Skal du have en skuespilleragent?
Profilinfo Søg profiler Aktuelle Nyheder Kontakt os Login: Medlemmer / Producerende
 
 
 

Historier fra virkeligheden/ Mit liv i Los Angeles

Deadline inden d. 1. januar 2019






Historier fra virkeligheden/ Mit liv i Los Angeles

Vi bringer her Katrine Fabricius egne ord om hendes liv i LA
 
Jeg var 20 år gammel, da jeg først tog turen til Los Angeles, for at prøve kræfter med skuespillet. Dengang, tog jeg et 2 måneders ’’acting course’’, og fandt hurtigt ud af, at det var det jeg ville med mit liv. Jeg har altid villet være skuespiller, men havde altid tænk, at det ikke var en mulighed. Mine forældre er begge musikere og jeg ved hvor hårdt det har været for dem, at lande et job, de kunne leve af. De er på alle måder min største inspiration og jeg tænkte, at hvis de kunne følge deres drømme, kunne jeg også.
 
Så, jeg rejste til Los Angeles og efter at have færdiggjort kurset, besluttede jeg mig for, at jeg ville gøre alt hvad jeg kunne, for at rejse tilbage dertil og udleve min drømme.
Jeg har aldrig haft en drøm om at være ’’en stor Hollywood stjerne’’ men blot, at kunne leve af min passion for, at spille skuespil. Desværre møder man rigtig mange derovre, der er der af de forkerte grunde og jeg vil sige at hvis man bare vil derover fordi at man har en ’’ambition’’ om at være kendt, så er der andre veje man kan gå. Lad være med at spilde andres tid.
 
Efter at jeg var tilbage i Danmark, arbejdede jeg i knapt to år for, at skrabe pengene sammen til at rejse tilbage til Los Angeles. Jeg arbejdede i et fag, der intet havde med skuespil at gøre, og det var en rigtig trist periode i mit liv. Jeg frygtede, at lige meget hvor hårdt jeg arbejdede, ville det ikke være nok. Det eneste der holdte mig oppe var tanken om at rejse tilbage og alt jeg kunne tænke på, var at skaffe penge nok sammen til, at kunne betale min skuespiller skole i Los Angeles.
 
Jeg har aldrig været glad for at gå i skole. Jeg var aldrig motiveret til at få gode karaktere, mest fordi jeg egentlig var ligeglad. Da jeg gik på gymnasiet kan jeg huske, at de andre i min klasse havde så høje ambitioner omkring deres fremtidige karrierer og alle omkring mig fik det til at lyde som om, at universitetet var den eneste rigtige vej. På den måde skilte jeg mig ud. Jeg delte ikke de samme drømme.
 
I 2015 havde jeg endelig skrabet pengene sammen og jeg var nu igen på vej tilbage til Los Angeles. Jeg havde modtaget et ’’Talent Scholarship’’ til en skuespillerskole derovre og var klar til, at tage dem med storm. Igennem min tid på skuespillerskolen kom jeg op imod enormt mange hindringer, men lige meget hvad jeg gik igennem, mistede jeg aldrig modet. Min passion for mit ’’craft’’ fik mig igennem nogle rigtig barske tider og i sidste ende var det, det hele værd.
 
For første gang i mit liv, scorede jeg topkarakterer og fik enormt meget bekræftelse fra mine undervisere i, at jeg havde taget den rigtige beslutning om at satse på skuespillet. Jeg fik en enorm positiv feedback for mine præstationer og blev endnu mere motiveret.  
 
Jeg har altid været en enormt følsom pige og for første gang i mit liv, kom det til min fordel.  Jeg kunne bruge denne sensitivitet i mit skuespil og udkommet var enormt positivt. Når jeg fik tildelt en rolle, begyndte jeg som alle skuespillere gør, med at gå i dybden med mit manuskript og udforske denne rolle. På den måde lærte jeg også mig selv bedre at kende. Jeg udfordrede mig selv og blev bedre og bedre. Jeg blev så bevidst om hvem jeg er som person og det var en enorm sund oplevelse.  Jeg er vokset så meget som person og jeg har fundet mig selv på en måde, jeg ikke troede var muligt.   
 
Da jeg var færdig på skuespillerskolen var det tid til, at se realiteten i øjnene. I Los Angeles er du omgivet af skuespillere. ALLE vil være noget inden for branchen. Alle du møder derovre er der af samme grund som dig og det siger noget om, hvor stor konkurrencen er. Mange som jeg har mødt på denne utrolige rejse,  fortalte mig, at jeg ikke måtte give op.  Lige mange hvor hårdt det er og hvor mange afslag man får.  ’’Hvis man giver op taber man’’, det var det motto jeg levede efter, indtil jeg en dag indså, at det ikke var det værd, at blive ved hvis man mister sig selv.
 
 Jeg gik til auditions og jeg arbejdede en del, men for at jeg kunne få chancen for at få store roller på film og tv, skulle jeg have en agent. Jeg blev kontaktet af en del agenter, der ville repræsentere mig, men min mavefornemmelse var aldrig god og jeg bestemte mig for, at forsætte uden repræsentation og derved opbygge mit CV på egen vis. Derved kunne jeg få mere erfaring og en dag komme ind ved en af de større agent bureauer.  Det var og er stadig mit mål.
 På min skole havde mine underviserer gjort mig opmærksom på, at jeg skulle passe på med hvem jeg mødtes med og jeg kan ikke understrege det nok,  at man VIRKELIG skal passe på hvad og hvem man siger ja til.  Jeg har altid været enormt skeptisk, men selv jeg, havde nogle negative oplevelser med folk der ville udnytte mig på grund af mit udseende og ikke mit talent. Jeg kan huske at jeg meget tidligt blev kontaktet af en instruktør på et filmset der sagde, at han ville have mig castet som hovedrollen i hans næste film. Han bad mig om at møde ham ’’over en middag’’ så vi kunne lære hinanden at kende.  Jeg vidste med det samme, at han var ude på mere end at hyre mig som skuespiller og sagde med det samme fra. Jeg har heldigvis en god mavefornemmelse og har lært hjemmefra at det er vigtigt at sige fra. Desværre er der rigtig mange unge smukke piger, der ikke får sagt fra.
 
Jeg havde en veninde derovre som mødte en manager der ville ’’hjælpe hende’’ med hendes karriere. Han var en velkendt manager derovre og havde hjulpet mange på vej. Desværre var hans hensigter ikke helt rene og efter mange møder,  bad han hende om at ’’date’’ ham.  Noget for noget, sagde han. Faktisk blev hun ved med at se ham, fordi hun vidste, at han kunne hjælpe hende, indtil hun en dag indså at det var forkert.  Det er ikke måden at få succes på.
 
Desværre er det sådan at Hollywood fungere. Det er så svært at komme ind og man skal helst kende nogen der kender nogen for at få de chancer der skal til og ikke engang i det tilfælde, kan man være sikker på at hensigterne bag er gode.
 
Udover dette, er det desværre ikke så meget talent det handler om mere.  Jeg blev flere gange bedt om at angive mine ’’social medias’’ når jeg skulle castes. De fleste casting directors derovre, går mere op i om man har mange ’’followers’’ end om man har talent. På den måde skaffer de filmen/tv-serien omtale via en ’’allerede eksisterende fanbase’’.  Det synes jeg personligt er virkelig skræmmende, men desværre er det sandt.  Jeg slettede alle mine sociale medier da jeg flyttede til USA, fordi jeg ville fokusere 100% på mit craft,  og så sociale medier som en distrahering. Jeg er generelt meget i mod sociale medier og synes det fylder for meget i hverdagen, men desværre kostede det mig lidt. Dette var en af grundende til, at jeg efter 2 år besluttede mig for at rejse hjem til Danmark. Jeg vil ikke være en del af den generation af skuespillere i Los Angeles. Det handler ikke længere om kunst.  Gamet er desværre lidt det samme i hele Verden men herhjemme skal man dog stadig have talent og jeg håber meget på, at kunne forsætte med skuespillet herhjemme.
 
Til unge fremadstræbende skuespillere i Danmark, vil jeg sige; Mærk efter indeni, inden i begiver jer derover. Hvis du bare synes det er sjovt at være på et filmset men ikke har passionen for selve det at spille skuespil, så bliv hjemme. Det er ikke det værd! Men hvis du som jeg selv, har en kæmpe passion for kunsten og ikke så meget alt det andet der følger med, så go for it!
 
Ved at rejse derover har jeg udviklet mig så enormt meget som skuespiller, men også som menneske. Det er en hård branche og det kræver virkelig, at man kan se igennem alle de afslag man måtte få.  Du skal virkelig forberede dig på at spille spillet derovre og når du så en dag får din chance, må du ikke brænde den. Fordyb dig i dit ’’craft’’ og vedligehold det du har lært, så er du forhåbentlig klædt på når din chance kommer.
 
Sidst men ikke mindst, stå fast ved dine værdier og ikke glem den person du var da du tog af sted. Du kan nemt blive distraheret derovre med ligegyldige ting. Jeg snakker af erfaring. Det er ikke det værd!
 
 
Held og lykke!

Katrine Fabricius






Opret gratis profil med masser af muligheder.



Login som Medlem



Glemt dit password?
 
Opret gratis Profil


Dask Online   ·   Tlf: 26 99 33 13   ·   mail   ·   Facebook