Arkiverede opslag

Unge kvindelige skuespillere søges til Hybriddokumentar/ KBH


dask nyhed

Unge kvindelige skuespillere søges til Hybriddokumentar/ KBH

Deadline inden d. 12. juni 2023

ULØNNET / OPTAGELSER CA. 14. AUG - 25. AUG / HOVEDSTADEN

FILMFORENINGEN AKT7 SØGER SKUESPILLERE TIL HYBRIDDOKUMENTAREN “LYDEN AF FÆLLESSKAB” (working title)

OM FILMEN:
Filmen omhandler et kvindekor bestående af otte unge kvinder fra kultureliten. I fem år har de kæmpet sig til en position, hvor de endelig er etablerede i musikmiljøet. Det er indtil gruppens sangskriver Anya smider en bombe: hun har valgt at forlade koret og flytte hjem til sin familie. Ramt af en pludselig forståelse af, at korets eksistens er på lånt tid, må de ellers velreflekterede og emotionelt intelligente kvinder kæmpe med deres følelser, og tage en konflikt de ellers ikke ønskede at bringe frem i lyset.
Kormedlemmet Ella laver en dokumentar om sit kor og får derigennem vist den proces, koret gennemgår, på en nær og venskabelig måde.

Filmen er en rørende og følelsesladet fortælling om venskab, karriere og identitet. Den udfordrer vores opfattelse af, hvad det vil sige at være en del af en gruppe og lærer os, at nogle gange er det nødvendigt at give slip for at vokse.

Tematik: fællesskab vs. individualisme, overgange, (kvindelig) kommunikation, “hvis du virkelig elsker nogen må du sætte dem fri”

ROLLERNE:
Vi søger 8 skuespillere til kvindelige roller i alderen (playing range) 20-27 år (playing age 23 år). Vi ser helst man har erfaring med at synge i kor, da man skal synge kor i filmen.

Den ansvarsfulde/fællesskabsorienterede: JOSEFINE
Josefine er den stærke, selvsikre karakter, der altid har overblik over og fokus på korets velbefindende og behov, både når det kommer til det emotionelle og det praktiske. Hun er lige så tjekket i tøjet som hun er velforberedt og engageret, og hun er dermed en person man både har respekt for og føler sig tryg ved. Hun skal lære at slippe kontrollen og give plads til sine egne følelser og behov.

Den tilbagetrukne/tænksomme: ANYA
Anya er tilbagetrukket og tænksom. Hun er korets dygtige sangskriver, og koret betyder meget for hende, da hun som den eneste ikke har andet der fylder i hendes liv. Hun har brug for at finde ud af, hvem hun er uden for koret, og hun beslutter at flytte hjem til Aarhus for at finde ro og stabilitet. På grund af sin tilbagetrukkenhed har hun ikke fået delt sine tanker med kvinderne fra koret, og gennem filmen skal hun lære at kommunikere og benytte det stærke kvindefællesskab, hun er del af.

Fotografen (den observante): ELLA
Ella er, ud over at være korsanger, filmskaber, og har besluttet at lave en dokumentar om sit elskede kor, hvor hun opmærksomt og kærligt portrætterer sine veninder og deres fællesskab på en autentisk måde. Alle er tætte og trygge med hende, idet hun er en varm, omsorgsfuld og sårbar person. Hun er dedikeret til sin kunstneriske vision og har et skarpt øje for, hvordan hun skal bringe den til live.

DISCLAIMER: det er selvfølgelig vores fotograf der rent faktisk filmer filmen, så der er intet krav om eller behov for en skuespiller med fotografevner<3

Den fjollede/charmerende: ANE
Ane tager let på tingene og er naturligt, tilsyneladende “effortlessly” dygtig til flere ting, herunder selvfølgelig sang. Hendes påklædning er typisk hurtigt og tilfældigt sammensat, men det gør hun op for med sin sprudlende personlighed. Hun er konfliktsky og skal lære at tackle svære situationer og tage et standpunkt.

Den reserverede/tjekkede: AMALIE
Amalie er den mere reserverede person, som ikke er den der snakker mest, men når hun gør, ved hun hvad hun vil. Ergo er hun bevidst om sine behov og er ikke forsigtig i forsøget på at opnå det. Hun er ironisk, men stadig fuld af kærlighed til sine veninder og det kor de har sammen.

Divaen: Selma
Selmas udstråling er mere rå og ukonventionelt charmerende, hvilket passer godt til hendes frembrusende og sassy personlighed. Hun er sjov, deltager glædeligt i fællesskabet, men er ikke interesseret i at lede det og er med sin pop-stjerne aura en, man godt kunne se som solist.

Den blide/varme: Petra
Petra er grounded og ikke interesseret i drama. Hun er seriøs og tager tingene på en alvorlig og blid måde og er dermed en stærk, solid karakter i koret.

Chris
Chris er korets energibombe, som altid kan give de andre et smil på læben. Hendes tilsyneladende useriøse opførsel bruger hun som middel til at holde en god og venskabelig stemning oppe, da hun er opmærksom og empatisk og altid har sine veninders velbefindende for øje.

Vi indkalder til casting den 12. Juni.

Vi er stadig i startprocessen og har derfor ikke faste optagelsesdage endnu, men vi vil prøve at besvare spørgsmål så godt som muligt.

Vi glæder os vildt til at høre fra jer

Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1649 Sidevisninger