Skal du have en skuespilleragent?
Profilinfo Søg profiler Aktuelle Nyheder Kontakt os Login: Medlemmer / Producerende
 
 
 

Mikkel Aalund - Skuespillerninja på vej i kloster

Deadline inden d. 1. januar 2020






Mikkel Aalund - Skuespillerninja på vej i kloster

Her på DASK-online hjælper vi vores Plus+/ DNA medlemmer med at søge funding via vores netværk her og skabe synlighed for deres projekter. Vi har medlemmer som søger alternative veje ind i branchen... og denne vej som Mikkel Aalund søger er ikke for tøsedrenge. Han skal i Kloster og dyrke kampsport.

Tidligere på i foråret 2018 havde vi et FundSelvopslag om netop dette, hvor brugere på DASK kunne støtte Mikkel og hans drøm

Vi har fået lov at følge hans færd og rapportager fra Klosteret og kamptræningen

Se Videoen ovenfor. Måske du da kan forstå hvor Mikkel er så begejstret ;-)



Rejsen til Kina
Den sidste måneds tid har været en emotionel rutsjebane, hvor glæden, forventningerne og troen på drømmen er blevet udskiftet med panik, frygt og ensomhed på et dag-til-dag basis. Jeg planlagde den her rejse for at halvandet år siden. Det første år var det bare min egen hemmelighed i og med, at jeg ikke vidste, om det nogensinde ville blive en realitet, men da jeg så indså, det ikke bare var et fjernt billede af en barndommelig drøm, begyndte jeg at fortælle mine venner om det.

Responsen var super fed, hvilket gjorde mig rigtig glad - nærmest helt ekstatisk. Sådan var det i et halvt år. Jeg skulle bare på den fede rejse. Rejsen hvor jeg skulle lære Kung Fu (blive munk, blive ninja, blive mine venners personlige bodyguard, osv, osv..).

Alt det var jo meget sjovt at høre på, men som ugerne nærmede sig blev turen, og alt hvad det indebærer, også mere og mere reel. Det er jo ikke bare en backpacking rejse. Det er en dannelsesrejse på rigtig mange måder - spirituelt, fysisk og mentalt. Jeg skal både lære disciplinen at træne rigoristisk og intenst i kampens kunst samtidig med at jeg indoktrineres i sportens moralske og etiske kodeks, hvor respekt, visdom, ærlighed og ydmyghed er blandt hovedpunkterne.

At jeg netop har valgt denne vej til at blive skuespiller vil nogen måske mene står i kontrast til disse værdier, men det vil jeg tillade mig at kalde for snæversynet. For skuespil handler ikke om rigdom og anerkendelse - det handler om "væren". Når så krop, sind og sjæl er i balance er man neutral - et rent lærred - hvor man kan tillægge alle de farver og nuancer, der ønskes.

En ting jeg dog ikke havde forudset, hvilket har været med til at sætte hele rutsjebaneturen på spidsen har været afskederne. Jeg forestillede mig de ville blive ligesom på film. Lange kærlige, smukke farvelkram og alt det der. Hvilket de fleste også var. Men nogen af de mennesker som jeg har aller tættest på livet har nået ud i nogle ærgerlige, ligefrem ubehagelige afskeder. Jeg havde svært ved at begribe det i starten, men når man siger farvel kan til et menneske man holder virkelig meget af, er det ikke altid nemt at sige det, som vi føler det. Og det kan føre til misforståelser. Og når to følelsesladede mennesker snakker forbi hinanden kan situationer som dette opstå.

Jeg har dog fået sluttet fred med mine venner og disse hændelser og er nu mere end klar til at udforske et nyt kapitel i mit liv. Et med mere disciplin end nogensinde før. Men det er nok også det jeg trænger mest til af alt.


Vi ser frem til at følge Mikkel på denne "Livets rejse" ;-)

Mvh
Tommy Duus

&

Mikkel Aalund






Opret gratis profil med masser af muligheder.



Login som Medlem



Glemt dit password?
 
Opret gratis Profil


Dask Online   ·   Tlf: 26 99 33 13   ·   mail   ·   Facebook