbanegade 12
4700 Næstved

I panelet er:
Kristian Studsgaard – Instruktør & Koreograf
Marianne Skaarup – Koreograf
Carina Jennifer Haslev – Koreograf
Kasper Skytte – Vocal coach & Kapelmester
Mads Krause – Instruktørassistent

Forberedelse:
En monolog efter eget valg af maksimum 3 min. varighed.
En musicalsang efter eget valg af maksimum 3 min. varighed.
Kom i løst tøj og indendørs sko parat til at danse.

Musikteater Næstved er en kulturel forening, der talentudvikler indenfor en professionel ramme.

Medvirken i vores forestillinger efter succesfuld audition er på frivillig basis.

Vi glæder os til at høre fra dig!

MVH

Musikteater Næstved





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


546 Sidevisninger