Arkiverede opslag

Ambitioner om en fremtid inden for musicals? - We Will Rock You/ Odense


dask nyhed

Ambitioner om en fremtid inden for musicals? - We Will Rock You/ Odense

Deadline inden d. 20. marts 2022

Ambitioner om en fremtid inden for musicals? - We Will Rock You/ Odense

Så kom til audition - og før drømmen ud i livet.

Nu har du mulighed for at stå på scenen, når Elite Teater fejre deres 10-års jubilæum med et BRAG af en musical. Til efteråret opsættes musicalen ”We Will Rock You”, og vi skal bruge et cast på godt 18 medvirkende i forskellige aldre. Dog skal du være fyldt 16 år på premieredagen for at medvirke.

”We Will Rock You” kræver dygtige sangere og dansere, som kan spille ud over scenekanten. Ensemblet spiller en meget stor rolle i denne opsætning. Udover dans og kor skal det varetage de mange biroller, der er i forestillingen – heraf nogle med solistiske indsatser.

Optagelsesprøven bliver afholdt d.20 marts, i Odense hos FORA/1748 (Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.) Til optagelsesprøven skal du forberede følgende:

En af de sange som er lagt op her på siden. Du skal kunne sangen udenad, og må meget gerne kigge på mere end en sang, men det er ikke et krav.

(Dette kun hvis du søger op på en rolle) En af de tekster som er lagt op her på siden. Du skal kunne teksten udenad, og må meget gerne kigge på mere end en tekst, men det er ikke et krav.


Prøveperiode

Prøveforløbet starter op med læseprøve og introduktion af hele holdet d. 15 juni, samt første prøve d.18 juni.

Herefter er der sommerferie, og prøveforløbet starter op igen til august, men ugentlige prøver, samt weekendprøver, frem til slutforløbet d.15 oktober. Fra d.15 oktober til d.26 oktober, er der er prøver hver dag, og spilleperioden er fra d.26 oktober til d.5 november. (Pausedag søndag d.30 okt.)

- Detaljeret prøveplan fremsendes efter audition.

Det er vigtigt at du kan prioritere prøverne og produktionen. Ellers kan det ikke lade sig gøre at medvirke.



Optagelsesforløbet

Du skal have forberedt en sang og evt. en tekst til optagelsesprøven.

Du vil modtage din audition tid ca. en uge før selve optagelsesprøven. Når du ankommer, vil din ankomst blive registreret og der vil til intern brug blive tage et billede af dig.

Derefter kommer du på et hold med ca. 8-12 andre aspiranter, og vil starte med at få vist en koreografi, som I har ca. 30 minutter til at indstudere. Derefter viser I koreografien for den samlet jury et par gange, og der vil derefter være 5-10 minutters pause. Efterfølgende skal du møde juryen alene, hvor du fremfører din valgte sang og evt. tekst. Det kan tænkes at juryen vælger at arbejde lidt med dig, i forhold til tekst eller sang.

Juryen lægger vægt på det dramatiske udtryk og din indlevelse i både tekst og sang. Alle deltagere skal både synge og danse til denne audition, men det er muligt at blive optaget på holdet uden at skulle begge dele i forestillingen.

Hele deltagelsen vil højst tage 2,5 time, fra du kommer til du er færdig.

Auditions finder sted på FORA/1748 (Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.)

(tilmelding påkrævet! - se din profil)



Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1186 Sidevisninger