Andet: Historier fra virkeligheden/ Politimanden fra Dicte


Historier fra virkeligheden/ Politimanden fra Dicte

Deadline inden d. 1. januar 2019

Historier fra virkeligheden/ Politimanden fra Dicte

Vi
har i tusindvis på opgaver i det ganske land hvert år. Store og små
produktioner. Nogen bliver fanget i vores spind og bliver her... Læs
Ronnis historie her


I januar 2014 blev jeg af en nær
ven spurgt om jeg havde lyst til at prøve at være statist i en TV serie.
Jeg sagde ja tak – mest af alt for at få en ny oplevelse og af almen
nysgerrighed for at se på nært hold hvorledes en produktion af en sådan
art foregik. Da jeg en kold vinteraften troppede op på settet var det
således blottet for håb og forventninger omkring en egentlig
skuespillerkarriere, men til gengæld med rygsækken pakket med
nysgerrighed.

Den efterfølgende dag var jeg allerede blevet en
del oplevelser rigere. Jeg havde blandt andet mødt en masse flinke
mennesker, hvoraf nogle stadig er rigtig gode venner i dag. Jeg havde
fået en indblik i hvordan en TV produktion bliver ledet og koordineret,
som i dag er erfaringer jeg kan bruge i mit professionelle liv som
konsulent i de større danske virksomheder. Og ikke mindst blev min
nysgerrighed ikke blot stillet, men udvidet til en sult efter flere
udfordringer og oplevelser af samme slags.

Da jeg var heldig nok
til at blive spurgt om jeg havde lyst til at blive gennemgående statist
i serien sagde jeg derfor ja tak, og dedikerede en anseelig andel af
min fritid til at lege politibetjent i serien, og senere udvide
repertoiret med mindre opgaver som stuntmand. For mig var det et
privilegie at deltage og samtidigt som at lege igen – bare som voksen.
Efter afslutningen af denne TV produktion var jeg blevet mange flere
oplevelser rigere, og havde fået endnu flere gode bekendtskaber med i
bagagen. Og jeg havde fået meget mere smag for flere udfordringer.

Siden
da har været kort fortalt haft fornøjelsen af enkelte små bi-roller i
film produktioner, lavet informationsfilm til det offentlige og prøvet
kræfter med egentlig casting. Som seneste udfordring er jeg undervejs i
forberedelserne til mine første erfaringer på de skrå brædder i en revy.
Alt sammen har det givet mig inspiration, energi og oplevelser som er
uvurderlige. Jeg synes helt enkelt at det er fantastisk sjovt og
udfordrende!

I dag får jeg heldigvis jævnlig henvendelser
omkring større eller mindre projekter og produktioner som potentielt
gerne vil have mig med som deltager, og samtidigt holder jeg øje med de
ting som jeg selv synes lyder spændene og som jeg har lyst til at
deltage i, og sørger for at opsøge disse aktivt.

Tidligt i
forløbet erfarede jeg at den verden jeg havde fået lov til at kigge ind i
var præget af to ting som man skal være opmærksom på, såfremt man
påtænker at ville gøre mere inden for TV eller film produktioner af
nogen art.

For det første skal man væbne sig med tålmodighed.
Hvad enten man deltager som statist, skuespiller eller som en del af
produktionsapparatet, så vil det være forbundet med forholdsvist meget
ventetid under indspilningerne. De perioder hvor der er egentlig
’action’ er relativt korte og hektiske, og igen efterfulgt af mere
ventetid og yderligere forberedelse. Det er ikke til gavn for nogen –
hverken en selv, andre medvirkende eller produktionsapparatet - hvis man
bliver rastløs eller utålmodig, ej heller selvom dette formodentlig
bunder i godhjertet ivrighed.

For det andet skal man være
forberedt på, at når ventetiden er ovre og man endelig er en deltagende
part i indspilningen, så skal der – på godt dansk – ”høres efter”.
Indspilningen af film og TV produktioner er en yderst kompakt og tæt
koordineret affære med rigtig mange elementer der skal spille sammen på
én gang og oftest som oftest følger en nøje forberedt plan. Man kan
forvente at alle individer i produktionsapparatet kender deres
individuelle roller og er meget afhængige af, at alle kommunikere og
koordinerer præcist og effektivt.

Mit syn på skuespillerfaget er
præget af en sund portion ydmyghed omkring egne evner krydret med et mål
om at blive dygtigere. Helt personligt er jeg ikke tilhænger af en
teori om, at nogle har et gudsbenådet talent som gør dem til sublime
skuespillere af natur (med forbehold for sjældne undtagelser), men tror
meget mere på en tilgang til denne kunstform hvor man er sig bevidst om
at dygtiggørelse kommer gennem vedholdenhed og erfaring. Derforuden
holder jeg mig bevidst om at nære stor respekt for de andre deltagende,
folkene med den lange erfaring og uddannelse og kunsten som helhed.

Afslutningsvist
kan jeg kun opfordre til at man tager udfordringen op og prøver sig
selv af, hvis man er nysgerrig omkring denne verden. Få nogle oplevelser
som statist og find ud af om det er noget for dig. Og hvis man gerne
vil prøve kræfter med mere end det, så gå til det med tålmodighed,
respekt og et åbent sind. Så garanterer jeg for unikke oplevelser der
ikke kan opnås på anden vis.  



Har du en oplevelse du gerne vil dele med os... Skriv til os ,-)

Mvh
Tommy Duus

DASK- Vi spiller en rolle, så længe du vil!



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder