Andet

I skolepraktik som skuespiller med Bodil Jørgensen (Hele historien)


dask nyhed

I skolepraktik som skuespiller med Bodil Jørgensen (Hele historien)

Deadline inden d. 1. januar 2022

I skolepraktik som skuespiller med Bodil Jørgensen (Hele historien)

Tilbage i foråret 2017 var Andrea Grønlund Mogensen i skolepraktik som skuespiller ved selveste Bodil Jørgensen. Vi fulgte hende igennem praktikken og i tiden efter Bodil. Hvis du vil kan du læse Andreas Beretning her nedenfor ;-)


Vi takker Andrea for at måtte komme indenfor ;-)


MANDAG - Jeg kom til København igår, og jeg er nu midt i en af mine største fremtidsdrømme - Jeg er nemlig i praktik ved min absolutte yndlings danske skuespiller - Bodil Jørgensen.

Jeg skulle møde hende i morges ved "Falconersalen", og jeg var selvfølgelig rigtig rigtig spændt (og nervøs), men den største følelse der fyldte min krop var GLÆDE!

Bodil er bl.a. midt i prøver til Saturday Night Fever The Musical, hvilket jeg har set meget frem til at få lov til at overvære. Jeg fandt frem til teatret, og stod og ventede på hende udenfor. Inden jeg havde set mig om, kom Bodil gående bag mig, og sagde "Heeej Andrea, Hej Hej" og hun tog med det samme min hånd.

Allerede der følte jeg mig tryg. Hun er en virkelig skøn og nærværende person, og hun holder mig tit om skulderen, eller min hånd når vi kommer gående sammen. De første par timer gik med at kigge os rundt omkring på teatret, og ikke mindst at snakke og snakke og snakke ??

Senere på dagen var det så de scener som Bodil medvirker i, som skulle spilles igennem.

Hun spiller moderen "Flo", og spiller bl.a. sammen med Silas Holst og Allan Olsen i hendes scener. Det var helt fantastisk at overvære! I det hele taget hele forestillingen, skuespillerne, danserne, kulisserne, musikken, ja.. Selve stemningen var fuldstændig unikt.

Alle menneskerne var SÅ søde, og virkelig imødekommende, og jeg føler mig så GODT TILPAS, at jeg ikke kan forestille mig at skulle væk fra det her.

Jeg ser nu frem til endnu en dejlig dag imorgen - med Bodil. ??


TIRSDAG - Min praktik fortsætter ??

Jeg er så glad, og jeg føler virkelig at jeg er et sted hvor jeg hører til, og i blandt mennesker ligesom mig.

Dagen idag startede ud med, at jeg skulle med til optagelser af en muligvis ny sæson, af "Grand Danois" med selvfølgelig Bodil Jørgensen, og bl.a. Henrik Birch i hovedrollerne. Jeg skulle mødes med Bodil, og resten af filmholdet i et lille rækkehus.

Mick Øgendahl er instruktør, og helt vildt dygtig, og ekstremt venlig.. ?? (ligesom alle de andre på filmholdet)

Igen igen, var jeg rigtig spændt og meget nervøs, for det var virkelig overvældende (men fedt) at møde så mange dygtige mennesker, som altid har været et slags forbillede for mig.

Det var virkelig spændende at være med på de optagelser, dog noget svært at holde masken, men hva faeeen, det er vel et "komikshow" ??

Da vi var færdige der, kørte jeg med Bodil hjem til hende, og fik set hvor hun boede, og hun bor bare rigtig hyggeligt!

Derefter satte vi igen kurs mod Falconersalen, hvor der igen var prøver.

Jeg blev helt mundlam da de begyndte at synge og danse. For hold da helt op, de var jo fantastiske! Det var en dejlig dag - og jeg sidder nu og ser frem til endnu en dag imorgen ??

ONSDAG - Ugen farer bare derud af, og det går strålende!

Dagen idag startede ud ligesom igår. Først med på optagelser til "Grand Danois", og derefter tilbage til Falconersalen.

Jeg kunne virkelig mærke sommerfuglene i maven, da vi kørte ud af vejen på vej ud til det lille rækkehus fra morgenen af.. For hold da op, igen igen, var jeg simpelthen SÅ spændt (og nervøs) - og med hensyn til nervøsiteten, var der jo ingen grund til det overhovedet, for alle var/er så super søde og imødekommende, og det er SÅ spændende at få lov til at overvære! Jeg tænker, at det er når der er noget som man virkelig brænder for, og elsker dybt ind i hjertet, så vil man bare virkelig gerne have at det går så godt som muligt, og så bliver man bare skide nervøs, ligemeget hvor godt det går... Eller hvad ? Jeg må nok bare lære at få styr på mine nerver.. ;))

Men optagelserne gik super - og Mick Øgendahl satte mig til at styre klaptræet, så lige pludselig stod jeg foran kameraet og sagde "scene 7, take 3.....KLAP"".. ?? SUPER SJOV OPLEVELSE!

Da Bodil var færdig med hendes scener, var der over 2 timer til at prøverne på teatret begyndte, så derfor kørte vi igen sammen hjem til hende, for hun skulle lige have "syslet", som hun kalder det. (Have ryddet op på det "værste" i huset..Hihi")

Vi overværede derefter nogle prøver i en times tid, og mødtes derefter igen på teatret til aften, da hele holdet skulle have kostumeprøve for første gang... ?? Super, super sjovt. Alle drengene/mændene rendte rundt i deres trompetbukser, dog lidt usikre, for hvad nu hvis de flækkede, når de dansede rundt med hele kroppen på scenen.. ;)) Man trådte ind i en fantastisk tidslomme, og jeg er sikker på at musicalen bliver en kæmpe succes - jeg glæder mig ihvertfald utrolig meget til at se det færdige resultat!

Allerede nu kan jeg ikke vente til endnu en dag imorgen - med Bodil ??

TORSDAG - Den næstsidste dag er nu gået, og jeg er virkelig overrasket over hvor lyn hurtig ugen er gået. Jeg føler virkelig at jeg kom igår, men på den anden side, så føler jeg også at jeg har kendt Bodil i laaang tid..

Ihvertfald længere tid end 4 dage.. Mærkelig følelse ?? Det er godt nok øv at det allerede slutter imorgen.. hmmm, jeg kunne sagtens bruge et par dage mere, eller uger - måneder - år...? ??

Dagen idag har været anderledes, men utrolig spændende! Jeg mødtes med Bodil ved teatret, og derefter kom Her&Nu og skulle interviewe hende om hendes "Italienske mama" (hendes rolle i Saturday Night Fever)

Der kom en journalist og en fotograf, som faktisk også havde en praktikant med.. Så der var fuldt hus. Det var overraskende fedt at overvære, og det er mig stadig en gåde hvordan Bodil kunne komme med så fantastiske overvejelser og svar, da hun blev interviewet.. Det sluttede af med at tage nogle super fede billede af hende, og faktisk også et bette billede af hende og mig (kommer dog ikke med i artiklen, men kunne ellers være sjovt) ;))

Journalisten sagde endda flere gange - "Nåå Andrea, så ses vi vel om hvad, en 10 års tid, for så er det vel nok dig vi skal lave et interview med" Ohhh Yes, tænkte jeg bare, det kan du tro ??

Senere på eftermiddagen havde de nogle prøver på slutscenen, hvor Bodil tog hendes 8årige datter Rigmor med, så hende fik jeg også lige mødt. Slutscenen var nu helt fantastisk - pyhaaaa da da!

Sidste dag imorgen - det må jeg nyde i fulde drag!


FREDAG - Den sidste dag er nu kommet, og jeg fatter virkelig ikke hvor tiden er blevet af.

Hver gang at der er noget man elsker, nyder eller bare er super fedt, så går det altid bare såååå stærkt.. Dagen idag har ikke været så travl.

Bodil har haft fødselsdag, og der var ikke prøver på teatret før gennem-spilning om aftenen. Så jeg mødte hende ved teatret (som normalt.. Hihi ;)) Fik givet hende en kæmpe krammer og sagt stort tillykke.

Derefter skulle hun ind og i kostume, paryk og makeup ??. Det var en mærkelig trist, følelse at være på teatret sidste gang, sidde inde i salen omringet af de mennesker sidste gang. Og vide at jeg kun havde et par timer tilbage med Bodil, meget trist.. Men også en helt fænomenal følelse at kunne kigge tilbage på sådan en uge her! SÅ overvældende, men fantastisk. Jeg har mødt så mange mennesker, mange indtryk, og kendskab, til så kæmpe produktioner og dygtige mennesker. Jeg stod oppe i garderoben med Bodil, og fik givet hende en lille gave, både som tillykke med dagen, men mest af alt som TAK, for en helt unik uge, over al forventning.

Da vi stod ude på gaden og skulle sige farvel kunne jeg ikke holde mine tårer tilbage.. Typisk mig.. Det havde jeg dog ikke set komme overhovedet, men jeg blev simpelthen så rørt over at jeg er blevet så knyttet til en person på blot 5 dage, og at man nu skulle sige farvel til den person, det kunne ingen af os næsten klare... Men vi stod bare der, og holdte hinanden i hænderne, krammede, og snakkede.

Vi skal heldigvis mødes når jeg kommer og ser den endelige forestilling i Aarhus, vi holder kontakten, og skrives ved. Så dejligt. Jeg kommer til at huske den her uge resten af mit liv, den har bekræftet mig i, at det er det her jeg vil.

"Nøglen er at tro på sig selv, og blive ved" Tak for de vise ord Bodil - Det vil jeg huske ?


Historier fra virkeligheden/ Tiden efter Bodil

Måske fulgte du med da Andrea hver dag postede sine oplevelser direkte her på DASK-online, da hun var i praktik ved idolet "Bodil Jørgensen". Oplevelser som du stadig kan genlæse herfra siden. Det skal i sammen vending siges at Andreas oplevelser var de mest besøgte i 2017... og det siger ikke så lidt. Vi bringer her Andreas ord, efter tiden med Bodil ;-)

Et ubeskriveligt eventyr - En overvældende oplevelse - En af de vildeste uger i mit liv, der var slut inden jeg nåede at se mig om.

Sådan vil jeg beskrive min praktik uge med Bodil Jørgensen. Jeg har aldrig i mit “lange” liv, oplevet noget så ubeskriveligt vidunderligt og livsbekræftende - som den uge. Det var den vildeste drøm, der gik i opfyldelse.

Og nu sidder jeg her, mange, mange, mange oplevelser rigere, 10 måneder senere. For sådan er det jo med tid - den går simpelthen så stærkt, og hvis man laver noget man elsker, og for det meste har travlt, så går tiden så hurtig, at man næsten ikke når at opfatte hvor den blev af. Det er ihvertfald min oplevelse.

10 måneder virker som en evighed siden, især fordi det føles som om at det var igår. Men når jeg tænker over alle de oplevelser og erfaringer jeg har opnået siden, så giver det pludselig mening.

I de sidste mange år, har jeg været helt afklaret med at jeg skal være skuespiller. Det ved jeg, og det skal jeg. Men alligevel var det som om at ugen med Bodil, gjorde noget helt specielt ved mig - fortalte mig noget.

Udover at jeg igen blev fuldt ud bekræftet i, at det er den verden jeg hører til i og den vej jeg skal gå - så var det som om, at det hele blev til virkelighed. Den uge fortalte mig, at min karriere ligger lige på den anden side af hjørnet - eller på den anden side af de næste 10 hjørner - hvis bare jeg bliver ved. Ja, det er en kamp og det er svært - MEN, det er ikke umuligt!

Jeg følte jeg var kommet hjem - jeg var mellem de rigtige mennesker der var ligesom mig - de lavede det jeg elskede og var der hvor jeg elskede at være.
Kunne det blive meget bedre ?

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at den uge gav mig et ordentligt boost på selvsikkerhedsbarometer. På min første dag med Bodil, var jeg bl.a. lige netop gået igang med DNA/Den Nye Autodidakte Skuespiller Uddannelse v/DASK.
(Kan stærkt anbefales).
Og den har jeg faktisk lige gennemført, her i denne uge. Hvem havde troet at jeg kunne gøre det som 16 årig ?

Men det kunne lade sig gøre - for alt kan lade sig gøre, hvis man bliver ved med at kæmpe. Det har jeg lært.

Jeg startede her efter sommerferien på en kreativ efterskole hvor jeg går på filmskuespil linjen. Jeg laver en masse film, spiller teater - og er omgivet af en masse kreative tosser, ligesom mig selv. Det er fantastisk.

Jeg står netop nu, og skal til at vælge hvad jeg skal efter sommerferien, hvor jeg stærkt regner med, at skulle begynde på “HF Stage” - en teaterkombineret HF ungdomsuddannelse, i Aarhus.

Så man kan ikke sige at tingene står stille her efter, tværtimod føler jeg mig lykkeligere end nogensinde. Der sker så mange spændende ting - jeg møder så mange spændende mennesker, både i skuespillerverdenen, DNA, og på efterskolen.

Jeg ville ønske jeg igen, kunne takke Bodil tusinde gange for muligheden, for det har virkelig givet mig meget!

- A Dream doesn’t become reality through magic; it takes sweat, determination and hard work.

Mange kærlige hilsner og knus fra den måske lidt tossede 16 årige.... ??



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1537 Sidevisninger