Skal du have en skuespilleragent?
Profilinfo Søg profiler Aktuelle Nyheder Kontakt os Login: Medlemmer / Producerende
 
 
 

Når du søger statistjobs skal du være opmærksom på følgende...

Deadline inden d. 1. januar 2020






Når du søger statistjobs skal du være opmærksom på følgende...

Langt de fleste opslag vi har på DASK-online er opslag efter statister, fordi skuespillere finder man oftest direkte via databasen. Her er opslag meget ofte helt overflødige.

Statisterne finder man via opslag, oftest med konkrete angivelser af tid og sted og andre praktiske forhold.

I ansøgningsprocessen er der en række forhold du skal være opmærksomme på. Nogle har du selv indflydelse på, andre ikke.


Gør det nemmest for dig selv


Udfyld din profil med tekst og billeder som vi anviser.

Vi skal se hvordan du ser ud og vi skal se om du har erfaring fra tidligere. Ofte meget vigtig i vores vurdering af dig. Men fortvivl ikke, du kan sagtens blive valgt ud selvom du ingen erfaring har.


Log på din profil flere gange om ugen.

Mange opslag ser du end ikke, fordi du ikke har været logget ind og er opmærksom. Ikke alt kommer i vores nyhedsbreve, på FB eller udsendes på SMS
Logger du ikke ind kommer du bagerst i køen. Vores system er indrettet sådan, at de der logger ind ligger øverst i vores søgninger. Vi vil gerne belønne de der er aktive.


Søg opslag HURTIGT!

Selvom du kan se at deadline ligger 10 dage ude i fremtiden, skal du søge hurtigst muligt. Statistrollerne til netop din aldersgruppe kan være dem der er fundet først. Når de er fundet leder man jo ikke videre. Opslaget fjernes ikke, da man altid oplever sygdom, eller justeringer fra produktionen, men det er langt fra sikkert, at det lige gælder dit køn og alder. Søger du tæt på deadline kan du være næsten sikker på ikke at få jobbet!


Søg kun på opslag hvor du rent faktisk kan

Hvis du alligevel ikke kan når du kontaktes, kontaktes du ikke som den første næste gang fra denne koordinator og gentager det sig flere gange bliver du slet ikke kontaktet uanfægtet hvor meget du søger.


Afmeld dig opslag hvis du senere laver andre aftaler

Hvis man laver andre aftaler inden man er kontaktet om evt. optagelser, er det bedst om man husker at afmelde sig opslaget igen. På DASK-online, kan man nemlig trække sin ansøgning tilbage på samme vis som man ansøger. Smart

Søg kun hvis du matcher opslaget.

En af de største frustrationer er, at der blandt de mange ansøgere skal bruges tid på alle de der ikke matcher hvad der beskrives i opslaget. I vores system kan koordinatoren slette sådanne ansøgere med et klik, så de ikke fylder på oversigten. Du spilder bare din tid.
Hvis man ser samme mønster gå igen gentagende gange, vil du heller ikke komme i betragtning når du så endelig passer. Man kender dig jo ikke fra andet end via dine handlinger her, og det er jo så ikke positivt.
Når der er angivet alder, køn og evt. etniske forhold, skal man ikke søge opslaget hvis man ikke passer.


Hvad hvis du ikke bor i nærområdet?

Når der findes og udvælges statister, tager man oftest kontakt med de der bor tættest på location af praktiske årsager. Statistarbejde er jo oftest ulønnet og man vil helst ikke give folk alt for store udgifter i forbindelse med optagelserne. Kommer der justeringer og din togbillet fra Århus er bestilt, er en afmelding eller ændring jo ekstra frustrerende.

Søger du jobs langt væk fra din bopæl, skriv ALTID i kommentarfeltet... ellers sker der intet og du kontaktes ikke


Hvornår høre man så noget fra nogen?

En stor frustration for mange ansøgere er at man ikke høre noget fra nogen, kender du det?
Hvornår du høre noget, eller om du høre noget er meget forskellig fra koordinator til koordinator og fra produktion til produktion. Speciel de mange uerfarne førstegangskoordinerende laver naturligvis mange kommunikative fodfejl her, men ændringer af vind og vejr, justeringer i scenen eller manus kan jo gøre at nogle må afmeldes dagen før og andre kaldes ind. Derfor kan der ret beset ikke gives afslag før optagelserne er i kassen. Filmproduktion er en dynamisk størrelse, det må alle acceptere også statistkoordinatoren.


Statestik?!

90% af alle vores statistjobs er på Sjælland/ KBH
60% af alle vores aktive statister er mellem 50-70 år
75% af alle statistjobs er rettet mod folk i alderen 25-50 år
60% af alle statistjobs er til mænd
85% af vores ansøgere er kvinder

Så kan du selv regne lidt på sandsynligheden!!


Hvem vælges da ud?
Det er jo grundlæggende et svært spørgsmål at svare på. Men de der udviser tålmodighed i ansøgningsprocessen og på optagelse er oftest dem man ender med at kontakte igen og igen. Der er stor konkurrence og langt de fleste af vores statistopslag har mange hundrede ansøgere. Mange flere end man skal bruge. Statistkoordinatorer er også bare mennesker, der vil gøre deres arbejde bedst muligt og hurtigst muligt. Hvis en statistkoordinator har gode erfaringer med dig, vil du bliver kontaktet igen og igen... mange gange helt uden at du har søgt noget. De såkaldte inddirekte henvendelser.

Hvis du er kommet så langt, har du gjort meget rigtigt. Hvis det aldrig sker, skal du i særdeleshed læse hvad jeg har skrevet her og rette ind

Mvh
Tommy Duus

Caster & Statistkoordinator


Log på din profil og find dette opslag i vores Viden om kategori... Du finder også andre nyttige informationer her ;-)






Opret gratis profil med masser af muligheder.



Login som Medlem



Glemt dit password?
 
Opret gratis Profil


Dask Online   ·   Tlf: 26 99 33 13   ·   mail   ·   Facebook