Arkiverede opslag

Selftape-konkurrencen - Top of mind (Vigtig!)


dask nyhed

Selftape-konkurrencen - Top of mind (Vigtig!)

Deadline inden d. 30. maj 2020

Selftape-konkurrencen - Top of mind (Vigtig!)

Fra 1. juni - 16. juni præsentere vi vores skuespillere på DASK-online for et enestående format over 2 selftaperunder, som vil gøre at du med et slag bliver “Top of mind” for de vigtige i Dansk casting. En synlighed som med sikkerhed vil give dig en unik synlighed og fremtidige castingcall.

(Tilmeld dig dette opslag ved din profil og modtag SMS straks konkurrencen starter)

Bemærk: Du skal være fyldt 15 år for at kunne deltage (Vi arbejder på en selftapekonkurrence for børnespillere til efteråret)

Justeringer af konceptet kan forekomme indtil konkurrencestart den 1. juni


Vores castingjury består af:

Casteriet
Another Casting Company
United Casting

Alle castingbureauer som har eksisteret i over 20 år og som har været vores tætte samarbejdespartnere når der skulle castes skuespillere til reklamefilm, spillefilm, TV-serier og Julekalendre, som ikke er håndbogsspillere (Medlemmer af Dansk Skuespillerforbund)

Vores filmskolejury består af:

Super16
Super8
18Frames

Filmmaskinen
Medievidenskab Aalborg
fl. vil følge

Fælles for denne del af juryen er, at vi også her gennem en længere årrække har haft et tæt samarbejde, men også at dette segment vil inddrage selftape i større grad i castingprocesser fremadrettet til kortfiktion


1. selftape-runde
Fra 1. til og med 8. juni 2020.
Du præsenteres for en klassisk selftapeopgave.

Fra 9.- 16. juni har du mulighed for at gennemse andres løsning af denne selftapeopgave
Alle der laver runde 1. kvalificeres til runde 2.


2. selftape-runde
Fra 12.- 16. juni vil deltagere fra runde 1, modtage en ny selftapeopgave, som i alle led er sværere og deadline kortere.
Du kan tage meget erfaring med dig fra runde 1 og ved gennemsyn af andres selftape, men du udfordres yderligere.

Fra 16.- 22. juni er selftape fra 2. runde til vurdering af vores filmskolejury, som vælger 10 selftapes til finalen.

Fra 24.- 28. juni vurderes selftape af vores castingjury

Der findes 1 vinder af “Top of mind” som offentliggøres 1. juli


Hvorfor denne selftapekonkurrence
Tiderne med Corona skubber til hele selftapeformatet, også i Danmark. Selftape har via vores CastSelvsystem eksisteret siden 2012 og selftape har altid været en særlig disciplin i castingsammenhænge. I fremtiden rykker den ind og bliver en fasttømret del af stort set alle castingprocesser i en eller anden grad.

Skal du lande rollen, skal du kunne lave selftapes “Rigtigt”, fremadrettet. Derfor konkurrencen.

Markedet i øjeblikket
Som i alle andre brancher er vi ude i lidt af en naturkatastrofe, hvor filmproduktioner udskydes, omskrives eller helt aflyses. I mange tilfælde skal man ud at om-caste, blandt andet fordi skuespillere har været på kontrakt med produktioner som er blevet udsatte og som kollidere med andre produktioner.

Mange nye produktioner står i kø for at blive produceret, fra ind og udland. Det kommer til at presse markedet for skuespillere på højeste niveau men også i lagene nedenunder.

Når regner det på præsten, drypper det på degnen, som man sir!

Skulle du være i tvivl, så er du degnen ;-)


Perspektivet
Det forventes derfor, at der vil komme langt flere roller som skal besættes af skuespillere fra andre lag end skuespillerhåndbogen. Dvs. Autodidakte, freelancere og i segmentet under det. De skuespillere vi repræsentere her på DASK-online.

Men du lander ikke rollen, fordi du er her. Men fordi du er den rigtige til rollen og fordi du er dygtig. Den opgave tager vi gerne på os!

Om du er rigtig til rollen, afhænger jo af rollen, men du skal vise os at du er dygtig. Vi skal kende til dit niveau. Så ringer vi når rollen er den rigtige ;-)

Tilmeld dig opslaget ved din profil og du vil modtage en sms straks konkurrencen går i gang. Tilmeldingen er ikke bindende



Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


4158 Sidevisninger