Hvorfor er det at spille skuespil sværere end det ser ud til?

Hvorfor er det at spille skuespil sværere end det ser ud til?

For mange mennesker virker det "at spille skuespil" som om det blot er nogen, der taler og af og til bliver følelsesmæssigt påvirket - i bund og grund tror de, at det er en person på skærmen eller på scenen, der er sig selv. Derfor tror så mange mennesker, at de også kan gøre det, uden videre. De siger: "Skuespil er kun svært, fordi du skal huske replikker. Hvis jeg kunne huske dem, kunne jeg også være skuespiller." De ser en scene i en film og tænker... "Det kunne jeg også gøre... bedre."

På den anden side forestiller ingen sig, at de bare kan vågne op en dag og være professionel balletdanser eller operasanger eller klassisk pianist. For uvidende mennesker kræver disse professioner år og år med intens træning, som skuespil tilsyneladende ikke gør. Skuespilfærdigheder? Det er ikke noget, nogen tænker på.

Skuespil kræver træning
Her er sagen: Bemærkelsesværdige skuespillere gennemgår faktisk intens træning, specifikt så du IKKE kan se, hvor hårdt de arbejder, så du IKKE kan se de år og atter år med træning, der har ført dem til dette punkt. Der er en skjult virtuositet i den komplekse håndværk af skuespillet, som ikke viser sig i dygtige skuespillere. Målet? At spille naturligt - ja, at spille naturligt kræver færdigheder - men deres færdigheder er usynlige.

God kvalitet, komplekst skuespil og kompleks karakterarbejde skal altid komme ned på en usynlig naturalisme, der gør de udfordrende komponenter af det langt mindre åbenlyse end alle andre kunstformer.

Hvor svært er det at blive skuespiller?
At spile er ikke bare at huske replikker og tale i samtaleagtig virkelighed med intermittent følelse. Som Meisner sagde: "Skuespil er at gøre ting sandfærdigt under imaginære omstændigheder." Hvis det forstås og værdsættes, er denne definition en ambitiøs og bemærkelsesværdig ting at stræbe efter. For at gøre ting sandfærdigt må skuespilleren først erhverve mange udfordrende, hårdt kæmpede færdigheder.

At tale ord iført en kostume garanterer ikke, at forfatterens historie kommer til live eller er klar. Uden de nævnte færdigheder vil manuskriptet forblive fladt på siden, selvom det bliver reciteret højt. For at få et manuskript til at komme til live på en troværdig måde, skal skuespilleren træffe aktive valg.

Disse handlinger kræver træning og dygtighed på flere niveauer, herunder at forstå karakteren, at udforske forskellige muligheder og at træffe valg for at gøre karakteren levende og troværdig. Det kræver også evnen til at udtrykke sig både verbalt og nonverbalt og at skabe en forbindelse med andre skuespillere og publikum.

En stor del af skuespillerens arbejde er også at kunne håndtere pres og at kunne gentage præstationer på en pålidelig og konsistent måde. Dette kræver både fysisk og mentalt engagement og udholdenhed.

Endelig kræver ageren en forpligtelse til at fortsætte med at lære og udvikle sig som skuespiller. Det er en livslang proces, og selv de mest etablerede skuespillere fortsætter med at træne og forbedre deres håndværk.

Alt i alt er skuespillet en kunstform, der kræver en utrolig mængde arbejde, tålmodighed og passion. Det er en hårdere og mere krævende disciplin, end mange mennesker antager, men for dem der er villige til at investere tiden og energien, kan det være en utrolig givende og tilfredsstillende karriere.

Kender du til nogen som heller ikke forstår at skuepillet er en kunstform som kræver træning? Er du stødt på dem?

Har du ambitioner om at gå skuespillervejen selv? - Hvordan træner du, for du træner vel kontinuerligt?

Men mange som læser med her, ved godt hvad det kræver. De træner bare ikke?

Hvis du gjorde noget ved din træning, vil du opleve at du vil rykke dig hurtigt og komme foran mange af dem som ikke træner... også kommer rollerne, næsten helt af sig selv ;-)

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder