Stjernedrømme i en sen alder/ Historier fra virkeligheden

OM AT UDLEVE SIN DRØM SOM SKUESPILLER I EN SEN ALDER

Mange børn og unge har drømme om en skuespillerkarriere, men Henrik som du kan læse om her har ikke givet afkald på drømmen, og det går forbavsende godt...

Besøg Henriks Agentprofil: KLIK HER


Af Henrik Grønlund

I en alder af 63 år har jeg nu fået mulighed for at udleve en mangeårig drøm som skuespiller, og dermed bruge mere tid på at dyrke og udleve min passion for teater, film og TV, meget mere end jeg tidligere har gjort.

Mange vil sikkert have den holdning, at det var da i en noget sen alder, at gøre dette, men til jer der har en tilsvarende drøm og passion vil jeg blot sige: ”Det er ikke for sent at komme i gang”.
Selvom jeg har lavet, især amatørteater, gennem mange år, startede jeg først for alvor med TV og film for halvandet år siden, som 61-årig, og siden er det gået stærkt. På den korte tid har jeg allerede haft mange jobs, lige fra små statistjobs på film og TV, roller i reklamefilm, til flere hovedroller i musikvideoer og kortfilm.

Men hvordan kommer man egentlig i gang?

Jo, jeg startede med at oprette en skuespillerprofil på DASK. Min søster og niece havde en profil i forvejen, så jeg kendte godt lidt til formen, og havde fulgt lidt med i hvad de gik og lavede. Når i har læst lidt mere af denne artikel, kan i sikkert godt regne ud at vi er en smule film- og teatertossede i min familie.
Godt hjulpet af Tommy Duus kom jeg godt i gang og der gik ikke længe før jeg havde det første job, nemlig 2 dage som statist i spillefilmen I krig og kærlighed. Det var en stor oplevelse at være på et stort filmset for første gang, og det gav mig mod på meget mere.

Men at søge og ikke mindst at få jobs i denne branche, mere om det lidt senere, for egentlig startede min historie et helt andet sted, og for mange år siden.
Jeg er født i København og som 8-årig, i 1965, flyttede jeg med min familie ud til en gammel købmandsgård, i et gammelt fiskerleje på nordvestkysten i Thy.

I Danmark er det nogenlunde så langt væk fra København, som man kan komme, og sandelig ikke et sted, hvor der skete ret meget på TV, film og teaterområdet, og stadig ikke gør.

Men i tiden inden vi flyttede, i første halvdel af 60-erne, tog min mor mig som 7-årig med i Det Ny Teater, hvor man arrangerede skoleforestillinger. Her så vi stykket Dyrene i Hakkebakkeskoven. Jeg var bjergtaget og fra den dag solgt til teaterverdenen. Jeg kan den dag i dag tydeligt huske, hvor i salen jeg sad og da vi forlod teatret var jeg sikker på, at det var det jeg skulle bruge mit professionelle liv på. Siden er vi kommet i Det Ny Teater mange gange, og jeg mindes hver gang denne første forestilling med glæde.

Det kom dog til at gå lidt anderledes med mit liv, end jeg først havde forestillet mig.

Uddannet skuespiller blev jeg ikke, men derimod Tømrermester, som jeg nu har været i 35 år Men jeg havde jo drømmen om teaterverdenen i mig og allerede som 16-årig lavede jeg en opsætning af teaterstykket Onkel Toms hytte i det lokale forsamlingshus, men absolut på amatørbasis. Siden blev det til mange amatørteaterstykker på de lokale scener, men mest som forfatter, scenograf og instruktør. Vi opsatte bl.a. Nøddebo Præstegård, Vagabonderne på Bakkegården, samt min egen bearbejdning og opsætning af Et juleeventyr. Det hele kulminerede med et stort egnsspil, På kanten af Havet, som jeg skrev, instruerede og spillede med i. Efterfølgende skrev jeg så som en opfølgning til stykket, historier om livet blandt vestkyst fiskerne, nemlig bøgerne En Hawstok Saga, første og anden bog.

Som i nok kan regne ud har jeg altid været meget glad for de kreative processer, og som en sidebemærkning kan jeg nævne, at jeg gennem årene i mit daglige arbejde også har lavet tegninger og planer til lige i underkanten af et tusind sommerhuse, parcelhuse og boliger, hvilket også udvikler det kreative.
En anden vej jeg også prøvede at gå, var at prøve på at få en læreplads som fotograf. Så for mine konfirmationspengegaver købte jeg et smalfilmskamera og lavede så diverse film, og da jeg var færdig med skolen kontaktede jeg en fotograf om en læreplads, det kunne jo være døren ind til filmverdenen. Der var dog fire års ventetid, så i mellemtiden fik jeg en læreplads som tømrer, og det førte jo så til helt andre ting. Men tilbage til det at få jobs som skuespiller. Egentlig opfatter jeg ikke mig selv som skuespiller, men mere som en del af det at skabe noget, hvad enten det er foran kameraet, eller på en scene, altså den kreative proces i at få tingene til at lykkes. Så er det ikke så vigtigt for mig om det er små eller større opgaver. Og man kan vel heller ikke forvente at få en kæmpe hovedrolle fra første dag.
Jeg bliver jævnligt spurgt, hvad hemmeligheden er, siden jeg får så mange tilbud og jobs i skuespillets verden? Til det plejer jeg at svare, at jeg ikke synes jeg gør noget specielt, ud over at prøve at virke naturlig. For det må være det det handler om. På en scene, eller foran kameraet, kan man efter min mening ikke være en anden end den man er, så kommer det bare til at virke utroværdigt. Så kan det da godt være, at man i forløbet lige pludseligt finder nogle ting og følelser frem, man ikke lige vidste man havde, eller havde tænkt over. Men stadig er det noget man har inden i sig selv, og kan man arbejde med det er man kommet langt. Så er det jo også sådan at man lærer noget og får erfaring på hver opgave man er ude på.
Jeg bliver også indimellem spurgt om, om ikke jeg bliver ked af det, skuffet og føler at jeg ikke er god nok, hvis jeg får afslag på en rolle jeg har søgt, måske en rolle jeg var sikker på passede til mig?

Til det er mit klare svar: Jeg har det rigtigt godt med at få afslag indimellem. Der er jo mange om buddet derude, og man kan sjældent vide, hvad instruktøren går efter. Det gælder både type, udseende, stemmeføring mv., og det værste må vel være at blive fejlcastet. Så hellere et afslag og så gælder det blot om at komme op på hesten igen. Men hvad skal man gøre for at få skuespilleropgaver, også i en sen alder?

For det første så har skuespil ingen alder, der er brug for alle, og jeg tror ikke jeg har nogen entydig opskrift på, hvordan man bedst griber det an. Jeg nævnte at jeg mener man skal være sit naturlige jeg, Men det er også vigtigt at man viser, at man er aktiv og ikke mindst har en positiv tilgang til tingene og opgaverne. Og så er det vigtigt at opbygge netværk. Det er jo ganske godt at have en fin side med en skuespillerprofil, men opgaverne kommer meget sjældent af sig selv. Derfor skal man være opsøgende og aktiv, og hver gang man er ude på et job, ja så får man nye kontakter og lærer nye mennesker at kende. Bl.a. har jeg også lært nye mennesker at kende, og fået mange nye kontakter via DNA uddannelsen. Det er sådan jeg har prøvet at gøre det og det er noget af det der har virket for mig.

Jeg håber denne lille artikel kan være med til at inspirere andre og husk: Hvad enten du er ung eller gammel er det aldrig for sent at prøve kræfter med skuespiller verdenen. Så spring ud i det og prøv denne spændende verden, der ingen alder har.

Henrik Grønlund Autodidakt skuespiller

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder