Viden om: Laver du disse fejl når du søger op på skuespillerskolerne?


Laver du disse fejl når du søger op på skuespillerskolerne?

Deadline inden d. 1. februar 2019

Laver du disse fejl når du søger op på skuespillerskolerne?

Vi
har i snart 20 år fulgt optagelsesprøverne på Scenekunstskolerne tæt.
Antallet af ansøgere er ikke faldet og antallet af elever er ikke
steget. Med andre ord. Sandsynligheden for at komme ind er ikke steget
de sidste 20 år. Tværtimod.

Når
det er sagt, gør mange aspiranter det svært for sig selv. Det er
dødsdømt inden. Der er en lang række klassiske fejl mange begår, og så
kommer du bare ikke videre.

Fejlene du ikke må begå

Læs alle regler for optagelsesprøverne:

Mange
tror hvordan man søger ind og hvordan optagelsesprøverne foregår. Men
man skal IKKE tro, man skal vide. Læs derfor altid hele
optagelsesproceduren igennem flere gange, og stil spørgsmål hvis du er i
tvivl. Laver du fodfejl her kan al din forberedelse være spildt

Tilmeld dig i god tid
Når
de åbner op for ansøgere skal du tilmelde dig. Jo før du modtager en
konkret tid til prøverne, desto bedre tid har du til at forberede dig på
at gå videre. Når du er tilmeldt, falder der ro på. Du skal udnytte at
du har mindre stress

Find dine tekster
Du
har jo naturligvis allerede fundet dine tekster, eller har så mange at
du ikke kan beslutte dig. Du startede jo allerede med at kigge efter
tekster omkring marts og har løbende samlet ind, og læst
teatermanuskripter?

Du har sat dig ind i hvilke type af tekster du må anvende? Og nej, det kan være at reglerne her er lavet om fra sidste år.

De største fejl af alle er forkert tekstvalg...

Gamle tekster
Du
må aldrig anvende tekster fra monologsamlinger. 80% gør det og det
bliver kliche på kliche. Du er dømt ude før du får begyndt.

Gik
du op sidste år, er det nye tekster. Du er blevet et år ældre, så at
tro at du kan kopiere det arbejde du lavede sidste år og gøre det bedre
er en stor fejlslutning. Du gik måske ikke videre sidste år... det kan
være dit tekstvalg var grunden. Ny tekst.

Få dig en vejleder
Du
kan aldrig instruere dig selv. De færreste mennesker ved hvad de
kommunikere. En ting er at have en forestilling om hvad man siger og gør
en anden ting er hvad og hvordan man rent faktisk kommunikere. Du skal
have dig en vejleder, og gerne 2 i den ideelle verden. En af hver køn.

Jo det koster penge, men du vil gerne ind på skolerne? Det er her du skal investere

Dine
vejledere skal selv have gået på scenekunstskolerne, ellers får du kun
halv vejledning. At nogen har en skuespilleruddannelse fra udlandet
kvalificere dem ikke i sig selv til at kunne vejlede dig her...
Optagelsesprøverne handler ikke kun om at fortolke en tekst, men om
indsigt og indstilling i hvordan tingene fungere herhjemme

Gør et helhjertet forsøg
Mange
der søger op første gang, skal bare lige prøve det af. Hvis det er de
samme der sidder i juryen, kan de faktisk godt huske din præstation
sidste år. At gøre et halvhjertet forsøg giver dig faktisk flere nerver
næste gang, så det er en ringe trøst. Du bliver jo nervøs fordi der er
noget på spil for dig.

Heldigvis for dig som gør det helhjertet falder langt de fleste der gør et halvhjertet forsøg fra allerede ved førsteprøven. Helhjertede forsøg kan man mærke og kommer dig til gode året efter, hvor du naturligvis giver den samme skalle. Man husker dem der vender tilbage, og det giver point hvis indstillingen er rigtig.

Letteste måde at blive skuespiller på er faktisk at komme ind på scenekunstskolerne. ALLE andre veje er sværere. Så gør det, helhjertet eller lad være...

Forbered dig på at gå videre
Du
skal være 100% klar til at gå videre fra første prøven. Det skal ikke
komme som en overraskelse for dig, som gør at du først der skal til at
kigge på regler for 2. prøven og de nye tekster. Du skal være ligeså
klar som til første prøven.

Vurderingen
Førsteprøven
er ofte en typecasting. Skolerne har det fulde overblik over hvilke
type af skuespillere de mangler for at kunne spille de stykker de har
planlagt. Samtidigt skal de vurdere om der også vil være job til dig
bagefter

Du
skal naturligvis være dygtig. Og nej, du kan ikke blive for dygtig til
at komme ind. Det er nok mere krukkeri og en dårlig undskyldning.

Du
skal være dygtig, den rigtige i forhold til type og sammensætning med
de øvrige elever. I skal arbejde meget tæt sammen over en årrække, og
det skal bare fungere. Er du ikke en teamplayer skal du droppe alt om at
blive skuespiller ad denne vej.

Du
skal have den rette indstilling og have dybdegående viden om arbejdet
som skuespiller. Det er ikke for tøsedrenge når jobjagten begynder efter
endt uddannelse. Du skal have den rette mentale styrke.

Optagelsesprøver klarlægger dine færdigheder som skuespiller og menneske. Og du kommer kun ind, hvis du matcher.

Find dig nu de tekster og den/ de vejledere... Hvis du ikke er i gang er du bagud.


Pøj, pøj... som man sir

Mvh
Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder