Arkiverede opslag

Nordens største selftapekonkurrence - TOP OF MIND (Klik her)

Teori Selftapeskolen uge 5-6


dask nyhed

Teori Selftapeskolen uge 5-6

Deadline inden d. 1. januar 2026

Kære børn og forældre

Tak for de første 4 uger?

Ja, vi har kun været i gang i 4 uger...(5) I sidder med følelsen af at I har været i gang længere tid kan jeg forestille mig ;-)


Vi arbejder videre med teksten igen de næste 2 uger... eller rettere konteksten

I kan nu scenen/ teksten til hudløshed og det begynder at være styrken. Først når man har teksten under neglene kan man begynde at spille og få overskud fordi man ikke bruger energi på teksten. Det er faktisk grunden til at vi tager udgangspunkt i den samme tekst. - At kunne teksten er ikke en kunst, at "være" teksten er noget andet. Det er den zone vi bevæger os ind i nu. Altså hvis I har trænet har I ejerskab over ordene og kan smide endnu et lag på. (adoption)

Nu er der plads til legen med ordene, pauserne og mimikken. Nuancerne og konteksten (Rammerne for hvorfor ordene siges som de gør, før de siges og hvorfor)


Opgaven:

De næste 2 uger skal I som forældre koncentrere jer om at lave et selftape efter alle kunstens regler. (teknisk/ se og følg videoen fra tidligere ovenfor) Men alt det tekniske bliver kun lettere og lettere fra nu af. I har lært det helt selv uden feedback, selvom nogle af jer tydeligvis har prøvet det tidligere ;-)

Nu begynder din opgave som forælder at skulle have fokus på selve instruktionen af dit barn. I begynder at forme jeres eget sprog/ terminologi. En meget vigtig ting at have sammen for at opnå en fælles forståelse og kunne arbejde videre.


Opgaven:
Forældrene skal IKKE være stikordsgivere denne gang.

Vi hører nemlig kun hvad dit barn siger og dennes replikker. Vi skal som beskuer kunne fornemme, hvem der snakkes med, hvad der snakkes om og stemningen hvor vi kun høre den ene part. (Kan I tage noget med fra den sidste opgave?)

Kunsten her for dit barn er at "forestille sig", (lytte) hvad der bliver sagt i den anden ende og reagere på det der bliver sagt. (usagte)

I bestemmer selv konteksten og hvilke følelser/ tilstande der ligger bag. (Husk at se jeres optagelser igennem sammen bagefter og lav selvevaluering - det er her I udvikler jeres sprog)

En meget stor del af det at spille skuespil er at kunne lytte. Mange tror skuespillet ligger i at sige replikken, men det er faktisk i pausen/ blikket at energien skal lægges. Reaktionen og overvejelserne inden replikken er den der gør scenen spændende. Replikkens funktion er at føre handlingen videre.

Spil/ hav Ikke pause for pausens skyld, men her kan man se tankerne, det der ligger mellem ordene. Kan man det bliver det for alvor interessant.

Note: Jeres scene skal have en varighed over et minut. Hvis den ikke er det, er pauserne/ lytten for kort en del af scenen. Lad det være en rettesnor.

Første deadline er igen på søndag klokken 23.59 og næste deadline er næste søndag inden klokken 23.59 - Misser man en deadline er man ude ganske som man er ude i virkelighedens verden med mange ansøgere. Men det er jo ikke et problem for jer ;-)

God træning ;-)

Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


174 Sidevisninger