Audition: Thorning Friluftsspil søger instruktør, Lønnet


Thorning Friluftsspil søger instruktør, Lønnet

Deadline inden d. 1. oktober 2018

Thorning Friluftsspil søger instruktør, Lønnet

Til opsætning af musicalen Ronja Røverdatter med premiere 1. juni 2019.

Som
instruktør er du kunstnerisk ansvarlig for forestillingen og øverste
leder for produktionsgruppen. Vi forventer derfor, at du har kunstnerisk
indsigt, erfaring med musicals eller anden form for scenekunst og er en
dygtig og motiverende leder.

Vores forventninger til dig som kommende instruktør:

·      
Du arbejder tæt sammen med den øvrige kunstneriske ledelse (scenograf,
koreograf, kapelmester og korledere) for at skabe en seværdig
forestilling.
·       Du og den kunstneriske ledelse udarbejder en
samlet prøveplan, som er klar inden afholdelse af informationsmøde i
oktober. Prøveforløbet starter typisk sidst i februar.
·       Du har
det endelige ansvar - evt. sammen med kapelmester/korledere/koreograf –
for udvælgelsen af skuespillere efter afholdt audition i november.
·       Du brænder for at skabe en god forestilling og engagerer dig helt i alle opsætningens faser.
·       Du skal kunne samarbejde på tværs af vores funktionsgrupper og trives i et højt fagligt og kreativt miljø.
Vi kan tilbyde:
·      
En særdeles velfungerende organisation - bestående af en bestyrelse og
næsten 30 funktionsledere med ansvar for både egen funktion og dertil
knyttede hjælpere.
·       En engageret ”familie” med 160 frivillige,
som alle gør det bedste for at skabe en oplevelse af høj kvalitet med
optimale forhold for publikum.
·       En seriøs platform, hvor du kan udfolde dig som instruktør.
 
Honorar aftales i forhold til dine kvalifikationer.

Kort om Thorning Friluftsspil:
Vi
er en forening baseret på frivillige kræfter og kan i 2019 fejre 30 års
jubilæum. Instruktør, kapelmester og korledere er som de eneste
aflønnede. Sammenhold og samarbejde på tværs af de forskellige
funktioner vægtes højt. Hver enkelt frivillig - uanset funktion - er en
vigtig brik i at nå det højest mulige niveau i den samlede opsætning.
De
seneste år har Thorning Friluftsspil arbejdet med at løfte
kvalitetsniveauet, hvilket i høj grad er lykkedes. Vi forventer
naturligvis, at en ny instruktør vil fortsætte dette arbejde.

Du kan læse meget mere på www.thorning.com samt følge os på www.facebook.com/friluftsspil



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder