Arkiverede opslag

Deltager du i vores STORE FEDE Julekonkurrence?

DASK-online og DNA tager atter på studietur og dubber animationsfilm i Viborg


dask nyhed

DASK-online og DNA tager atter på studietur og dubber animationsfilm i Viborg

Deadline inden d. 14. november 2024

DASK-online og DNA tager atter på studietur og dubber animationsfilm i Viborg

DASK-online har siden 2017 drevet en online skuespilleruddannelse ved navn DNA. Denne er onlinebaseret, hvilket giver en række fordele i form af fleksibilitet, inspiration, netværk og selvtræning.

Nu udvider vi den fysiske del af DNA yderligere ud over vores sædvanlige træf. Vi arrangerer nu kurser, workshops og netværksevents rundt om i landet.

Vi har plantet det første frø til et blomstrende samarbejde med The Animation Workshop i Viborg. Her skal der indtales stemmer, speaks og voiceovers og laves motion capture til en række animationsfilm, som skolens elever producerer årligt som en del af deres uddannelse. Det bliver DNAs medlemmer, der først skal i studiet.

Du tænker måske, at indtaling af stemmer til animationsfilm er det samme som at dubbe tegnefilm, men det er faktisk ikke tilfældet. Ved animationsfilm indspilles stemmerne som det første, og derefter produceres filmen. Dubbing indebærer at lægge stemmer til eller eftersynkronisere tegnefilm, animationer eller allerede eksisterende produktioner.

At indtale stemmer til animationsfilm er derfor en anden proces, som kræver særlige færdigheder af skuespilleren, især i samarbejdet med instruktøren og animatoren.

The Animation Workshop i Viborg er ikke bare en hvilken som helst uddannelsesinstitution. Den er rangeret som verdens tredjebedste af sin art og tiltrækker årligt studerende fra hele verden.

Den 13. november skal 16 DNAere atter i studiet i Viborg, som tilfældet var det i foråret og er noget vi kommer til at gentage igen til foråret igen for vores nye DNA studerende (Læs mere om DNA under "kurser" ved din profil")

Vi ser frem til at bringe en rapport fra dagen, og vores forventninger til samarbejdet er høje – et samarbejde, som potentielt også kan gavne resten af DASK-online.



Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


415 Sidevisninger