Kursus og uddannelse

Kom i skolepraktik som skuespiller (Skoleåret 2019/ 2020)


dask nyhed

Kom i skolepraktik som skuespiller (Skoleåret 2019/ 2020)

Deadline inden d. 1. januar 2020

Kom i skolepraktik som skuespiller (Skoleåret 2019/ 2020)


Vi har igennem alle årene oplevet en enorm efterspørgsel fra folkeskoleelver, som ønsker, at komme i praktik som skuespillere. Vi har ved lejlighed selv arrangeret praktikforløb for større grupper, men vi har ikke kunne efterkomme den store efterspørgsel før nu.

Siden 2002 har vi samarbejdet med omkring 500 uddannede skuespillere med henblik på optagelsesprøverne til skuespillerskolerne eller privatundervisning generelt. Det er dem som personligt vil henvende sig til dig, hvis de ønsker en praktikant eller en gruppe af praktikanter.

Har I som skole ønske om at få en skuespiller ud at fortælle eller undervise, kontakt os

Læs her om Andreas skolepraktik med skuespiller Bodil Jørgensen:
Kopier dette link: https://dask-online.dk/site/nyhed-arkiv.asp?id=5886


Skolepraktik, som gruppe eller individuelt

Vi giver vores uddannede skuespillere adgang til vores system, hvor du som skolepraktikant (KUN Folkeskolen) kan tilmelde dig, hvis du ønsker at komme i praktik som skuespiller. Nogle skuespillere vælger en enkelt ud til en uges forløb, andre skuespillere vælger en mindre gruppe ud.

Skuespilleren tager kontakt til dig (dine forældre), som sammen med skolen skal aftale det videre forløb. Al kontakt vil foregå telefonisk, mellem skuespilleren og dine forældre efter du har tilmeldt dig via din profil.

Du skal bemærke, at tilbudet fuldt ud er gratis, men at der kan være tilknyttet en eller anden form for symbolsk brugerbetaling ved gruppepraktik, som vil fremgå ved henvendelsen fra skuespilleren.

Du kan til hver en tid takke nej til det tilbud du måtte få, hvis det ikke passer ind i din tidsplan for praktik. Derfor er det vigtigt, at du angiver den periode det er muligt for dig at komme i praktik. Det er ikke sikkert at denne periode, stemmer overens med de skuespillere som ønsker praktikanter.

Du kan derfor altid afmelde dig på samme vis som du tilmelder dig fra din profil, når en praktik ikke længere er relevant for dig.

Der vil være en fyldestgørende vejledning ved din profil, hvor du kan tilmelde dig. Vi anbefaler, at din tilmelding sker i samråd med dine forældre (og evt. skolen)

Vejledning

Udfyld din profil med tekst og billede.
Eftersom det er skuespilleren der vælger dig til og ikke omvendt, er det meget vigtigt, at du beskriver dit ambitionsniveau omhyggeligt i kommentarfeltet i bunden af opslaget her. Det er med udgangspunkt i denne tekst, at skuespilleren vælger dig til eller fra!... Og der er mange der gerne vil i praktik.

Tilmelding
Det skal på det kraftigste slås fast, at din profil her på siden med henblik på praktikken er gratis og altid vil være det. Du skal ikke betale for at komme i praktik (mm. der er gebyr vedr. den konkrete praktik efter aftale)

Du kan tilmelde dig som anvist nedenfor, her skal du bemærke, at du også kan afmelde dig igen i de perioder en praktik ikke er aktuel for dig.



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


2953 Sidevisninger