Arkiverede opslag

Hvordan booker man rollen til en casting?


dask nyhed

Hvordan booker man rollen til en casting?

Deadline inden d. 1. januar 2020

Hvordan booker man rollen til en casting?

Mange tror, at man kan lande rollen hvis man gør det rigtige og undlader at gøre det forkerte. Det har vi også skrevet en hel bog om. Det er langt hen ad vejen også rigtig, men om du lander rollen i den sidste ende ligger faktisk et helt andet sted.

Ender du til castingen er det dels et udtryk for at du har gjort en del rigtigt i forhold til din synliggørelse og din netværksstrategi (Top of mind), men er oftest blot et signal om at du har den rigtige profil man søger og det rette erfaringsniveau. Det der giver dig rollen i den sidste ende handler faktisk om din forberedelse.

Nu er der mange der tænker at forberedelsen er den der ligger lige før selve castingen, som at øve teksten og komme frisk og udhvilet… researchet lidt på rollen, filmen, instruktøren… og det er naturligvis også en vigtig del af forberedelsen, men altså kun en del af den. Og denne del vil du kun gøre rigtig hvis du har den anden del med. Det er nemlig den del du i sidste ende vurderes på og som giver dig rollen.

Alle de andre som er kaldt til casting, er jo udvalgt af de samme grunde som dig. De er rigtige til rollen. Kampen om rollen handler ved castingen om 2 ting.

Kemi og dygtighed.

Kemidelen kan du ikke forberede direkte, men det kan du med dygtiggørelsen.

Du skal altså være den rigtige og den dygtigste, i et sammenspil med kemi og det øvrige cast. Det er altså dygtiggørelsen du skal arbejde med hele tiden, så forbereder du dig også til castingen.

Skal du eksempelvis mestre en bestemt dialekt til rollen du søger, får du ikke denne rolle fordi du øver dialekten i dagene op til castingen. Det er en træning du skal være i hele tiden. Hvis du skulle mestre den fynske dialekt, skal du jo gøre det mindst ligeså troværdigt som selve fynboen. Det lære man altså ikke på et par dage... Sådan er der et hav af discipliner du hele tiden skal træne og holde ved lige for at øge sandsynligheden for at det er dig der lander rollen

Jo dygtigere en skuespiller du bliver, desto mere selvsikker og afslappet bliver du også i selve castingsituationen. Din konkrete forberedelse bliver mere naturlig, hvorfor du laver færre fejl og gør flere af de grundlæggende ting rigtigt. Det gør at alt det der måtte støje omkring dig er væk og man vurdere dig.

Så er der mere plads til at dyrke kemien og jeres relation.

Din afslappethed gør dig mere naturlig i alle aspekter af din casting og du vil automatisk have mere overskud til at være til stede og modtage den instruktion du bliver givet.

Skulle du ikke lande rollen alligevel til denne casting, gør du dig positiv bemærket. Så bemærket at du kaldes til casting næste gang hvor du igen er den rigtige til rollen. Nogle gange vil du opdage, at du faktisk får rollen direkte uden en casting.

Så rådet er: Dygtiggør dig, så kommer alt andet af sig selv og du forbereder dig samtidigt til den næste casting og den næste rolle

At få de store og sjove roller, kommer ikke af sig selv. Det er en årelang proces.

Held og lykke med forberedelsen ;-)



Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder