Casting og Audition for skuespillere og statister

Casting og Audition for skuespillere og statister

Du har nu fundet frem til det eneste dansksprogede castinglitteratur der er udgivet i bogform. Du har her adgang til indholdet, men bogen kan også købes i den lokale boghandel eller bestilles hjem over nettet.

Vi er i øjeblikket i gang med en ny bog omhandlende den "Autodidakte skuespiller", som udkommer som e-bog

God læsning ;-)



Casting og Audition for skuespillere og statister


Indhold
Forord ................................................................ 7

Kapitel 1: Dine overvejelser med faget ............. 11
• Hvorfor vil jeg gerne være skuespiller eller statist?
• Anekdote
• Gode råd
• Essay om skuespillerdrømme af Tao Malte Ask Andersen

Kapitel 2: Informationssøgning ....................... 23
• Hvor ?nder jeg information om castings og auditions?
• Anekdote
• Gode råd
• Hvorfor hører man ikke om alle castings?
• Anekdote
• Gode råd
• Skal man søge på alle castings?
• Anekdote
• Gode råd
• Hvorledes søger jeg jobbet til en åben casting?
• Anekdote
• Gode råd
• Uddrag af artikel af Jens Holdgaard:

Drømmen om stjernerne


Kapitel 3: Ansøgninger .................................... 49
• Hvordan udformer jeg en ansøgning som sælger mig
bedst muligt?
• Anekdote
• Gode råd
• Hvad skal jeg skrive i en ansøgning
hvis jeg ikke har erfaring?
• Anekdote
• Gode råd

Kapitel 4: CV skrivning ................................... 59
• Hvorledes udarbejder jeg et CV?
• Hvorledes skal jeg opstille mine erfaringer?
• Anekdote
• Gode råd

Kapitel 5: Castingbilleder ................................ 69
• Hvorfor er castingbilleder så vigtige?
• Anekdote
• Gode råd
• Hvad er et godt castingbillede?
• Anekdote
• Gode råd

Kapitel 6: Præsentationsformer ....................... 83
• Skal jeg lave en showreel?
• Er det en god idé med egen hjemmeside?
• Anekdote
• Gode råd

Kapitel 7: Aflønning ........................................ 89
• Hvorledes forhandler jeg løn?
• Anekdote
• Gode råd

Kapitel 8: Netværk ........................................... 99
• Hvorledes opbygger jeg et anvendeligt netværk?
• Gode råd

Kapitel 9: Begrebsafklaring ............................ 103
• Forskellen på en casting og en audition
• En åben casting og en lukket casting
• Forskellen på en skuespiller og en statist
• De?nition af professionelle og amatører
• Agent/manager og castingbureau/formidlingsbureau


Forord:
Drøm eller virkelighed

At blive castet til en rolle eller blive udvalgt igennem en audition
er manges drøm. Mange børn, unge såvel som voksne søger ivrigt
den berømmelse, der kan forekomme i optræden i radio, tv, ?lm,
reklame eller på teatret. Men hvordan opnår du at blive udvalgt? Og
hvad er drøm, og hvad er virkelighed? Hvad er talent, og hvad er
hårdt arbejde?
Du skal vide, hvor du ?nder den rigtige information, hvem du hen-
vender dig til, og hvordan din henvendelse skal udformes. Fejler du
her, kommer du end ikke til castingen eller optagelsesprøven.
Denne bog er ikke en facitliste, men den udgives for at give en
masse gode råd og vejledninger om, hvad du skal tænke på, overveje
og forberede dig på, før du melder dig og møder op til casting eller
en audition. Mange informationer kan forekomme som selvfølge-
ligheder, men de er lige seriøst ment og værd at følge, selvom de
virker banale.
Bogen her skal ses som en håndbog, du kan dykke ned i og ?nde
relevant information i. Du kan læse hele bogen eller de passager, du
?nder nyttige alt efter, hvilket niveau du er på, og hvor megen erfa-
ring og succes du har på området.
Bogen henvender sig til alle med interesse for emnet, lige fra
førstegangsstatisten, wannabe-skuespilleren til den professionelle
skuespiller.
Når man giver gode råd og vejledning, skal det understreges, at der
kan være mange meninger forbundet med emnet og mange måder
at gøre tingene på. Om noget virker rigtigt eller forkert, er altid
subjektivt, og derfor skal du altid forholde dig kritisk, også til denne
bogs indhold.
Jeg håber, at jeg med denne udgivelse kan hjælpe dig på vej, uanset
hvor på karrierestigen du er. Efter 10 år med casting, formidling og
undervisning føler jeg, at jeg har en indsigt, som jeg gerne vil dele
med dig.

God læselyst.

Tommy Duus

Caster og indehaver af Dansk Skuespiller Katalog


Kapitel 1:
Dine overvejelser med faget

Hvorfor vil jeg gerne være skuespiller eller statist?
Til det spørgsmål er der lige så mange årsager, som der er men-
nesker, så svaret er ikke entydigt og skal heller ikke være det. Jeg ved
bare, at det er vigtigt, at du gør dig overvejelser over, hvad det er, du
vil med dette erhverv, og hvilket niveau du ønsker at praktisere det
på. Og har en realistisk indgang til det også, naturligvis.
Interesse inden for dette felt skabes hovedsageligt igennem medi-
erne, eftersom vi er omringet af det i vores dagligdag igennem tv og
?lm, men også gennem internettet og aviserne. Vi læser om de helt
store skuespillere, ser interview med dem og får måske et glimt af en
”kendt” på gaden.
Vi har alle tænkt tanken, at det må være fedt med den anerken-
delse og opmærksomhed, og gad vide hvad de tjener. De må være
lykkelige … de ”kendte”. Det er de da sikkert også, men nok ikke
mere lykkelig end dig, hvor du end er i dit liv lige nu. Vi stræber
alle efter anerkendelse, at nå så langt som muligt med det, vi synes
er spændende, og det vi er gode til, og det gør de ”kendte” også.
For dem ligger udfordringerne og drømmene bare et andet sted,
eksempelvis ikke længere i at lave ?lm i Danmark, men måske at
søge til udlandet.
Problemerne skabes, hvis man vil springe en masse niveauer over
og blive ”kendt” med det samme. De ”kendte” der lever bedst med
deres rolle, er ganske givet de, som gradvist er blevet mere og mere
”kendte”. De mange talentkonkurrencer, vi igennem de senere år
har set, har født en række barnestjerner, for hvem det ikke har været
lutter lagkage for ret mange. Det har været en tid præget af en massiv
opmærksomhed og lykkestund, efterfulgt af en lige så stor nedtur.
Heldigvis ?nder de ?este sig selv igen, men det kan være hårdt for
venner og familie, og det kan tage lang tid at nå tilbage.

Man skal nå ét niveau, før man strækker sig efter det næste. At tro at
kvantespring i kendthedsparameteret er lykken er meget overvurderet
og farligt, fordi der ikke er nogen i din omgangskreds, der kan samle
dig op. De ved jo ikke, hvordan du har det, og kan ikke sætte sig
ind i det. Børn af kendisser har den bedste forudsætning for at klare
opgaven uden de store nedture. De er op?asket med det, og det er
en naturlig del af deres liv. De er op?asket med teatergarderoben og
?lmsættet.
Gør op med dine ambitioner og tag et skridt ad gangen. At blive
en dygtig skuespiller er trods alt forudsætningen for, at du i sid-
ste ende kommer langt. Ønsker du at stå på amatørscenen og være
byens stjerne, kan dette være det første niveau, som det heldigvis
er for mange. Ønsker du at leve som skuespiller, er en uddannelse
inden for området den bedste vej, men ikke den sikre og den eneste
vej. Arbejdsløsheden og konkurrencen blandt skuespillere er stor,
og en uddannelse sikrer dig ikke job eller kendthedsstatus, end ikke
en løn over gennemsnittet. Langt de ?este skuespillere, som er ud-
dannet, er ikke ”kendte” og lever ikke som millionærer, end ikke
som skuespillere. Mange anvender deres kompetencer i andre sam-
menhænge som undervisere, foredragsholdere eller i erhvervslivet
som coaches inden for alverdens områder. At være skuespiller er
kompetencegivende på mange områder, men hvis du vil leve af at
stå på scenen eller foran kameraet, skal du ikke stikke dig selv blår
i øjnene.
Du skal gøre det af lyst, fordi du mærker, at her kan du gøre en
forskel, og at det beriger dit og andres liv. Finder du glæden ved dit
arbejde som skuespiller, er alt det andet uvæsentligt.
Statisterne er et forbillede i denne sammenhæng. De gør det ikke
for at skille sig ud og blive ”kendte” eller for at tjene penge. For
det bliver man ikke som statist, altså ”kendt og rig”. Nogen første-
gangsstatister tror måske, at det er smutvejen til stjernerne, men det
er nok den største myte, som jeg på det kraftigste skal afkræfte her.

At det sikkert er sket i verdenshistorien, skal jeg ikke kunne sige,
men jeg ville hellere satse på Lotto en gang om året. Ønsker du at
være statist, skal det være fordi du ønsker det sociale, der følger med,
og naturligvis oplevelsen af at se en ?lm blive til. Det giver biograf-
oplevelsen et lille pift, hvis du ikke er klippet ud og rent faktisk kan
genkendes, og er du inviteret til premieren, er dette jo også bare en
bonus, for penge er der ofte ingen af. Sporadiske gaver som vin og
biografbilletter, hvis det går højt. Men oplevelser bliver du rig på!


Anekdote
Jeg castede i foråret 2004 til en novelle?lm for Deluca Film med
arbejdstitlen ”Sidste dage i mørke”, som senere kom til at hedde
”Koma”. Dansk Skuespiller Katalog arrangerede en castingturne
rundt om i Jylland, hvor vi besøgte 8 byer på en uge og castede hen
ved 700 unge mellem 14-20 år til ?lmens større roller. I Aalborg
havde jeg nogle ganske gode talenter igennem, men også nogle af
dem, som bare har den forkerte motivation og drive, og som jeg
helst ikke vil se komme videre i branchen. Mit job som caster er at
?nde de bedst egnede til rollen ud fra en lang række af parametre.
Jeg beder altid folk om at præsentere sig selv, så jeg kan lære dem at
kende ved at spørge ind til det, de siger, og få dem til at slappe af. En
af de korteste castings jeg har lavet, var netop i Aalborg, hvor jeg bad
en pige om at præsentere sig selv. Knap havde hun sagt sit navn, før
hun havde fortalt, hvor meget hun ønskede at være med i en ?lm,
så hun kunne blive genkendt på gaden, møde andre kendte og ikke
tænke på penge resten af livet. Hun var heller ikke specielt dygtig i
skolen, men havde en god hukommelse.
Vi kom aldrig videre, da jeg stoppede hende her og sagde tak. Hun
var rejst helt fra Struer og blev temmelig sur og følte, at jeg ikke havde
givet hende en chance for at vise, hvad hun kunne, hvilket hun jo
havde fuldstændig ret i. Hun kunne jo i teorien være den helt per-
fekte til rollen, men her må jeg gøre op med mig selv, om hun ikke
var typen, der ville springe fra, hvis der kom lidt modstand, og når
virkeligheden ikke var den meget farvede illusion, hun havde af den.
Modenhed, situationsfornemmelse og realitetssans overtrumfer i
mange tilfælde talentet.
Man bliver ikke ”kendt” eller nødvendigvis ”genkendt”, fordi man
er med i en ?lm, og rig bliver man bestemt ikke. Man skal huske
på, at vi er i Danmark, ikke i USA eller England, hvor ?lm sælges
til hele verden. Pengene og budgetterne på de store ?lm dér er af en
anden verden, og at drage sammenligninger er absurd.
Lad det være sagt en gang for alle: Du skal være dygtig i skolen, el-
lers bliver du ikke skuespiller. Mange henviser ofte til Ghita Nørby,
som er stærkt ordblind, men det er ikke ensbetydende med, at hun
ikke er bogligt dygtig og analytisk. Det er jo netop det hun er, for-
uden at hun har en hel række andre kompetencer. At være god til
at huske er ikke en kompetence i sig selv, men en færdighed. Det
handler om metode og teknik og hårdt arbejde, men det er selvsagt
en forudsætning at optræne denne færdighed, hvis du skal lære en
længere Hamlet-monolog udenad, men ikke en færdighed, du an-
vender ved ?lmarbejde.


Gode råd
... omkring dine overvejelser med faget
? Vær realistisk omkring dine muligheder
? Vær indstillet på at knokle for det, intet kommer let
? Vær indstillet på, at du ikke bliver berømt
? Vær indstillet på, at du ikke tjener mere end gennemsnittet
? Vær indstillet på varierende arbejdstider
? Vær indstillet på stor konkurrence
? Vær indstillet på at arbejde bredt med dine kompetencer
? Vær indstillet på at tage et skridt ad gangen,

ikke kvantespring
? Vær indstillet på at gøre det af lyst, ikke for opmærksomhed


Skuespillerdrømme
Essay af Tao Malte Ask Andersen

I forbindelse med en essaykonkurrence om ”Skuespillerdrømme”
udskrevet af Dansk skuespiller katalog for grundskoler og ungdoms-
uddannelser i 2009, i anledning af opstarten på vores 40 gratis ?lm-
skuespillerskoler for unge, modtog vi dette bidrag fra Tao Malte Ask
Andersen fra 9. b fra Virring Skole ved Skanderborg.
Dansk skuespiller katalog ?nder dette essay så enestående og ram-
mende, at det fortjener sin helt egen plads i denne udgivelse.
Skuespillerdrømme
I de magiske øjeblikke forsvinder alle barrierer. Grænsen mel-
lem scene og sal, ?ktion og virkelighed - selv tidens grænse for-
svinder - og alt bliver til et levende nu.
Skuespillet rører folk. Det er jo det, det hele handler om. At blive
rørt. Og netop derfor har der også altid været utrolig mange hold-
ninger til skuespilkunsten. Platon anså skuespil for farligt for-
førende, Aristoteles derimod så det som forløsende. Måske er det
bare to sider af samme mønt.
Skuespillerdrømme har ?ere lag. Der er for eksempel det psyko-
logiske lag, dér, hvor der er nogle behov, der skal opfyldes, nogle
ting, der skal bearbejdes, eller nogle ting, der skal opnås. For nogle
er accepten, anerkendelsen, eksponeringen, forgudelsen det vigtig-
ste - for vi har jo alle set tilbedende fans og deres mål: divaerne og
action-heltene.
Vi har set de røde løbere, de dyre limousiner og oscarstatuetterne
- og vi har forestillet os, hvordan det vil være at leve det søde liv i
luksus. ”Name, fame and money.” Det er stærke kræfter, der bliver
vækket i det slumrende menneske. Vi kan som bekendt se, hvor
mange der nærer ønsket om at træde ud af anonymiteten og nå
berømmelsen. Når man ser i rækkerne af folk, der stiller op til reali-
tyshows, X Factor og andre talentshows, er der en alt for stor gruppe
af mennesker, der tilsyneladende lever i manglende selverkendelse
af grænserne for deres formåen, men lever med en dybsort længsel
efter anerkendelse og med et håb, der burde være sendt i en helt
anden retning. Og det er ulykkeligt. De burde have nøjedes med at
stå med hårbørsten som mikrofon derhjemme i værelset og nøjedes
med de tusindvis af imaginære tilskuere, der ?ndes i dét rum. Imid-
lertid valgte de alligevel at træde ind i det offentlige rum og bliver
på den måde genstand for en eller anden form for ydmygelse, som
sikkert ikke er første gang i deres liv. Fordi de ikke har situations-
fornemmelse, men er vokset op i et samfund og en kultur, hvor
individualismen er i højsædet, hvor man skal markere sig og være
noget særligt, noget unikt eller bare være lidt lækker. Disse him-
melstormere bliver ikke kærligt korrigeret og risikerer det bratte fald
fra stjernerne og direkte ned i vanærens kåbe. Der burde være nogle
velmenende familiemedlemmer, venner eller andre, der så den hi-
gen efter berømmelsen, efter at blive set og få lov at optræde på det
hvide lærred og standsede denne selvdestruktive færd i stedet for at
opmuntre den. Nogle mennesker er ikke skabt til ekstraordinalitet,
de har bare ikke den uidenti?cerbare x-faktor, men har nogle helt
andre ressourcer. Men det er ikke det, vi bliver fortalt. ”Life’s about
?lm stars and less about mothers” synger Lily Allen. Trenden i vores
generation er at stræbe efter hæder og at skille sig ud fra den store
mængde af gemen almindelighed. Der er intet galt med drømme og
store ambitioner. Det er kun godt, at vi unge mennesker tør ’tage
scenen’ i langt større grad end generationerne før os. Man skal bare
ikke vælge skuespillerkarrieren, fordi den er et skridt på vej til at
udleve berømmelsesdrømmen. Man skal ikke stræbe efter begræn-
sede drømme. Jeg husker tydeligt kon?rmationsforberedelsen, hvor
præsten fortalte os lignelsen om sønnerne, der hver især ?k nogle
penge, og som handlede vidt forskelligt med deres penge; én brugte
dem alle, én investerede dem, én gravede dem ned og så videre.
Symbolsk handlede det om, at man ikke skulle grave sine talenter
ned, men i stedet gå ud og investere dem, så de udvikles.
Men alle disse medie?kserede skuespillerdrømmere er måske i vir-
keligheden ikke et stort problem for den branche - de bliver nok
bremset ved castings og på dørtrinnet til skuespillerskolerne. Jeg
tror, der skal være noget inderligt for at blive udvalgt. En medie-
og berømmelsesdrøm er ikke nok. De vil få alt for store problemer
undervejs, fordi selviscenesættelse søger ros og beundring - og hvis
selvopfattelsen afhænger af spejlet i form af publikum, anmeldere,
så er ens identitetsgrundlag i fare. Det bliver en eller anden form for
luftspejling. Teenagere er i forvejen disponerede for at være afhæn-
gige af, hvad andre synes om dem. Som en indskudt bemærkning
er det i grunden lidt selvmodsigende, at vi, samtidig med at stræbe
efter at være noget helt særligt, har en trang til at være som disse i
forvejen ’særlige’ personligheder, som celebrities jo er. Så er man jo
stadig ikke unik! Måske er trangen til anerkendelse og berømmelse
et symptom fra en generation, der er vokset op med deres forældres
omnipresente videokamera og ofte misforståede opmuntring. Det er
en balance, forældre skal mestre for på én måde at nære deres børns
drømme og fortælle, at alting er muligt, og samtidig være realistiske
og bevare jordforbindelsen. For jeg mener jo dybt inde, at alting
er muligt, men der skal være noget at bygge det på - et talent, en
dybere eller højere mening, en vision... og det er svært, for vi lever
på en måde i en celebritykultur, hvor håbet om at opnå stjernestatus
blomstrer, og hvor ingen efterhånden ved, hvor det stammer fra -
om det er fra forældrene, fra børnene, de unge selv, fra medierne, fra
underholdningsindustrien eller hvad.
En meningsmåling fra det amerikanske institut Pew fastslår, at med-
lemmer af den såkaldte Y-generation - den generation, der er født
siden begyndelsen af 1980’erne - vægter rigdom og berømmelse
højere end alle andre mål i livet. 81 procent siger, at livet handler
om at blive rig, 51 procent siger, at det handler om at blive berømt.

Kun ti procent mener, at målet med tilværelsen er mere spirituelt
end økonomisk, og dobbelt så mange unge udtrykker beundring
for celebriteter frem for politikere og andre meningsdannere. Dob-
belt så mange unge i dag mener, at penge og berømmelse er ”meget
vigtigt” som for en generation siden, og halvt så mange mener i dag,
at det er ”meget vigtigt” at ”udvikle en ?loso? for sit liv”. Derfor
er de parate til at gøre store ofre for drømmen om det store gen-
nembrud.
Et andet lag af skuespillerdrømmen kan være, at det er en fantastisk
måde at bearbejde ting på. Jeg tænker for eksempel på Mia Lyhne,
der for nyligt i TV2’s portrætprogram, Stjernerne på slottet, for-
talte, hvordan hun altid har følt sig pinlig gennem sin opvækst i et
kollektiv. Siden har hun praktisk taget ikke spillet andet end pin-
lige roller. Måske bearbejder hun i virkeligheden pinligheden fra sin
barndom, men hun gør det på en måde, så hun når ud over rampen
til en masse mennesker, der genkender sig selv og griner med. Det
bliver ikke på den selvoptagede måde, i modsætning til de folk, der
sigter mod berømmelsesvejen. De har brug for, at det er dem, der
bakkes op, beundres, hyldes - det vil sige, at de uheldigvis skal have
energi tilført fra tilskuerne og ikke omvendt. Selvfølgelig skal energi
altid gå begge veje, publikum skal give noget op til scenen, for at
det kan lykkes, for at noget stort kan opstå - men det skal ikke være
det, der er formålet. Formålet er efter min mening, at strømmen
skal starte den anden vej - der skal være et budskab fra scenen og en
formidling, som man bliver grebet af.
Og her kommer vi ind til et dybere lag af skuespillerdrømmen.
Dybt nede mener jeg, der må ?ndes en form for ’selvudfoldelses-
lag’ eller hvad man kan kalde det. Et behov for at nå ud. Det er en
energi, der går udad, fra noget dybt inde i mennesket, som rører os
andre. Det er her, skabelsen kommer ind i billedet, fortællertrangen,
kunsten, forførelsen. Her skabes kraftfeltet, de stærke øjeblikke. Her
kommer den ægte kunst, som berettiger alle de talentshows, fordi de
mennesker, der har den kraft, skal ?ndes.

Peter Mouritzen beskriver i et interview, hvordan drivkraften er det
’at leve i en litterær, dramatisk og magisk verden med scenelys og
det hele’. Han beskriver længslen efter at lave et lille stykke, der kan
have en kraft, der rækker ud over nuet, en lille forrykkelse, som vir-
ker stærkt på andre mennesker. At det er som at skabe et lille kraft-
felt. Og i dé magiske øjeblikke forsvinder alle barrierer. Grænsen
mellem scene og sal, ?ktion og virkelighed - selv tidens grænse for-
svinder - og alt bliver til et levende nu.
I dé øjeblikke lever alting, ligesom med et puslespil, hvor alle
brikkerne pludselig falder på plads, så du ikke kun kan se hele bille-
det, men også hvad billedet gemmer. Her bliver du som publikum
åndeløs, for her er du blevet ramt på noget essentielt, hvor man
ikke kan mærke, om skuespillet foregår oppe på scenen eller inde i
dig selv. Netop fordi du er en del af det og er blevet opslugt i den
verden. Her kommer ordet autenticitet ind.
For at blive en dygtig skuespiller kræves en eller anden form for
indlevelse, at man er parat til at arbejde for at udvikle et personligt
udtryk, at man er parat til et møde med sig selv, sine inderste tanker
og følelser. En form for modenhed og kompetence, som man også
kan have som helt ung. Samtidigt med, at det er leg.
Konkluderende kan man sige, at skuespillerdrømme er hverken
gode eller dårlige. De har rod i mange forskellige lag i mennesket,
og de ændrer ikke på alt det dårlige i verden. Men drømmene,
uanset hvilken form eller retning de har, kan være med til at bringe
os et skridt i den rigtige retning. Og uden forudgående drømme er
der absolut ingenting, der ville være blevet.


Kapitel 2:
Informationssøgning

Hvor finder jeg information om castings og auditions?
Det at ?nde information om castings og auditions må siges at være
grundlæggende for enhver skuespillers eller en statists arbejde, om
det er teatret eller til ?lmen, om du er uddannet eller ej. At ?nde
frem til jobbet er alfa og omega. Ved du ikke, hvor du skal lede, kan
du selvsagt ikke søge jobbet og kommer derfor ikke i betragtning.
Det koster tid, sved og tårer at være opsøgende. Men som skuespil-
ler eller statist skal du være indstillet på at gøre opmærksom på dig
selv på den rigtige måde, hele tiden. Slapper du af, glemmes du, og
nye kommer til. Det kræver en indsats at ?nde de rigtige job og lære
de rigtige mennesker at kende.
Det man skal huske på er, at en skuespiller, uanset niveauet, langt
det meste af tiden er freelance, dvs. ikke er ansat under faste kon-
traktforhold, som giver en fast indtægt igennem en længere peri-
ode. Skuespilleren skal derfor altid være opsøgende på nye opgaver,
hvilket er en stor stressfaktor for langt de ?este. Mange ved ikke, om
huslejen kan betales om et halvt år. Skuespillere med en uddannelse
bag sig kan naturligvis modtage dagpenge i de perioder, de er uden
arbejde, men det ændrer ikke ved, at det er opslidende hele tiden
at være opsøgende, i arbejde og som arbejdsløs. En nutidig trend
for professionelle skuespillere er at hyre en agent, som blandt andet
har denne opgave at være opsøgende! Et amerikansk fænomen, som
vinder indpas herhjemme blandt de største af vores skuespillere.
Skuespillere uden uddannelse kan ikke modtage dagpenge og ar-
bejder ofte med alt muligt andet for at få råd til at eksekvere deres
hobby og betale deres husleje. Et arbejde, som ikke altid fremmer
deres muligheder som skuespiller, fordi de er langt mindre ?eksi-
ble, er ude af træning og uden berøring med branchen og ikke har
dyrket netværket. For skuespillere uden uddannelse (herefter omtalt
som freelance skuespillere) er det i særdeleshed vigtigt at være opsø-
gende. De har ikke det vigtige netværk, som automatisk følger med
en længere uddannelse. Det netværk skal de selv skabe og vedlige-
holde.
Tidligere var de hyppigste og mest anvendte informationskilder til
skuespiller- og statistjob opslagstavler på teatre og i Brugsen, an-
noncer i avisen og brugen af tekst-tv, hjemmesider for teatre og
produktionsselskaber og naturligvis mund til mund-metoden. Disse
metoder er absolut stadigvæk anvendelige, og man bør bestemt lede
alle disse steder.
De senere år er der kommet en lang række værktøjer, som gør det
nemmere for freelance skuespillere på alle niveauer at ?nde infor-
mation om skuespillerrelateret arbejde. Det er ikke ensbetydende
med, at det er blevet lettere at ?nde arbejde, eftersom informations-
tilgangen jo er ens for alle.
Informationen er blevet strømlinet og lettilgængelig, hvilket frem-
mer konkurrencen betydeligt. Jeg hentyder naturligvis til databaser
som DASK-online.dk (Dansk skuespiller katalogs hjemmeside), der
samler skuespillerne og statisterne og præsenterer dem som en en-
hed over for dem, som søger skuespillere og statister.
Pointen med denne type hjemmesider er, at de (producerende) er
mere opsøgende på dig, end du er på dem. Det kan altid anbefales
at være registreret så mange steder som muligt. Jo ?ere gange man
støder på dig, desto større er sandsynligheden også for, at du huskes,
ses og kaldes til casting eller audition!
At ?nde information via aviser og tekst-tv osv. er den hårde me-
tode, som ofte giver pote, hvis man anstrenger sig og ikke tager
noget for givet. Metoden med databaser med formidlingsdelen er
den lette og åbenlyse, men også den metode, der gør skuespillere på
alle niveauer dovne og afventende. Fordi man er tilknyttet et bureau
eller en agent for den sags skyld, skal man ikke hvile på laurbærrene.
Så falder man i søvn, og så kører toget! Tag derfor selv ansvar for at
være opsøgende. Better safe than sorry! Mange er af den opfattelse,
at man er fritaget for at gøre noget selv, når man har en pro?l. Det
er ikke tilfældet.
Søg job over hele landet, også i udlandet, du ved aldrig, hvor den
næste gode kontakt ligger, som kan få dig videre og måske op på et
andet niveau.
Du skal derfor altid være vågen, selv når du er i arbejde som
skuespiller eller statist. I de perioder, du måtte være uden for ar-
bejdsmarkedet, er det vigtigt, at du netværker og holder dig skarp
ved at tage kurser med videre. Hovedparten af alle job kommer via
dit netværk. Dette må ikke undervurderes. Skuespillere uden job er
ikke nødvendigvis dårlige skuespillere, men dårlige til at netværke
og forstår ikke at sælge sig til de rigtige.
Andre netværk vinder også frem som Facebook, MySpace, YouTube
osv.


Anekdote

Ideen med DASK opstod i slut 90’erne, da jeg selv som amatør-
skuespiller havde ambitioner om at medvirke i ?lmproduktioner.
Jeg havde selv en masse teatererfaring som skuespiller og instruktør,
men havde aldrig prøvet at medvirke i en ?lm. Jeg satte mig for, at
det ville jeg prøve. Jeg fandt hurtigt ud af, at det tog meget tid og
var temmelig bekosteligt. Først skulle jeg ?nde kilden, så skulle jeg
?nde den rigtige person, og så skulle jeg lave aftalen, hvorefter jeg
skulle sende noget materiale. Materialet skulle laves og billederne
tages. En proces der blev gentaget i det uendelige, og som jeg ikke
?k noget ud af overhovedet.
Her startede mine overvejelser om, hvorvidt man kunne systema-
tisere dette, så det blev let tilgængeligt for alle andre som jeg selv.
For der var andre, mange andre med samme ambition og vision
som jeg. Summen af alle ideer bag DASK kom så, da en tidligere
bofælle, der læste medievidenskab, stod og skulle bruge skuespillere
til sin eksamens?lm. Her fandt jeg alle rollelister med kontaktinfo
med billeder frem fra programmerne, som jeg havde gemt fra de
teaterstykker, jeg selv havde medvirket i eller instrueret.
Det viste sig at være et brugbart værktøj, som også blev frem-
gangsmåden for hans medstuderende.
I starten (1999) var DASK et fysisk katalog, hvoraf navnet Dansk
Amatør Skuespiller Katalog opstod og heraf forkortelsen DASK.
Hurtigt meldte der sig en række skuespillere, som ikke ville forbindes
med amatørerne, hvorfor jeg ændrede navnet til Dansk Skuespiller
Katalog, men kunne stadig beholde den kække forkortelse.
Året efter, efteråret år 2000 gik vi online, og DASK var det første
online casting- og formidlingsbureau i Europa. Siden er der fulgt
en række formidlingsbureaer, som ikke varetager castingdelen, men
blot er formidler af opgaver. Castingbureauer har der været siden
?lmens spæde start!
Med disse databaser og bureauer synes verden nemmere for
skuespillere og statister, men er det faktisk ikke. Nu er der bare
?ere at kæmpe imod, da informationen er tilgængelig for de ?este.
Informationssøgningen er blevet nemmere, men ikke adgangen til
castingen eller jobbet!


... om informationssøgning
? Vær aktivt opsøgende hele tiden, også når du er i arbejde
? Vær synlig så mange steder som muligt
? Vær kritisk i din søgning, men søg bredt
? Vær indstillet på, at informationssøgningen tager tid
? Hvil ikke på laurbærrene!
? Sæt ikke krav til andre, men til dig selv
? Skab dine egne netværk
? Brug tiden på at pleje dit netværk
? Vær professionel
? Søg alternative netværk som Facebook osv.

Gode råd

Selvom informationen til castings er blevet strømlinet via internettet
gennem de seneste år, er konkurrencen også blevet skærpet. Nu er kun-
sten i højere grad at kunne sælge sig selv.

Hvorfor hører man ikke om alle castinger?
Der er et kort og et langt svar.
Det korte svar er: Rollen er besat fra starten, derfor er der ingen
åben casting til rollen. Det er en lukket casting.
Hvis du skal have del i den store vigtige del af kagen, skal du læse og
følge de anvisninger, jeg giver dig her.
Det man som skuespiller på alle niveauer skal forstå og acceptere
i branchen er, at et personligt netværk er langt den største kilde
til job. Drop avisen og hjemmesider, men dyrk dit netværk. Det
vil i længden altid være den bedste prioritering af din tid. Det kan
naturligvis lyde enkelt og meget forsimplet, men det er det absolut
ikke. Det er en videnskab i sig selv, som der er skrevet bøger og
store afhandlinger om. Det korte af det lange er, at man skal vide,
hvordan processerne inden en ?lm foregår, for at forstå disse me-
kanismer. Kender eller forstår man ikke dem, ender man uden en
casting og uden et job.
Men at komme dertil, hvor du kan få hovedparten af dine casting-
invitationer eller job via netværket, kræver først den lange seje kamp
med informationssøgningen og markedsføringen af dig selv, som vi
netop har været inde omkring og vil komme meget mere ind på.
Cirka 90 % af alle castings vil du aldrig nogensinde høre om. Det
er de såkaldt lukkede castings. Ikke fordi de ikke er der, men fordi du
slet og ret ikke er inviteret. Allerede under manuskriptfasen bliver
rollerne besat i kraft af, at de skrives med nogle bestemte personer
i tankerne.
Andre gange har instruktøren eller den producerende sit helt eget
netværk, som der plukkes og castes ud fra til en start. Besættes rol-
lerne herfra, er der jo ingen grund til videre casting. En casting gøres

kun åben, hvis instruktøren eller den producerende ikke har den, de
skal bruge.
En tredje grund til at du ikke hører om alle castings er, at skuespil-
lerne bliver kaldt til casting direkte fra skuespillerhåndbogen eller
fra skuespillerdatabaser som DASK-online.dk som før omtalt. Disse
castings kommer med andre ord ikke ud at arbejde i offentligheden
via avisen, hjemmesider, opslagstavler og tekst-tv, fordi det, man i
første omgang leder efter, er inden for egne rækker eller er meget
konkret. Man går efter det sikre, dem man kender, og som man ved
fungerer i den ?lm, man nu engang skal til at lave.
Man taler sågar om instruktørens ensemble. Hvis du går nogle in-
struktører efter i sømmene, vil du sikkert bemærke, at store dele af
både crew og cast er gennemgående. Man arbejder sammen med
dem, man kender og hvis kvaliteter, man kender. En sjov lille leg
er at søge på nogle instruktører på imdb.com (International Mo-
vie Database), for her er mønsteret meget tydeligt. Man kan have
mange meninger om det, men når man ved det, skal man bare ac-
ceptere det og gøre denne viden anvendelig og brugbar for sig selv.
Alt for mange skuespillere prioriterer ikke at arbejde på kort?lm
eller ulønnede projekter. Det er den største fejl, du kan begå som
skuespiller. Uanset hvor på karrierestigen du be?nder dig, kan det
være den holdning, der gør dig arbejdsløs en dag. Du vil sikkert
opleve at arbejde med de største amatører, hvor du selv mener, at
du kan lave en bedre ?lm, men det kan være, at instruktøren er
den næste von Trier. Vi starter alle et sted, ligesom du gjorde som
skuespiller. Du er aldrig for god til at arbejde med dem på gulvet.
Hvis du er bange for, at du sættes i et dårligt lys ved at være med i
en dårlig amatør kort?lm, er det dig, der går glip af noget. Husk, vi
som seere kan godt se, hvilket niveau ?lmen er på, men din præsta-
tion foran kameraet er den samme og vurderes ens, om du spil-
ler over for Mads Mikkelsen eller en skuespiller, vi aldrig har hørt
om. Mange kort?lm bliver sendt på festivaler rundt omkring, og
tilskuerne er ofte instruktørerne og ?lmproducenter. Det perfekte
vindue for en skuespiller.
Gode skuespillerpræstationer i middelmådige kort?lm får dig til
at skinne, det giver dig job også næste gang, den dårlige instruk-
tør laver kort?lm. Han bliver bedre, ganske som dig. Husk, det er
måske ham, der kommer ind på ?lmskolen, her vil du gerne være
en del af hans ensemble. Så kan det godt være, at du arbejder med ti
håbløse instruktører, som aldrig kommer videre end den første ?lm
eller bliver ved med at være på samme niveau. Hans ?lm kommer
heller aldrig videre end til vennerne, men din erfaring på et ?lmsæt,
arbejdet med dig selv som ?lmskuespiller kan ingen tage fra dig. Tro
mig, du bliver bedre, jo ?ere ?lm du laver, også selv om de ?lm, du
laver aldrig bliver færdigproduceret. Det er sæterfaringen, der giver
dig ensemblemulighederne, hvis du selv på de små produktioner er
professionel.


Anekdote

I anledningen af en ?lmfestival i Århus i foråret 2008 blev jeg invi-
teret til at afvikle en castingworkshop og foredrag med Hollywood-
caster Nancy Bishop og to engelske castere Mark Summers og Si-
mon Ray.
I en af pauserne støder jeg på et tidligere medlem af DASK og
spørger til, hvad han går og laver for tiden. Han svarer, at han er
med i ?ere ?lmproduktioner og har været temmelig aktiv længe.
Han svarer henkastet, at når jeg ikke kunne hjælpe ham, så måtte
han jo selv. Jeg svarer, at i hans tid som medlem ?k han rigtig mange
henvendelser og var også med i ?ere produktioner.
Men de var jo ulønnede og ofte studerende, der eksperimenterede
med kort?lm. Jeg spurgte så ind til, hvem han arbejdede sammen
med nu, hvortil han svarede, at det var en, som gik på ?lmskolen.
Jeg måtte minde ham om, at denne fyr, som nu gik på ?lmskolen,
tidligere producerede ulønnede projekter gennem ?lmgruppen su-
per8 og i øvrigt også havde brugt ham i kort?lm, da han læste me-
dievidenskab.
Vi fandt desuden frem til, at stort set alle hans kontakter kunne
relateres tilbage til ulønnede korte projekter, han havde deltaget i.
Enten var det instruktøren, han arbejdede sammen med igen, ka-
meramanden eller en medskuespiller, som havde anbefalet ham vi-
dere. Det er sådan, et netværk skal virke, og sådan man kommer til
de lukkede castings.
At et job ikke a?ønnes, ændrer ikke ved, at det er et job, en erfaring
med mulighed for mere.

En af mange måder at netværke på er ved at opsøge foredrag, kurser
og workshops. Billedet her er taget ved stort anlagt castingforedrag i
Musikhuset i Århus. 300 skuespillere og statister deltog.


Gode råd
... om lukkede castings
? Prioriter altid dit opsøgende arbejde
? Opret pro?ler så mange steder, som det økonomisk er muligt
? Arbejd med dem på gulvet, det får dig til at skinne
? Arbejd på kort?lm og ulønnede projekter
? Få sæterfaring
? Dyrk dit netværk
? Vær professionel


Skal man søge på alle castings?
Eftersom det jo kun er 10 % af alle castings, du hører om, er det
fristende at møde op til dem, der så kommer, men man skal som
skuespiller passe meget på ikke at brænde sine broer. For at kunne
etablere et anvendeligt netværk og respekt om din person, er det
vigtigt, at du selekterer og vælger med omhu. Netværk er dyna-
miske, det går to veje.
Søger du til en casting på en rolle, som du i forvejen godt ved, at
du ikke vil eller kan spille, fordi du er for gammel, af den ene eller
anden årsag ikke er kvali?ceret til, eller at du ikke kan i den periode,
der optages, vil dit senere afslag efter castingen eller efter at have
fået rollen give bagslag. De folk, der har brugt tid på dig, vil næppe
bruge tid på dig igen, og sikkert heller ikke de produktionsfolk, som
de arbejder sammen med. Som i alle andre brancher snakkes der, og
man skal ikke skabe sig et dårligt ry. Det tager lang tid at vinde det
tabte tilbage.
Selvom du ikke er så begejstret for instruktøren på en given ?lm,
bør du tage imod en invitation af netværksmæssige og ensemble-
mæssige grunde. Du skal naturligvis gøre dit ypperste for at få job-
bet, eftersom der er mange andre på en casting, som kan se dine
kvaliteter, og som så vil invitere dig, næste gang de arrangerer en
casting eller assisterer ved en. Og nej, det er ikke at le?e, men at
være professionel.
En fejl mange skuespillere gør, er at søge roller, de umuligt kan få.
”Just in case”, eller ”Hvis nu” ansøgninger. Det virker irriterende og
anmassende, hvis man søger kvinder til en opgave, at få ansøgninger
fra mænd. ”Hvis nu I også leder efter mænd, så kan I måske bruge
mig”. Eller: ”Jeg er kun 16, men mine venner siger, jeg ligner en på
20”. Følg de anvisninger, der er i opslaget/ jobbeskrivelsen og søg
kun, hvis du er i den gruppe af mennesker, der søges, det er ganske
nøje overvejet forinden. Alt andet er irriterende.


Anekdote

Under castingen til spille?lmen ”2 ryk og en a?evering” i 2002,
castede vi hen ved 1000 unge mellem 14-18 år i det jyske på teatre
og gymnasier. En meget kompleks casting af forskellige årsager. Det
meget uheldige her var, at en meget dygtig pige, som var kommet
til ?ere callbacks, skulle ud at rejse i 3 uger, mens der var optagelse.
En rejse som var bestilt for længst, og som ikke kunne a?yses. Hun
måtte vælge rejsen eller en rolle, som hun muligvis ikke ville få. Hun
valgte rejsen. Her sad man med en bitter smag i munden, fordi man
havde brugt så meget tid på pigen, samt en forundring over, at hun
var kommet til casting, vel vidende at en rolle ville medføre, at hun
ikke kunne komme ud at rejse.
Hende vil jeg aldrig kalde til casting igen, for jeg ved ikke, om hun
spilder min tid. Pointen her er, at hun fra starten kendte til præmis-
sen. Hun havde måske ikke den store tro på egne evner og regnede
ikke med at nå så langt, tog det bare for en oplevelse i sig selv at være
med til castingen. Men hun sætter alle, der har brugt tid på hende,
i en situation, hvor tiden kunne være gået med noget andet, og
specielt fordi denne casting var kompleks, gjorde det sagen endnu
værre.


Gode råd
? Gå ikke til casting for at få castingerfaring
? Sig aldrig nej til et ?lmjob eller en casting!
? Søg kun til castings, hvis det er dig, vi leder efter!
? Vær ikke chancerytter


Hvorledes søger jeg jobbet til en åben casting?
Alle åbne castings ?nder du i det offentlige rum: avisen, tekst-tv,
hjemmesider eller skuespillerdatabaser, Facebook osv. Af den en-
kelte brie?ng fremgår det, hvem der laver ?lmen, hvilken type ?lm
det er, hvem man leder efter, samt hvornår og hvor der er casting, og
hvornår det forventes, at ?lmen skal optages. Kun meget sjældent
får du noget konkret at vide om karakterernes beskaffenhed, og ofte
er der heller ikke noget, du skal lære udenad, men blot møde op.
Først ved dit fremmøde vil du blive præsenteret for en lille opgave,
som du skal koncentrere dig om, mens du venter.
Ved en åben casting vil du blive bedt om enten bare at møde op el-
ler at sende en ansøgning forud for castingen. Herefter er det op til
caster og instruktør at udvælge, hvem der så skal inviteres til casting.
Inviteres du derimod til en lukket casting, vil du efter al sandsyn-
lighed være bedre briefet om karakteren, og du vil ganske sikkert
få mailet en tekst fra manus, du skal læse på. Det er kun fordi der
ligger et forhåndskendskab til dig, i modsætning til hvis du møder
ind fra gaden.
Du skal følge anvisningerne i den brie?ng, du har læst til din søg-
ning. Står der i brie?ngen, at du skal møde op på en given adresse
med dit eget CV, er det det, du skal gøre. Står der, at du skal sende
en lille ansøgning via mail sammen med dit CV og billede, er det
en anden rettesnor.
En ting du ikke skal gøre, er at ringe, hvis der ikke er opgivet et
konkret telefonnummer med opfordring til at ringe. Du skal ikke
lege detektiv og opspore instruktørens eller casterens nummer. Det
giver et dårligt indtryk. Mange tror, at det giver et indtryk af vilje og
interesse, og at casteren kan huske en, fordi man ringede og stillede
spørgsmål. Men brændende vilje og interesse får dig ikke med i ?l-
men, og casteren husker dig næppe for noget godt.

Er telefonnummeret opgivet, er det vigtigt, du kun ringer med
henblik på at få svar på noget, der ikke er angivet i brie?ngen. Det
virker eksempelvis kluntet at spørge, hvornår ?lmen skal optages,
hvis det allerede er oplyst. Det kan synes som en selvfølgelig infor-
mation, men jeg oplever det, hver eneste gang jeg caster!


Åben Casting i Kolding storcenter i april 2007. 330 centerbesøgende
blev i denne anledning castet til 22 forskellige ?lmprojekter.


Anekdote

Vi havde en årrække et medlem, som konsekvent søgte alle de cas-
tings, vi havde, til stor irritation for alle vores kunder og os selv. ”Jeg
ved godt, I ikke søger en kvinde, men hvis nu I kommer til det.”
Eller ”Jeg er ikke 20, men 34, men hvis I nu kommer til at mang-
le nogen.” Hun var ikke den eneste, der gjorde det. Når halvde-
len af forespørgslerne ikke matcher det, man søger, bruger man
uforholdsmæssig meget af sin tid. Søg derfor altid kun inden for de
rammer, der er angivet.
I sommeren 2009 fandt vi personer til nogle roller til ”Livvagterne”
for DR. Her søgte vi en russisk pige, der skulle kunne tale russisk.
Ca. 90 % af alle besvarelser var fra kvinder, som selv mente, at de
lignede en russer eller godt kunne lære det russiske, der skulle siges.
Lad være, det tager vores tid og er til stor irritation.
Løbende modtager vi nye medlemmer til vores database, og folks
forventninger til vores arbejde er meget forskellige og til tider også
ret morsomme. Eksempelvis fyren, der lige to dage forinden er ble-
vet oprettet og ringer og spørger, hvorfor jeg ikke har ringet til ham
endnu. Vi har da ?ere eksempler på folk, der hurtigt er kommet
til casting og endda i job i dagene efter en oprettelse, men det er
bestemt ikke noget, man kan forvente, og slet ikke at man bliver
kimet ned.
Og dog en enkelt undtagelse springer frem, men det hører til de
absolutte undtagelser. Vi vælger her at bringe et udpluk af en artikel
skrevet af journalist Jens Holdgaard til Stofamagasignet i 2002.


Drømmen om stjernerne

Af Jens Holdgaard

Statister eller skuespillere?
Ud over tv-stationerne ?nder der op mod 100 danske virksomhe-
der, der arbejder med tv-, video- og ?lmproduktion. Det er kun
DR, der producerer de ?este programmer selv, mens de øvrige
kanaler køber størstedelen af programmerne hos produktionsselska-
berne. Som derfor ofte har brug for statister og amatørskuespillere
til småroller - foruden naturligvis ”stjerner” til større roller.
Ofte ?nder de selv medvirkende, men der ?ndes også virksomheder,
som har specialiseret sig i ”casting” - altså at hjælpe andre med at
?nde de rigtige folk til bestemte roller.
Et eksempel er DASK. Det står for Dansk Skuespiller Katalog. Fir-
maet har specialiseret sig i at formidle kontakt mellem håbefulde
stjernefrø og tv- og ?lmproducenter. Det sker bl.a. via en database
med oplysninger om ca. 600 talenter - både amatører, semiprofes-
sionelle og professionelle skuespillere. Alle kan melde sig ind hos
DASK og mod et mindre honorar blive optaget i databasen.
”Film- og tv-selskaberne bruger ofte databasen til at ?nde typer,
de typer de har brug for. Men vi opfordrer også medlemmerne af
DASK til selv at være meget aktive. Vi holder øje med mulighederne
og giver medlemmerne besked om ?lm eller tv-produktioner, der
søger statister eller medvirkende samt om castings og open audi-
tions, hvor alle kan møde op,” fortæller Tommy Duus, som er leder
af DASK.
Dansk pige fik tysk tv-rolle
Det var via DASK, at en dansk pige i år oplevede en af branchens
solstrålehistorier.

Det tyske tv-selskab ZDF skulle bruge en dansk pige i 11 afsnit af
serien ”Der Landartz” - Landlægen. Hun skulle være ca. 18 år, ikke
for høj, med langt hår - og kunne tale tysk.
Samme dag ringede den 18-årige 2. G´er Nynne Bugat fra Kokkedal
på Sjælland. Hun havde lige meldt sig i DASK og ville høre, om det
fremsendte materiale var ok.
Hun opfyldte alle ZDF´s krav, og Tommy Duus bad hende over-
sætte sit materiale og sende det til Tyskland.
”Jeg regnede ikke med, at det ville føre til noget. Men så blev jeg
kaldt til casting i Tyskland - og blot 2 dage efter prøverne kom der
brev om, at jeg havde fået rollen. Det var bare for vildt”, fortæller
Nynne Bugat.
I perioden maj - august har Nynne Bugat taget turen fra Kokkedal
til Tyskland utallige gange for at deltage i optagelsen af 11 afsnit
af tv-serien. Hun spiller en dansk au pair, der passer børn, skaber
intriger og laver rav i den.
Og eventyret fortsætter. For Nynne Bugat har lige fået besked om, at
folkene bag ”Der Landartz” ikke blot ønsker at have hende med i en
ny serie afsnit. De har også besluttet at skrive hendes rolle væsentlig
større!
Nynne Bugat understreger, at hun ikke får et honorar som en ”vok-
sen” skuespiller kunne leve af, ”men for mig - som 18-årig gym-
nasieelev - er det godt betalt”, siger hun.
Nynne Bugat har spillet skuespil, siden hun som 9-årig blev medlem
af teatergruppen Mastodonterne i Fredensborg. Hun spiller saxofon
og synger i ?ere bands. Og har taget 10. klasse på Vostrup Efter-
skole, som er en efterskole for unge med musik- og teaterinteresse.

”Og så har jeg deltaget i alle de castings og auditions, jeg har haft
mulighed for. For selv om man ikke får rollen, får man vist sit ansigt
- og over tid er der måske en chance for, at instruktører og castere
husker én,” siger Nynne Bugat, som foruden rollen i Tyskland har
været statisk i en ?lm på DR og medvirket i en tv-reklame for De
Gule Sider.
Fremtidsplanen er en uddannelse som skuespiller.
”Rollen i ”Der Landartz” har i hvert fald bekræftet, at skuespiller-
faget er noget for mig. Men det har også forandret mine drømme.
Tidligere var målet teater og musicals. Men TV er jo totalt spæn-
dende,” siger Nynne Bugat.

Her den originale version. Nynne Bugat øverst på siden.


Gode råd
... omkring søgning på en åben casting
? Læs og følg de anvisninger, du bliver givet, og forhold dig

til dem
? Søg ikke ”hvis nu”
? Søg kun, hvis det er din pro?l, der ledes efter
? Ring ikke uopfordret
? Tag ikke til åben castings for at få castingtræning


Kapitel 3:
Ansøgninger

Hvordan udformer jeg en ansøgning, som sælger mig
bedst muligt?

At skrive en ansøgning i denne sammenhæng er ganske på linje med
at sende en ansøgning til en hvilken som helst virksomhed.
Ansøgningen skal være personlig, ambitiøs og målrettet den pro-
?l, der søges efter på den enkelte arbejdsplads/casting, alt andet vil
ramme forbi. Der er intet værre end standard ansøgninger, specielt
hvis man i farten glemmer at ændre navne og andre fakta-oplys-
ninger, er det direkte pinligt. Selvom det er rettet til, kan man af
indholdet godt læse, hvis det er en standard ansøgning. Vi skal
som modtager kunne mærke, at det er ”vores projekt”, du brænder
for. Kan vi ikke det, sorteres du fra ganske hurtigt, også selvom du
måske i den virkelige verden skulle have været til casting. Vi kan
sagtens lave fejl, men du skal ikke invitere til, at vi overser dig. Vi
ved jo ikke bedre!
At give gode råd om, hvorledes man skriver en ansøgning, er en
videnskab i sig selv.
Det måske bedste råd, der trods alt er værd at understrege, er at un-
dersøge virksomheden grundigt, inden du skriver din ansøgning. I
castingsammenhæng vil det være på sin plads at google instruktøren
eller ?nde ham på imdb.com og se nogle af hans ?lm og gerne, hvis
der er optaget noget bag om ?lmen.
Din fornemmelse for form og stil og omgangstone vil gøre din an-
søgning meget mere præcis end mange andres. Med kendskab til
instruktørens tidligere arbejde vil du også kunne relatere dig selv
meget bedre i forhold til, hvad der søges efter. Ved du eksempelvis,
at instruktøren altid laver komedier, uden at det fremgår af den
brie?ng, du har fået, kan du vide dig nogenlunde sikker på at ud-
forme ansøgningen efter det. Den vil ganske givet være anderledes
udformet, end hvis der var tale om en socialrealistisk ?lm eller en

gyser for den sags skyld. Bemærk dog, at du ofte skriver til casteren
eller en produktionsassistent og ikke instruktøren. Du skal altid
være din modtager bevidst.
En ansøgning må ikke forveksles med dit CV. Ansøgningen skal
give os et menneskeligt billede af dig med ord. I ansøgningen skal
du skrive til vores følelser og indre billeder, give dig plads til længere
formuleringer og ikke opremsninger. Der må gerne være lidt dybde
og substans i din ansøgning, noget mellem linjerne som gør det til
spændende læsning. Ikke en gætteleg eller et digt, men noget der
viser lidt kløgt og eftertænksomhed.
Du skal i din ansøgning ikke lave en omformulering af dit CV. Det
er dobbeltlæsning og dobbelt så uinteressant.
En anden tommel?ngerregel er, at man som læser hurtigt skal
danne sig et billede af, hvem du er. Ikke mere end en side, alt der
er længere, er fy! Ingen billeder på din ansøgning, den skal være ren
tekst og må ikke forstyrres af billeder eller anden gra?k.
Det er vigtigt, at din ansøgning er pænt opstillet, uden farver eller
andre elementer, der tager fokus fra indholdet. Det er ordene, der
skal beskrive dig, ikke alt muligt andet. At skrive på lyserødt papir
fortæller os ikke, at du er kreativ, snarere at du desperat har brug
for opmærksomhed. At tegne en lille blomst med et smil betyder
ikke, at vi river din ansøgning i stykker eller at du ikke kommer i
betragtning, men vær bare opmærksom på, at alt hvad du viser, har
en signalværdi.
Sender du ikke din ansøgning som fysisk brev, så send altid din
ansøgning som en del af selve mailen. Det hænder ofte, at man ikke
kan åbne den vedhæftede ?l grundet virus, forkert navngivning, el-
ler at modtageren ikke har det fornødne program, eller at ?len er
beskadiget. En smart måde at gøre sig bemærket på vil være at sende
mailen og efterfølgende materialet med posten.

Det skal dog bemærkes, at det ikke er alle castings, der vil have din
ansøgning, men blot vil se nogle gode billeder af dig og dit CV.


Anekdote

Ved castingen til ”At kende Sandheden” af Nils Malmros tilbage
i 2001 sendte folk fysiske breve. Igennem hele castingen modtog
vi ca. 2000 skriftlige ansøgninger, hvorfra ca. 200 kom til casting.
Andre kom via skuespillerdatabaser og skuespillerhåndbogen og ved
opsøgende castings på skoler osv.
Når man modtager så mange ansøgninger med post, er man fra
starten meget selektiv. Og de kreative er da ofte sjove, og dem hus-
ker jeg stadig. Jeg husker ansøgningen, men ikke personen.
Den jeg husker bedst, var fra en ung kvinde i tyverne. Hun sendte
en ansøgning på 22 håndskrevne sider og en billedcollage om sit
liv fra barn til voksen. Jeg læste faktisk hele ansøgningen, til trods
for at der lå nogle hundrede og ventede, hendes var så speciel, at
det var en berigelse at læse den. Den handlede kort sagt om alt det,
hun drømte om og alt det, hun ikke kunne. Det var 22 siders bort-
forklaringer, som ofte blev gentaget i andre vendinger, men det var
interessant læsning. Hun blev ikke kaldt til casting.
Den jeg kalder til casting, skal kunne bære en rolle. Dette kræver en
vis form for selvværd og er ikke noget, man får over et par måneder
i træningslejr. Noget man håber på kommer. Så kunne man fristes
til at spørge, at hvis det, man søger, er en rolle med lavt selvværd,
om hun ikke ville være den bedste til at spille den. Men svaret er nej,
rollen skal jo spilles, personen skal ikke udstilles. Vedkommende,
som får rollen, skal anvende hele sit spillemæssige register for at gøre
rollen så realistisk som muligt, hvoraf egenerfaringen er en væsentlig
del, men personen skal ikke udstilles. Så nærmer vi os en socialrea-
listisk dokumentar?lm.


Gode råd
... om at skrive ansøgninger
? Ansøgning og CV er to meget forskellige ting
? Vær din modtager bevidst
? Alt, du skriver, har signalværdi
? Gør noget ud af din ansøgning, det gør forskellen
? Kend din instruktør
? Beskriv dine bløde værdier
? Ingen billeder eller gra?k
? Skriv i sætninger, ikke punktform
? Ingen gengivelse af dit CV
? Ingen standard ansøgninger, aldrig
? Fortæl ikke om det, du ikke kan

Hvad skal jeg skrive i en ansøgning, hvis jeg ikke har
erfaring?

Du skal fortælle os, hvorfor du gerne vil til casting, og hvorfor du
føler dig kvali?ceret til rollen, trods din manglende erfaring. Du
skal ikke skrive, at du er ung og energisk eksempelvis, men fortælle
lidt om din hverdag eller dit arbejde/studie, som giver os indtryk af,
at du er ung og energisk. Du må for guds skyld ikke fortælle os om
alt det, du ikke kan. Du skal huske, at du skal sælge dig selv.
”Jeg har ikke nogen ?lmerfaring”. Sådan starter mange, der ikke har
erfaring med at lave ?lm. Allerede her er vores interesse faldet mar-
kant. Sandsynligheden for, at vi gider læse hele ansøgningen og kigge
på dit CV, er mindre. Undlad derfor at skrive, at du ikke har denne
erfaring, det udstiller bare, at du ikke har den. Men er du ung/teen-
ager, så fortvivl ikke, det er de færreste teenagere, der har ?lmerfaring.
Jeg modtager af og til nogle sjove ansøgninger såsom: Jeg er ikke en
god skuespiller endnu … Jeg har været til ca. 20 castings, men har
ikke fået nogen roller … Min mor siger, jeg er dygtig … Jeg er god
i spejlet … Jeg kan tude på kommando.
Skriv noget omkring dig selv, som kan relateres til ?lmen, til ?lmens
kontekst. Er det en komedie, så skriv om, hvad du selv synes er
sjovt, eller om hvor klodset du er, eller en episode med dig i en nød-
deskal. Det er dig, vi skal lære at kende, og har du ikke lavet ?lm,
har du selvsagt ingen referencer at sælge dig på. Det er dig og din
personlighed, der skal fortælle os, hvem du er.
Men husk hele tiden konteksten. Hvis det er en gyser, hvad gør dig
så bange? Vi gider ikke læse om, hvor du har gjort rent, hvis det ikke
har nogen relevans for projektet. Det er vigtigt, at du ikke keder os,
for så sorteres du fra, da vi kigger på hundredvis af emner.
Gør dig interessant på den personlige måde, ellers kommer du ikke
til casting.


Anekdote

I foråret 2009 arrangerede jeg skolepraktik for folkeskoleelever, som
gerne vil i praktik som enten ?lmskuespillere, klippere, instruktører
eller fotografer. En pige på 15 år skrev en ansøgning på 3 linjer. Alle
ambitioner, visioner og forventninger lå gemt dér. Det var helt fan-
tastisk, at hun kunne fortælle alt dette, så kort. Man havde indtryk
af, at man kendte hende efter bare 3 linjer. En skam, at jeg ikke
længere er i besiddelse af den, for så var den med her.


Gode råd
... til udformning af ansøgning,
hvis jeg ikke har filmerfaring
? Skriv en ansøgning rettet mod ?lmens kontekst
? Fortæl os, hvem du er igennem dine handlinger

og erfaringer
? Skriv ikke, hvad du ikke kan
? Din ansøgning må gerne være kortere end en side!


Kapitel 4:
CV skrivning

Hvorledes udarbejder jeg et CV?
Der er lige så mange måder at udforme et CV på, som der er men-
nesker, og gudskelov for det. Man skal dog have for øje, at CV’et
hurtigt skal give læseren/casteren et overblik over kontaktinfo, og
hvad du har beskæftiget dig med af relevant erfaring. Det betyder,
at du rent opsætningsmæssigt skal ?nde en struktur, du ?nder eg-
net og præsentabel. På CV’et kan du være lidt kreativ, modsat din
ansøgning.
Man kan ?nde mange skabeloner og CV standarder på nettet. Drop
dem, det virker uoriginalt, men lad dig inspirere af dem og form dit
eget herudfra.
Arbejd med samme font i hele dit CV og ikke med mere en 3 forskel-
lige skriftstørrelser. Anvend gerne en fontstørrelse til overskrifter, en
anden til underoverskrifter og en tredje og mindre til brødteksten.
Anvend gerne fed eller farve for at highlighte overskrifter mv., men
vælg højest én farve foruden sort. Jo ?ere farver du vælger, desto mere
rodet vil det se ud. Overskuelighed er vigtigere end noget andet.
Vi skal have alle dine kontaktoplysninger, også din fysiske adresse.
Nogen synes, at den er meget personlig, men såfremt du har tabt
mobilen og mail-adressen er stavet forkert, kan vi ikke få fat i dig.
Det er supervigtigt!
Din bopæl siger også en hel del om dig i forhold til geogra?, dialekt
og ?eksibilitet. Det er bestemt ikke uvæsentligt, om du er fra Århus
eller København, Hjørring eller Odense.
Eftersom ?eksibilitet er en eftertragtet ting, vi altid kigger efter, vil
det være hensigtsmæssigt at skrive en c/o-adresse på dit CV, hvis du
eksempelvis bor i Århus, men ?lmen optages i København. C/o-
adressen kan være på familie eller en bekendt, du kan overnatte hos
mellem optagelserne.

Hvor utroligt det end lyder, så er der mange, der glemmer at skrive
kontaktoplysninger på deres CV. Adresse, telefonnummer, mobil-
nummer, arbejds-nummer, e-mail-adresser, hjemmeside og gerne
alternative telefonnummer til arbejde, eller mor og far hvis du er i
den alder! Det er sindssygt vigtigt, at vi kan komme i kontakt med
dig hurtigt.
Vi skal kende til din alder. At gætte sig frem til hvor gammel du
er, er ikke hensigtsmæssigt. Mange roller de?neres og beskrives
ud fra den modenhed, alderen formidler, og sammensætningen af
skuespillerne på en ?lm skal være troværdig. Når du angiver din al-
der, så skriv altid dit fødselsår på. Skriver du, at du er 19, kan vi ikke
tage dit CV frem senere og tro på oplysningen. Skriver du derimod
1999, kan vi selv regne os frem til din alder.
Et begreb, der vinder indpas herhjemme fra det amerikanske, er
”playing age” og er den variation, skuespilleren spænder over al-
dersmæssigt. Nogen kan jo se yngre ud og andre ældre. Men drop
det. At tro at du selv som skuespiller/statist kan stadfæste, hvilke
type roller du kan spille ud fra din alder, er det rene galimatias. Hvis
du skriver, hvor gammel du i virkeligheden er, og har et nyt vel-
lignende farvebillede, er det os, der vurderer, om du kan spille 20-
årig. Dette nye begreb gør desværre, at vi bruger mange resurser på
at skrive afslag til folk. At man gør det i USA, er ikke ensbetydende
med, at det er rigtigt herhjemme. Der er vilkår, kultur og penge til
forskel, hvorfor man ikke må blande tingene sammen.
Kontaktoplysningerne samt andre persondata skal stå øverst. Vi skal
med det samme vide, hvem vi har med at gøre. Mange skriver kon-
taktoplysningerne i headeren, hvilket kan anbefales. Disse informa-
tioner kan gå igen på din ansøgning.
Vi skal desuden kende til din højde og din vægt. Sammen med
billedet giver det os et visuelt indtryk af, hvem du er, og kan sam-
menlignes med andre, vi caster. Og lyv nu ikke om vægt og højde,
du lyver for dig selv, og vi spilder vores tid. Og vi ved godt, at du kan
tage sko på med høj sål, eller en ekstra bluse, eller en med striber, så
du virker slankere. Vi kender til alle de tricks, der ?ndes, og tager
skam højde for dem, så sørg for, at det du skriver, er rigtigt.
Vi skal ikke bruge din skridtlængde, skjortestørrelse, skostørrelse
mv. på et CV til en casting. Dette er mål, der tages af en kostumier,
såfremt det er nødvendigt, eller er nogle faktuelle ting, der anvendes
til modelcasting, hvor dine mål er vigtige for, om du kan passe tøjet.
I castingsammenhæng er det aldeles irrelevant. Efterspørges de, kan
du udforme en speciel dataliste til formålet, men det anbefales ikke
at være en del af dit of?cielle CV. Det fylder og er over?ødigt.
Du skal altid have billede på dit CV. Altid! Vi skal vide, hvordan du
ser ud. Du kan godt sende/ vedhæfte billeder ved siden af dit CV,
men det ændrer ikke ved, at billedet også skal være fysisk på dit CV.
Mailer du dit CV, skal billedet være på samme side som dine data.
Sender du det derimod med posten, kan du godt have foto på forsi-
den eksempelvis eller ?ere billeder og så dit CV på bagsiden.
Det anbefales, at du kun har et billede på dit CV i øverste højre
hjørne. Gerne så stort som muligt, så det klæder dit CV. Ønsker du
?ere billeder til dit CV, kan du overveje at vedhæfte billed?ler eller
vedlægge dem CV’et. Husk altid at skrive navn og kontaktoplysnin-
ger på bagsiden af alle vellagte billeder, du poster. Det hænder, at
de bliver væk i bunken, og så kan vi ikke gætte, hvem der er Mads
Sørensen.
Mailer du billeder, så mail dem i en lav opløsning. Det tager alt for
lang tid at åbne mange og store billed?ler.
Vores tid er ved gennemlæsning af ansøgninger og CVer en vigtig
faktor. Vi modtager mange, og vi grovsorterer. Billede, overskue-
lighed, professionalisme og ærlighed er det, vi søger efter. Er der
noget der støjer, sorteres du fra, prompte. Det kan lyde hårdt, men
sådan er realiteterne.
Hvorledes skal jeg opstille mine erfaringer?
Der er mange måder at opstille sine erfaringer på, men jeg anbefaler
altid dynamiske CV’er, dvs. at du retter dit CV til, efter hvad du
søger til. Med andre ord ikke en standard.
Arranger altid dine job efter årstal og også gerne efter jobtype. Det
vil give os et hurtigt overblik over variationen i dine job og om dit
aktivitetsniveau. Du skal liste de nyeste og mest relevante erfaringer
øverst. Søger du eksempelvis et statistjob, er det dine statisterfa-
ringer, du skal skilte med, ikke din skuespillererfaring, for der er
stor forskel på de to ting. Søger du til en audition, skal du liste dine
teaterjob først osv.
Alt hvad du har lavet ?lmmæssigt for mere end 5 år tilbage, er fak-
tisk så gammel information, at du burde slette det helt, medmindre
du ikke har lavet noget siden. Det kan måske hjælpe nogen med
sorteringsarbejdet.
Oplysninger, som er vigtige for os at vide, er: Jobbets art, er det
spille?lm, musikvideo, reklame?lm osv.; Din rolle i projektet, da
der er stor forskel på, om du er med som skuespiller eller statist (Læs
om forskellen i kapitel 9); Produktionsår, produktionsselskab og
måske vigtigst af alt navnet på instruktøren. Mange undlader disse
oplysninger, men dit CV bliver hurtigt mangelfuldt og utroværdigt.
Dit CV må simpelthen ikke fylde mere end en side. Har du megen
erfaring, skal du sortere i det, selvom det for den meget erfarne kan
være svært. Her er det specielt vigtigt, at du virkelig sorterer efter
tidligere relevante erfaringer og ikke for at imponere. Indholdet på
dit CV skal være relevant i forhold til den casting, du søger, ganske
som ansøgningen. Der ?ndes ikke standard CV’er, opdater altid
dit CV, inden du sender det ud. Du kan godt have et standard CV
liggende med alt, hvad du har lavet, og som du så udarbejder dit
dynamiske CV efter til den pågældende casting eller audition.
Når du søger castinger, kan du roligt sortere en masse af dine tea-
tererfaringer fra. For megen teatererfaring sammenholdt med meget
lidt ?lmerfaring er på dit CV et dårligt signal. Du kan få prædikatet
af at være teaterskuespiller og kan fratages muligheden for at blive
kaldt til casting. Ikke at det er tilfældet, men vi kender dig kun ud
fra det, du skriver, så vær varsom med at liste løs med teatererfaring.
Det du undlader at skrive, er ikke at lyve, men en prioritering.
Jeg vælger bevidst ikke at offentliggøre det perfekte CV her. Det
ville bare inspirere for meget, og så bliver alle ens. Find din egen
form. Desuden ?ndes det perfekte CV ikke…
Undersøgelser i England viser, at 50 % af alle jobansøgere pynter på
deres CV. Det er jo en vigtig information, når man sidder og læser
ansøgninger og gransker CV’er i hobetal. Men vi er ikke mistroiske,
medmindre vi kender dig i forvejen og studser over det, du skriver.
Den største fejlkilde er måske, at man ikke skriver en direkte løgn,
men måske på en måde, så det forekommer bedre og større, end det
i virkeligheden er. Du husker vel episoden med Joey i tv-serien Ven-
ner, hvor han pynter lidt på CV’et!
Har du ingen eller meget lidt erfaring, anbefales det, at du sammen-
?etter din ansøgning med dit CV. Vælger du denne løsning, skal du
lægge hovedvægten på din ansøgning, hvor der skal være billede på,
og som stadigvæk kun må fyl

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder