Statist

Hvorfor medvirker du gentagende gange somme statist? - Vi spørger vores brugere!


dask nyhed

Hvorfor medvirker du gentagende gange somme statist? - Vi spørger vores brugere!

Deadline inden d. 1. oktober 2020

Hvorfor medvirker du gentagende gange somme statist? - Vi spørger vores brugere!

Du kan nu via opslaget her via din profil, fortælle os og resten af brugerne på DASK-online, hvorfor du gentagende gange medvirker som statist.

Find dette opslag ved din profil under kategorien "Statistopgaver" (Du skal nok scrolle lidt) og skriv i kommentarfeltet (Send os en SMS på 2699 3313 når du har skrevet, så er vi opmærksomme på dit skriv) Dit skriv vil blive tilføjet opslaget her ;-)



Vores medlem gennem mange år, Thomas Godskesen, skrev spontant et indlæg i vores facebookgruppe som vi synes fortjente en opmærksomhed:

"For mig at være statist, er et magisk univers der er uerstatteligt. Måske bruger vi en hel dag i kalenderen, men det er et minde der kan ses tilbage til med et smil på læben hver gang. En lottokupon forsvinder, men gode oplevelser forsvinder aldrig.

At samarbejde med de bedste er for mig en verden der er ubeskrivelig, det tætteste jeg kan komme på, er en magisk verden uden et ur, fordi under optagelser handler det om tålmodighed.

Noget andet der også er fedt er, at man kan have en høj uddannelse eller ingen, men vi har det hele til fælles, at få filmen korrekt i kassen."

Synes du også Thomas rammer hovedet på sømmet, og vil du gerne fortælle os hvorfor du gentagende gange er statist?, Så skriv det i opslaget her i kommentarfeltet ved din profil

.....
I spørger hvorfor man medvirker som statist gang på gang. For mig er det meget simpelt. Det er the sweet getaway. Jeg elsker min hverdag, men når jeg kan få lov at tage en dag ud hist og her for at lege statist i København, Randers, Odense - hvorend DASK bringer mig hen - så er det helt perfekt.

Min første gang som statist da medvirkende jeg som tjenestepige i DR1s Grænseland. Det var 10 meget kolde timer, men de fløj bare afsted. Jeg mødte Mette, som var min med-tjenestepige. Hun og crewet gjorde at min første gang som statist bestemt ikke blev den sidste. Jeg har elsket at være med lige siden.

Det handler ikke om at være med hele tiden, eller være på skærmen. For mig gør det ikke noget at man ind imellem kommer til at sidde i baglokalet en hel dag eller at ens scene bliver klippet ud - for jeg har været med!

DASK gør mig til en gladere

Line Nørregaard

............
Når man er på set som statist får man virkelig afprøvet om det at være skuespiller er noget for en.

For det at se en færdig produceret film, til så at lave den er to meget forskellige ting.

Lange dage på set, mange takes, fysiske udmattede ting osv.

Det skal virkelig komme indefra, det at være skuespiller. Hjertet det skal være med, ellers kommer ikke dertil hvor man ønsker - og hvorfor gøre noget der ikke har betydning for en?
Jeg selv har rejst Danmark rundt på kryds og tværs, for bare at få lov til at medvirke i film som statist.
Jeg har altid vidst at jeg gerne vil være skuespiller i filmbranchen, og det blev i hvert fald bekræftet, da jeg tilbage i år 2016 for første gang var statist i Herrens Veje.

"At være statist bekræftede endnu mere værdien og kærligheden til filmskuespillet, og at skuespillet skal være en del af mig resten af mit liv"

Hilsen Pelle Zingel


........

Hej.
Jeg har altid interesseret mig for film, mest at se film og da jeg blev pensionist, mente jeg, det var på tide at prøve, så de sidste par år, har jeg været med. Det er virkelig spændende, at se et filmset "bag fra".

Det kan være en lang dag og sommetider en rigtig kold omgang , bl.a. Tivoli Luftgynger i mere end en time kl 1 om natten, 19.dec, med kraftig blæst. Fryser bare ved tanken :).

Men du får nogle rigtig gode bekendtskaber, og vi mødes jo en gang i mellem til optagelser, dejligt. Man begynder at se film, på en anden måde, dvs man ser mere på hvad der sker i billedet og ikke direkte på skuespillerne . Man bliver jo nok lidt skadet af selv at være en del af et filmhold. Men det er nok det bedste jeg har gjort i min pensionist tilværelse. Håber på mange flere oplevelser.

Hilsen
Henning Nielsen

................

Din beretning?



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1846 Sidevisninger