Viden om: Begrebsafklaring: Hvad er en casting og hvad er en audition


Begrebsafklaring: Hvad er en casting og hvad er en audition

Deadline inden d. 1. januar 2019

Begrebsafklaring: Hvad er en casting og hvad er en audition?

Ja, hvad er op og ned? Hvad er forskellen på en casting og en audition? Kan du definere den? Nej, ikke helt vel?
Men det er vel i bund og grund også ligegyldigt ikke, det er jo bare to begreber der dækker over det samme?

Men
der er bare forskel, og det støjer voldsom i vores bevidsthed, når vi
ser begreberne anvendt i flæng, selv fra fagfolk. Men det er bare den
generelle opfattelse at disse to begreber fortæller det samme. Men
spørger man en automekaniker, er der altså forskel på vinterdæk og
sommerdæk ;-)


Den korte definition:

Casting = Prøvefilmning
Audition = Optagelsesprøve

Casting = Rettet mod filmproduktioner (foto/ film/ TV)
Audition = Rettet mod teateret eller en performance


Den længere forklaring (casting)

Ved
en casting bliver du prøvefilmet. Der er altid et kamera som er en del
af denne proces. Aldrig uden. Ellers er det svært at kalde det en
prøvefilmning. Nogle oplever at komme til casting uden at blive filmet, i
så fald har de ikke været til casting, men til en samtale.

Formålet
med en casting/ prøvefilmning er at se hvordan du tager dig ud igennem
en linse. Vurderingsgrundlaget er først på det vi ser efterfølgende
ved gennemgang af castingen. Oftest med andre som ikke var til den
fysiske casting, og ikke på oplevelsen af dig når du spiller, altså din
performance. Var det ikke tilfældet ville det ikke have noget formål at
prøvefilme dig overhovedet. Hvad skulle man da bruge det til?

Vi
prøvefilmer dig fordi vi vil se dig igennem denne optik fordi vi laver
film/ foto. Din sceniske udstråling kan sagtens være en anden end på
scenen, og er det faktisk ofte.

Folk der stråler på scenen, kan
blegne i linsen mens folk der forsvinder på scenen stråler i linsen. Det
er kun en prøvefilmning af dig, der kan afsløre dette. Spillemæssigt er
der milevidt forskel på at spille til et kamera og stå på en scene.
Tilstandende og hensigterne (spillet) kan godt være det samme, men din
formidling af dem er meget forskellige. Hvis du har prøvet begge dele,
vil du nikke genkendende til dette. Ikke alle dygtige skuespillere
mestre disse to forskelligrettede discipliner!

Den længere forklaring (Audition)
Ved en audition bliver din performance/ optræden vurderet i nuet
af et panel oftest bestående af flere personer. De vurdere din sceniske
udstråling og om du kommer ud over scenekanten, i den brede betydning
som det nu dækker. Deres vurdering, lige der, er afgørende for om du
kommer videre i processen eller lander rollen.



Men hvorfor opstår der overhovedet forvirring omkring de to begreber?

I
stedet for at beholde vores egne begreber som prøvefilmning og
optagelsesprøve, anvender vi i højere grad de engelske betegnelser
Casting/ Audition.

Når
vi adopterer andre begreber og forsøger at oversætte dem sker
forvirringen, og når fagfolk (Skuespillere/ instruktører) også blander
tingene sammen bliver det sandhed uden at være det.

En anden ting som er årsag til forvirring er ordet "Auditioning"... og ordet "Cast"

Ordet
Auditioning betyder at gå til prøve på en bestemt defineret rolle... "I
am auditioning for this role". Her anvendes på engelsk samme betegnelse
både på teateret og til filmen.

Ordet "Cast" betyder rollebesætning og er et overordnet begreb, som også er anvendt i både teater og film.

A Casting og An Audition er 2 forskellige begreber og må ikke forveksles med auditioning og cast


Håber dette gav lidt afklaring og mening ;-)

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på: info@dask-online.dk


Mvh
Tommy Duus

Branchevejleder!



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder