AUDITION TIL VARDE SOMMERSPIL 2025
AUDITION TIL VARDE SOMMERSPIL 2025
AUDITION TIL VARDE SOMMERSPIL 2025
Her er rollebeskrivelser til ”Den Skaldede Frisør The Musical”, samt hvad deres scenealder er. Bemærk, at scenealder ikke behøver at stemme overens med skuespillerens alder, OG at scenealderen skal betragtes som vejledende.
Phillip – scenealder 50-55 år:
Phillip er en succesfuld forretningsmand med en kontrolleret og kølig facade, men bag dette ydre gemmer sig en sårbarhed, især omkring minderne om sin afdøde kone og et anstrengt forhold til sin søn Patrick. Rollen indebærer solosang i flere numre.
Bemærk, at scenealderen kun er vejledende og ikke behøver at matche skuespillerens faktiske alder.
Ensemblet – mænd i alle aldre:
Ensemblet spiller en central rolle i forestillingen med mange små roller og optrædener i forskellige numre. Vi har brug for dig!
Der er audition tirsdag den 3. december fra kl. 15.00 på Kærvej 21 (indkørsel ved skaterbowlen), 6800 Varde.
Her skal du synge en sang efter eget valg.
Når du skal til audition på ”Den Skaldede Frisør The Musical”, skal du kunne synge en sang.
Desværre kan vi ikke tilbyde dig at synge en sang fra forestillingen, men vi vil være meget glade, hvis du vil vælge en sang, der viser din stemme frem på den bedste måde. Med andre ord: syng den sang, hvor du lyder bedst.
Der er fuldstændig frit slag, når du vælger din sang, men du skal vide, at musikken til ”Den Skaldede Frisør The Musical” er lavet af Thomas Helmig, så der vil jo være både pop og rock i rigelige mængder i forestillingen. Til audition hører vi dog lige så gerne traditionelle musicalsange.
Når du skal forberede dig til auditionen er der nogle vigtige ting, du skal være opmærksom på:
Du skal selv have en node med, som kapelmesteren kan spille efter, når du skal synge. En node er ikke en tekst med akkorder hentet på internettet.
Du skal sørge for at den sang du synger er i den rigtige toneart. Det vil sige at du er sikker på, at den node kapelmesteren spiller efter også passer med det, du har øvet dig på. Det er på eget ansvar at bede kapelmesteren om at transponere på stedet, det vil sige flytte din sang op eller ned.
Du skal være forberedt på at synge sammen med et klaver. Du må ikke synge uden akkompagnement og du må ikke bruge eget lydudstyr. Kapelmesteren vil nemlig rigtig gerne spille med dig, for det er en væsentlig del af prøven.
Sørg for at kunne din sang. Hvis du selv er i tvivl, bliver vi det også.
Og så glæder vi os bare RIGTIG meget til at høre og se dig, og vi vil gøre alt hvad vi kan, for at du får en god audition.
Vi glæder os til at se dig!
Tilmeld dig audition direkte herfra: (Kopier linket) https://7-kanten.dk/audition-til-varde-sommerspil-2025/
Log ind for at læse mere!
Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
687 Sidevisninger