Tilbage
Tilbage til arkiv
DASK arkiv-opslag
Arkiv Andet Udløber · 20. juni 2019

Nominerede deltagere i vores CastSelv DM 2019

Nominerede deltagere i vores CastSelv DM 2019 Fra 1. maj til 1. juni stillede vi vores skuespillere en CastSelvopgave i forbindelse med vores CastSelv DM Deltagerne selv fik lov at dømme på konkurrenternes bidrag og stemme på hvem de synes skulle i finalen og vurderes af vores fagjury Formen her kan naturligvis forekomme besynderlig, da man jo kan stemme strategisk. Men sådan fungere virkeligheden ikke af en masse psykologiske årsager ;-) 5 bidrag skulle kvalificeres til finalen, men eftersom der var stemmelighed mellem nr 5 og 6 vælger vi at 6 deltagere kæmper i finalen i årets CastSelv DM Finale Finalen består af følgende deltagere: Michael Robdrup Lars Bendix Sebastian Fenger Mathilde Skovsen Pia Lund Andersen Lynne Kirk Sundstrøm - Vinderen af CastSelv DM vil modtage et diplom, samt visning af CastSelv for alle brugere af DASK-online, medlemmer som producerende. Herfra siden, via vores facebookgrupper og via vores nyhedsbreve til både brugere og producerende. - Desuden modtager vores vinder et gratis kursus til en af vores 3 jurymedlemmer efter eget valg (Efteråret 2019) Vores jury er: Emma Balcázar: er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole (2001-2005) og har en bachelor i film- og medievidenskab med tilvalg i dramapædagogik fra Københavns universitet (1997-2001). Siden 2005 har hun undervist skuespillere i filmskuespil på Den Danske Filmskole, Dansk Skuespillerforbund og på Statens Scenekunstskole i København, skuespillerskolerne i Odense og Århus samt Statens Scenekunstskoles efteruddannelse (alle nu Den Danske Scenekunstskole). Siden 2013 har hun varetaget undervisning i faget filmskuespil på DDSKS København. Emma har netop afholdt kursus for DASK folket og vi satser på at afvikle endnu et kursus til september i KBH Martin Strange Hansen: Uddannet fra Den Danske Filmskoles instruktørlinje i 2001. Hans afgangsfilm "Når lysterne tændes" blev i 2002 belønnet med en Student Academy Award (en Baby-Oscar) som bedste udenlandske filmskolefilm. Hans næste film "Der er en yndig mand" blev i 2003 hædret med en Oscar for bedste kortfilm. Strange-Hansen stod i 2008 bag Danmarks første webisode/mobisode tween-animationsserie "Pinly & Flau" - i alt 9 film produceret direkte til mobiltelefoner. Siden 2010 har han været formand for Danske Filminstruktører. Vi er i støbeskeen med et kursus afholdt af Martin til efteråret 2019 i det Nordjyske Jørn Faurschou: debuterede i 1995 som instruktør med Danmarks første sci-fi film, den "Bodil" og "Robert"-vindende thriller "Farligt venskab", og har siden instrueret Danmarks første børneactionfilm, den succesfulde og prisvindende børnefilm "Albert". I slutningen af 90erne blev han freelance ansat på DR-Drama og instruerede flere afsnit af TV-serien "Taxa". I 2001 var Jørn Faurschou konsulent og instruktør på tv-serien "Rejseholdet", hvor et af hans afsnit vandt DR-Dramas første Emmy Award i New York. Nogle år efter var han igen med til at vinde en Emmy Award til Danmark med tv-serien "Ørnen". Samme år blev han headhunted af et svensk produktionsselskab til at instruere og konceptuere Skandinaviens dyreste tv-serie, en 12 episoders filmserie om den svenske kriminalbetjent Wallander Jørn har igennem det sidste års tid arrangeret rejser til Hollywood for skuespillere fra DASK-online. Du kan læse mere om disse rejser under "Kurser". Jørn planlægger at afholde weekendkursus i Odense til efteråret vores DASK brugere Vi har en forventning til at kunne annoncere en vinder af CastSelv DM 2019 den 18. juni 2019. ;-)

Mvh Tommy Duus
Caster / Branchevejleder

Dette opslag er arkiveret

Vær klar, når den næste rolle dukker op

Du kan ikke længere ansøge dette opslag. Med en DASK-profil er det til gengæld nemt at ansøge aktive castings, auditions og statistopgaver direkte, når de bliver slået op. Opret din profil én gang – og brug den igen og igen.

Arkiv 486 sidevisninger