Arkiverede opslag

Deltager du i vores STORE FEDE Julekonkurrence?

Henvis en virksomhed til Kulturpuljen og tjen 1000 kr?


dask nyhed

Henvis en virksomhed til Kulturpuljen og tjen 1000 kr?

Deadline inden d. 1. juni 2024

Henvis en virksomhed til Kulturpuljen og tjen 1000 kr?

Åbnes 1. oktober 2024

Tjen 1000 kr. for hver virksomhed, du henviser til Kulturpuljen, som vi (DASK) lukker salget på! (Du skal pitche konceptet som du præsenteres for her, henvise, så gør vi salgsarbejdet)

Vi kunne godt bruge pengene på salgsannoncer for at skaffe virksomheder, men vil hellere give dig som bruger af vores platform muligheden for at tjene pengene

Kan du henvise 1, 5, eller 10 virksomheder eller mere? Så kan der være relativt lette penge at tjene.

Måske har du allerede en virksomhed i tankerne? Din egen arbejdsplads - En vens, dine forældres. Indgangsvinklen for en henvisning kan være mange?

Hvis du har erfaring med opsøgende salg (mødebooking), er dette en lækkerbisken. Hvis ikke, kan dette være dine spæde barnesko, måske også til funding af dine egne projekter fremadrettet?


Om Kulturpuljen
Vi genskaber en gammel kending på DASK-online - vores Kulturpulje. Men nu på nye flasker i en ny tid - og det er her, du kommer ind i billedet.

Verden omkring os forandres, og skuespillere kan anvendes i mange nye og anderledes sammenhænge end der, hvor du først tænker det. Vi vil gerne bringe vores skuespillere direkte ud i virksomhederne med alle deres færdigheder, til gensidig gavn for alle led i netværket.

Vi har igennem årene udviklet en lang række koncepter, som vi gerne vil præsentere for virksomheder af alle størrelser. Håbet er at få skuespilleren i lønnet arbejde og give virksomheden værdi i form af det samarbejde, der indgås mellem skuespilleren og DASK-online.

Som fundraiser bliver dit arbejde (IKKE salg) men at banke døre ind til virksomhederne (Mødebooking).


Helt kort handler det for dig om:

- At finde en eller flere virksomheder, du tænker ville være interesseret (Din jagtliste).
- At finde den rette kontaktperson (beslutningstagen) i virksomheden. (HR- Personalechef/ marketingchef/ virksomhedsejeren)
- At præsentere konceptet/ mulighederne/værdien vi præsenterer her for virksomheden (KUN opkald).
- At få beslutningstageren til at sende os en mail på din opfordring/henvisning.

- Lukker vi (DASK) aftalen, modtager du 1000 kr. for dit forarbejde. (B-Honorar)


Hvad skal du præsentere/sælge, om du vil?

Vi præsenterer virksomhederne for en række koncepter (se link nedenfor), hvortil de kan benytte skuespillere, samt mange muligheder for eksponering og branding af deres virksomhed via DASK-online, vores sociale medier, nyhedsbreve og opslag.

Donationer til Kulturpuljen støtter vores Kortfilmkonkurrence "WTA" med kontante pengepræmier og vores Autodidakte skuespilleruddannelse "DNA" med undervisere, som betales fra puljen, så vores skuespillere kan modtage kvalificeret undervisning for mindre brugerbetaling.

Men den støtter også dig som fundraiser og alle andre brugere af DASK-online, fordi virksomhederne kan give alle skuespillere på DASK-online betalte jobs. (Symbiose)

Det, du skal piche, er en kulturdonation til Kulturpuljen på 5000 kr. ekskl. moms (Ikke mere, ikke mindre).


Hvordan fordeles de 5000 donerede kroner:

  • 1000 kr. øremærkes til fundraiseren/skuespilleren/dig! (20%)

  • 1000 kr. øremærkes til førstepræmien i Kortfilmkonkurrencen "WTA - Winner Takes All" (Sidste år var den 25.000 kr.)

  • 1000 kr. øremærkes til undervisning på vores Autodidakte skuespilleruddannelse "DNA" (Fra februar 2024 har vi ca. 70 studerende)


  • 2000 kr. øremærkes til driften af Kulturpuljen og servicering af virksomhederne efterfølgende resten af året. (2024)



  • Sådan gør du trin for trin:

  • Find din/e virksomheder.

  • Kontakt virksomheden telefonisk og præsenter konceptet (ALDRIG via mail).

  • Send først mail efter samtale med din kontaktperson.



  • Læs her vores skriv/skabelon til dig og til virksomhederne som du skal linke til i den mail du sender til virksomheden: KLIK HER

    Har du spørgsmål, skriv altid for at få afklaring. Vi hjælper gerne dig, med at hjælpe os - alle ;-)



    Log ind for at læse mere!





    Mvh Tommy Duus

    Caster/ Branchevejleder


    1216 Sidevisninger