Audition

Læs mere om Skuespilleruddannelsen DNA - KLIK HER

Audition Frøbjerg Festspil/ Fyn


dask nyhed

Audition Frøbjerg Festspil/ Fyn

Deadline inden d. 3. november 2024

Praktisk information til aspiranterne:

· Audition finder sted lørdag d. 2. og søndag d. 3. november 2024 på Teaterskolen TOPPEN i Odense – man får en tid den ene af disse dage.

· Castet besættes udelukkende med frivillige (ikke lønnede), og der ydes ikke kørselsgodtgørelse ift. prøver og forestillinger.

· Uanset køn skal man minimum være fyldt 15 år på premieredatoen.

Tilmelding og yderligere information: (Kopier linket) https://www.frobjerg.dk/audition-til-the-wedding-singer-2025-paa-froebjerg-festspil/



Om forestillingen The Wedding Singer:

“The Wedding Singer – The Musical Comedy” er en stor Broadway musical, der bygger på Adam Sandlers film af samme navn fra 1998.

Musicalen havde premiere på Broadway i 2006, hvor den høstede stor anerkendelse hos både anmeldere og publikum, og den blev da også nomineret til en Tony Award for bedste musical samme år.

“The Wedding Singer – The Musical Comedy” har siden hen været opført i bl.a. Australien, Japan, Filippinerne, Mexico og Tyskland, og så har den været på adskillige turneer både i USA og England, hvor den har spillet for fulde huse.

Musicalen er en fest fra start til slut – det er en feel-good musical, der emmer af kærlighed, humor, fremragende musik, store flotte danseoptrin, fede roller og en skøn historie.

Nu er det så Frøbjerg Festspils tur til at tage “The Wedding Singer – The Musical Comedy” under kærlig behandling, og der er faktisk tale om en verdenspremiere som friluftsforestilling, når den brager ud over Højen i august 2025.

Vi glæder os til et nostalgisk tilbageblik til de glade 80´ere, hvor der er skønne referencer til både Billy Idol, Tina Turner, Imelda Marcos, Cyndi Lauper, Mr. T. og Ronald Reagan.

”Vi vil med “The Wedding Singer – The Musical Comedy” skabe en fantastisk musical, hvor musikken, dansen, humoren, livsgnisten og historien samlet set skal bringe os tilbage til de skønne 80´ere – et rent nostalgitrip, der uden tvivl vil henrykke publikum i alle aldre”, udtaler kunstnerisk leder og instruktør Carsten Friis.

Der skal bruges omkring 30 medvirkende fordelt på skuespillere, dansere, ensemble og stationært kor – og der kræves ingen forkundskaber for at søge med i musicalen.





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


450 Sidevisninger