Skuespillere søges til simulationstræning for psykiatrisygehuset i Region Syddanmark
Skuespillere søges til simulationstræning for psykiatrisygehuset i Region Syddanmark
Skuespillere søges til simulationstræning for psykiatrisygehuset i Region Syddanmark
Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark har et par opgaver i efteråret og en fast opgave fra og med 1.2 2025, hvor vi gerne vil anvende kompetente skuespillere fra DASK-online.
Opgaverne har samme karakter og de hyrede skuespillere skal være simulant/ spille en psykisk syg person, hvor personalet der deltager i simulationstræning skal afprøve og træne foreskellige deeskalerende metoder og redskaber.
Hver skuespiller vil blive introduceret til 2 forskellige scenarier som gennemspilles 2 gange på en arbejdsdag.
Aflønning sker i overensstemmelse med kontrakt fra Dansk skuespillerforbund.
Der er to opgaver i 2024 og det er i første omgang dem vi søger skuespillere til.
· Første opgave er at spille Inga. Det er d. 26/9 2024 fra 8-15 og foregår på Psykiatrisk afdeling Aabenraa. Der ønskes en kvinde i alderen 30-45 år
Case resumé
Inga er kendt med bipolar sindslidelse. Hun blev for få dage siden indlagt på rød tvang efter en konflikt med sin underbo. Underboen havde konfronteret Inga med at hun havde spillet høj musik flere nætter i træk og at hun mistænkte hende for at have taget hendes kjole der hang til tørre i gården. Inga blev vred over beskyldningerne og begynde at true naboen og sparkede på naboens hoveddør. Naboen tilkaldte politiet som tog hende med på PAM. Her blev Inga vurderet indlæggelseskrævende pga. en alvorlig manisk tilstand.
Her hvor situationen udspiller sig, har Inga været indlagt i 3 dage. Der har været flere episoder hvor hun har været opkørt og udskældende på personalet. Hun har sovet meget sparsomt, højst nogle timer afbrudt, siden hun er kommet. Hun opholder sig mest muligt sammen med medpatienter, for hun bryder sig ikke om at være alene på stuen.
Situationen opstår i en nattevagt. Inga er vågen selvom klokken er 2.30. Personalet har travlt hos en nyindlagt patient, da Inga tænder for musikken på hendes telefon + højtaler uden at tage hensyn til de øvrige patienter der sover.
(Yderligere beskrivelse vil blive tilsendt, samt kontrakt)
· Anden opgave er at spille Janni. Det er d. 31.10 2024 fra 8-15 og foregår på Psykiatrisk afdeling Vejle. Der ønskes en kvinde i alderen 50-60 år
Case resumé
Janni er en 55 årig kvinde, hun er kendt med diagnosen paranoid skizofreni. Hun har været indlagt mange gange og har også oplevet en del tvang, bl.a. bæltefiksering.
Nogle uger før denne indlæggelse, pådrog Janni sig en skulderskade, efter hun snublede på trappen derhjemme. Selvom både bostøtten og Jannis datter har forsøgt at overtale hende, har Janni nægtet at blive undersøgt og hun vil heller ikke tage vanlig medicin eller smertesmertestillende. De sidste dage har Janni ikke været på gaden med har siddet i lejligheden med gardinerne rullet ned
Jannis datter kontaktede vagtlægen efter hendes mor, helt uventet, angreb hende med en stegepande, da hun kom for at besøge hende. Vagtlægen skrev herefter røde papirer og fik Janni indlagt i på en psykiatrisk afdeling.
Siden indlæggelsen for to dage siden er det blevet bekræftet at skulderen er svært forstuvet, men Janni vil ikke have slynge på eller tage smertestillende medicin. I stedet tager hun slyngen om halsen som et tørklæde. Hun bruger det meste af sin tid på at kigge ud på gaden gennem en sprække i gardinet. Relationen til hende er meget dårlig og hun isolerer sig på stuen. Hun afviser personalet når de prøver at tale med hende. Situationen eskalerer pludselig efter Janni har set noget ude på gaden…
(Yderligere beskrivelse vil blive tilsendt, samt kontrakt)
Den faste opgave for 2025 er endnu ikke klart beskrevet, men vil være simulation som ovenstående men fast en gang i måneden, hvor vi ønsker et team af 3-4 skuespillere der kan spille patienter til vores simulationstræning.
Ansøg som anvist fra din profil og du vil bliver personligt kontaktet med henblik på Cases og skuespillerkontrakt i overensstemmelse med skuespillerforbundet
Log ind for at læse mere!
Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
1386 Sidevisninger