Viden om

Hvordan foregår optagelsesprocessen til skuespilleruddannelsen DNA


dask nyhed

Hvordan foregår optagelsesprocessen til skuespilleruddannelsen DNA

Deadline inden d. 1. januar 2024

Hvordan foregår optagelsesprocessen til skuespilleruddannelsen DNA

DASK-online startede vores første hold i uge 8, 2017. Siden har vi hvert år i uge 8 opstartet et nyt hold, og skal nu i gang med rekrutteringen til vores 6. årgang. Optagelsesproceduren har ændret sig med årene, men vores fokus har alle dage været den samme.

- Det handler ikke om hvor dygtig du er, men hvor dygtig du gerne vil blive! (Altså ambitionsfokus!)

Vi søger diversitet i alder/ køn/ geografi og erfaringsniveau. Ved flere årgange har vi haft, Nordmænd, Svenskere, og Islændinge med. Det giver vores gruppe en helt særlig energi at der er et spænd.

Vores rekrutteringsproces starter faktisk allerede i hverdagen. Når vi støder på nogle personligheder med det rette drive tager vi kontakt, eller de til os. Det betyder med andre ord, at ca. 1/3 af alle pladser til DNA typisk er optaget inden vi starter vores 1. bølge af optagelsessamtaler fra 1. december.

Fra oktober liner vi op. Her kan alle med interesse tilmelde sig. 1. december kigger vi på alle ansøgere og vurdere hvem der passer med dem vi allerede har i tankerne.

Vores gruppe dannes med udgangspunkt i den kerne vi har. Så har vi mange Nordjyder, kan det være at nogle sorteres fra af denne grund, eller hvis for mange ansøgere er for unge, eller for mange er for uerfarne ect.

Vi optager ca. 35 studerende på en årgang. 1. optagelsesbølge er i december, 2. bølge i januar og 3. og sidste bølge i februar. Vi modtager ca. mellem 150-200 ansøgere samlet.

Vi starter hver bølge med et nyt opslag. De der ikke er valgt ud fra den første bølge, kan da godt tilmelde sig igen. Det sender os et vigtigt signal. (Ambition)

Vælges man ud modtager man først en SMS man skal bekræfte, herefter ringer vi op og tager en snak om uddannelsen og får forventningsafstemt. At afstemme forventningerne er et helt afgørende element. Når noget er online og som kræver selvstændighed kan det godt blive lidt ukonkret.

Efter hver optagelsesbølge, bliver det sværere og sværere for os at finde folk der passer ind med dem vi i forvejen har. Vores "Casting", skal sikre at vi har en dynamisk gruppe med forskellighed. Så jo flere der kommer på, desto sværere er det at tilgodese netop dette.

Er man tilmeldt 1. bølge, men ikke vælges ud, kan man altså godt ansøge 2. og 3. bølge. Vælges man ikke ud i første omgang fra 1. bølgen er man ikke afskrevet. Rekrutteringsprocesser er dynamiske, ganske som du kender det med castings ;-)

Læs omkring vores DNA uddannelse under "Kurser", men tilmeld dig kun hvis du efter at have læst det hele er noget du kan se dig selv i, samtidigt med alt det andet du render og laver ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1537 Sidevisninger