Andet: Viola er 90 år og vores alderspræsident på DASK-online


dask nyhed

Viola er 90 år og vores alderspræsident på DASK-online

Deadline inden d. 1. januar 2022

Viola er 90 år og vores alderspræsident på DASK-online

Viola fra Kalundborg er et forbillede uden sidestykke. 90 år og "still going strong", selvom kroppen begynder at sige lidt fra.

I et helt liv har Viola været aktiv på teaterscenen og er da atter at finde på det lokale teater som spiller "Pippi". Sørøver blev det ikke til denne gang, men en plads til Viola finder man altid ;-)

Viola har også været meget aktiv på DASK-online i perioder og tager gerne turen land og rige rundt i hendes bil. Sidst medvirkede hun i "Når Støvet har lagt sig" i København, (Hvor den lokale REMA 1000 kassedame kørte hende til KBH) men turen er også gået til Århus hvor hun fik en lille sød rolle i spillefilmen "Så længe jeg lever".

Jeg har netop nu smidt røret, det var Viola der ringede. Hendes blide stemme vækker minder og vi snakker om vores første fysiske møde for nu 11 år siden til en stor FilmActingFestival DASK arrangerede i Fredericia, hvor 130 skuespillere var fremmødt til workshopmekka og fest og dans. Naturligvis skulle Viola med i den nette alder af 79 år, og hun var den der fik danset allermest. Var der nogen der sagde Ole Henriksen ;-)

Jo, det lille spinkle søde væsen, med livsglæde og positivisme det smitter og det husker man.

"Jeg ville jo supergerne komme til det foredrag du arrangere om skuespilleragenturer, men tænker jeg er blevet for gammel til den slags"... Det giver jeg Viola ret i, men må på den anden side minde hende om, at de fleste også ville have dømt hende for gammel for 11 år siden.

Hvad betyder alderen når man er frisk og positiv i sindet.

Tak for en god samtale igen Viola, så kan jeg gå på ferie med smil på læben



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder