Arkiverede opslag

Hvorfor bliver jeg ikke kaldt til casting?


dask nyhed

Hvorfor bliver jeg ikke kaldt til casting?

Deadline inden d. 1. januar 2021

Hvorfor bliver jeg ikke kaldt til casting?

Grundlæggende skal der vel graves dybt efter dette svar, fordi man ikke kan generalisere et svar. Opskriften findes, men der er mange veje fordi smag/ form og metode jo også er forskelligt og adgangen til ingredienserne er forskellige.

Når det nu er tilfældet, (Altså at der skal findes et simpelt svar) bliver vi nødsaget til at generalisere, så må du selv vurdere om du passer ind i en af kasserne.

Følgende forudsætninger skal være opfyldt:
- Manus skal skrives
- Filmen skal produceres
- Du skal være rigtig til rollen (type/ færdigheder)

Du kaldes til casting ud fra 3 parametre:
- Via din Profil
- Via din egen aktivitet her på siden (og generelt)
- Via eget netværk (Som DASK er en del af)


Profiljobs
Kaldes du til casting via din profil, skal du have i tankerne at folk der måtte kontakte dig ad denne vej, ikke har kendskab til dig i forvejen. De ved ikke hvordan du er som menneske, eller som skuespiller. De har ikke arbejdet sammen med dig før. Folk der kender dig, kontakter dig jo direkte og ikke via din profil (Netværk) De henvendelser du får via din profil er første led i en række af led efterfølgende! Det er vigtigt at forstå.

Ved profilen er det derfor afgørende, at du sælger dig selv bedst mulig og sender de rigtige signaler. Din profil skal være opdateret og dine billeder skal være nye og vellignende. Sender du forkerte signaler på billederne, kommer du enten ikke til casting, eller kaldes til casting men uden at få jobbet. Inviteres du til casting, er det fordi du signalere noget som de filmproducerende efterspørger i den anden ende.

Men er du lige blevet klippet, eller har tabt dig 10 kg eller er du 3 år ældre end på billedet. Stemmer forventningen ikke overens. Det er virkelig, virkelig vigtigt! Derfor anviser vi at du følger vores billedvejledning for castingbilleder her fra din profil. - Altså castingbilleder -

Vi har ved din profil også vejledning i hvordan du bedst opstiller dit CV. Følg vores anbefalinger. Helte generelt, så skal det være overskueligt og læsevenligt.

Aktivitetsjobs
Det er her du selv kan have en indflydelse. Ved at kigge forbi hjemmesiden ofte, ser du også de opgaver med kort deadline.(Kortfilm/ reklamefilm) Du får også søgt opslagene hurtigere, hvilket sandsynliggøre din udvælgelse markant.

Opslagene efter skuespillere er der relativt få af, af den årsag alene at ved castingprocessen er det casteren der er opsøgende på de rette emner, ikke skuespilleren (Her må du ikke forveksle med statistjobs, det er en helt, helt anden og mange gange den omvendte rekrutteringsproces)

Når du nu ved, at det er casteren/ den filmproducerende der er opsøgende på dig i 95% af tilfældene... Ja, så giver det mening at have en opdateret profil ikke?

Men der er stadig en 2-5% tilbage. Dem der er at slås om. Og du skal ind i kampen. Er du med i denne kamp, vil du få en synlighed som kan gøre at du ses før det næste opslag kommer op... og derfor kontaktes direkte. Så selvom du sjældent kan se og mærke at din aktivitet gør en forskel, så gør den hele forskellen.

Hvad giver mest, at være aktiv eller lade være? Ja, hvis man stiller det sådan op tænker jeg det giver mening ;-) Det frustrerende er bare at du aldrig ved hvilken del af din indsats der kommer til at betyde noget. Men den betyder mere end du tror!

Du skal ofte "bare" vinke din profil af, hvilket gør det let at søge job. Så er det den producerende der ringer til dig efterfølgende. Nogen gange, vinker folk sig bare af uden at læse opslaget grundigt igennem. Ringer den producerende til dig, efter du har tilmeldt dig og du alligevel ikke kan, ringes der ikke til dig herfra igen. Så afmeld dig, hvis du får andet at lave i mellemtiden.

Skal du have job ad denne vej, fordre at du er fleksibel, og kan rykke ud med kort varsel. Men måske også at du er villig til at køre efter det. Heldigvis har vi kontakter over hele landet, men det vil aldrig ændre på at de fleste jobs er i hovedstaden!

Din aktivitet på din profil belønner vi, ved at du kommer først i søgningen når filmproducerende er opsøgende på profiler. Der bliver altså ringet først til dig, fordi du er aktiv!

Netværksjob
De bedste jobs i verden er de jobs du får fordi folk kender dig og ved hvad du kan. Glem alt om din profil. Du får job fordi folk i dit netværk ved hvor god du er at arbejde sammen med, hvor fleksibel du er og hvor dygtig du er. Dit første led, kan få mange led efterfølgende... og det er her det bliver spændende

Men for at du kommer hertil kræver at du har været aktiv selv på at skabe dit netværk og har fået de uopfordrede henvendelser via din profil.

Anden faktor?!
Det kan også bare være, at du ikke er typen der ledes efter i en given periode. Derfor er det vigtigt, at du så slår til når der ledes efter dig, som kræver at du er aktiv og er parat, hele tiden! OGSÅ TIL KORTFILM!

Vi kan ikke understrege nok at KORTFILMENE kan være din direkte adgangsbillet til flere og større roller. Ringer en kortfilmproducerende til dig SKAL du gøre alt der er i din magt for at få rollen... OGSÅ selvom den er lille. Det job kan være din fødekæde til en lang række af jobs efterfølgende.

Siger du nej til kortfilm, siger du nej til mange ting efterfølgende. Men du siger jo også ja til at en anden får rollen og tager din plads!


Tip: Du får ikke job af ikke at lave noget relevant. Hvis du ikke er med i en forestilling, eller i en film. Så lav dine egne. Du lander ikke rollen, når du endelig kommer til casting, hvis du er rusten eller ude af træning! - Træn eller lav dit eget, mens du venter på at telefonen ringer



Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder