Reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt/ Historier fra virkeligheden

Reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt/ Historier fra virkeligheden

Tilbage i år 2000 blev der udskrevet en stor landsdækkende kortfilmkonkurrence kaldet “Close up”. Der blev i konkurrenceperioden indsendt 220 kortfilm og DASK leverede masser af skuespillere og statister til de mange produktioner via vores fysiske katalog. En kæmpegevinst for DASK og de medvirkende, men naturligvis også for produktionerne som kunne optimere deres film med de bedste ;-)

Desværre døde konkurrencen efter denne store succes. Det gav i årene efter et lille tomrum. Der blev naturligvis produceret kortfilm, men slet ikke med samme drive/ drift og niveau… og jo ikke nødvendigvis med skuespillere fra DASK-online i samme grad.

Vi havde stor succes med DASK Kataloget, og i særlig grad efter vi kom online, som de første på verdensplan, men blev ramt af et positivt problem. Vi havde langt flere skuespillere end der var roller til. Her skal man huske at der jo kun er en der lander rollen. Vi havde brug for en konkurrence som “Close up”, men der var ikke udsigt til at den ville komme igen.

Vi måtte tage skeen i egen hånd og lave vores egen, men det skulle vise sig at være mere end svært. Vi havde flere møder med det Århusianske filmmiljø, men det strandede altid samme sted. Økonomien. At skaffe store pengepræmier som ikke kun var produktionsstøtte var en umulighed og ville på mange leder påvirke hvad vi ville med konkurrencen.

Ideen med Kort&Godt blev henlagt, men blev ved med at rumstere. En dag faldt tiøren.

Ideen med Reklamefilmkonkurrencen
Ved at lave en reklamefilmkonkurrence fremfor en kortfilmkonkurrence havde man på en og samme tid økonomien/ pengesponsorne på plads. Ikke alene ville virksomhederne få evt. reklamefilm de kunne anvende i deres markedsføring, men de ville også få en masse markedsføringsværdig når konkurrencen skulle ud over stepperne i medier mv. Der ville kunne blive produceret endnu flere produktioner end ved “Close up” grundet det lidt kortere format og jeg ville kunne levere alle aktører. I mellemtiden havde jeg opbygget et kæmpe netværk til kortfilmproducerende, som uden tvivl ville deltage i en sådan konkurrence. Penge ville alle filmfolk kunne bruge. Hvis der var nogen der tørstede var det dem.

Jeg satte mig ned og lavede et økonomisk overslag på hvor mange virksomheder jeg skulle have med og hvad det skulle koste dem, så vi kunne få nogle store pengepræmier, men også en Jury der ville vække opsigt. Og så skulle der naturligvis være præmieoverrækkelse og Awardshow i Filmby Århus, hvor vi som den første virksomhed havde fået kontor

Jeg skulle finde 3 virksomheder som ville smide 50.000 kr. hver. 50.000 kr. til kontante pengepræmier og 100.000 til at dække alle udgifter, det måtte kunne lade sig gøre, sammenholdt med sponsorater og vennetjenester.

Nu skulle der bare laves et site og konceptet finpudses. Det blev ikke så ligetil som det kunne lyde af mange årsager, men det løste sig og det tog kun 10 minutter efter at det nye site var online til at den første virksomhed meldte deres interesse. 3x34 Transport.

Efter den første samtale havde de allerede aftalt møde i Århus et par dage efter, og da mødet var ovre have jeg den første virksomhed på plads. Nu troede jeg selv 100% på projektet og med stor selvtillid tog jeg kontakt til pressen. Jeg kom i mange medier, og i stedet for at kunne henvise til min hjemmeside alene, kunne jeg nu også vise virksomhederne at jeg kunne komme i Børsen, Information, Jyllandsposten og Århus onsdag ;-)

Meget bedre markedsføringsgrundlag kunne jeg ikke få.

Der kom mange henvendelser, der var stor interesse. Men også stor usikkerhed. Konkurrencen havde jo ikke været før, så hvad havde jeg af garanti for om der overhovedet kom nogle film og om disse havde en værdi i den anden ende. For mange virksomheders vedkommende ville de gerne være med næste gang. 50.000 kr. var naturligvis også en slags penge.

Jeg havde naturligvis også min egen jagtliste på virksomheder jeg gerne ville have med. Jeg ringede til Pressalit (Toiletsædeproducent) og fik fat i bossen ret hurtigt. Jeg kunne høre på hendes måde at tage telefonen på, at hun ikke var gearet til det der sælgershit. Så jeg startede med at sige… “Jeg laver en reklamefilmkonkurrence, hvor jeg får filmskabere til at producere massevis af reklamefilm til jer som i kan anvende i jeres markedsføring. Det koster 50.000 kr. Vil i være med?

Svaret kom promte: “Ja”. dette må være det hurtigste salg i verdenshistorien ;-)

Jeg kunne ikke få armene ned, dette gik næsten for godt. Nu manglede jeg bare den sidste virksomhed og her kunne jeg jo bare kigge på min lange liste. Særligt en virksomhed viste ihærdig interesse og passede godt ind og var tilpas forskellig i forhold til de 2 andre jeg havde fundet og var lidt den frække dreng i klassen!

Wupti, et hurtigt møde og alt var på plads… men tingene skulle ikke gå, som forventet.

Jeg skrev pressemeddelelser som blev sendt rundt med vores 3 virksomheder, informerede virksomhederne om konkurrenterne, lavede oplæg på hjemmesiden og udskrev konkurrencen.

Problemet var imidlertid at den sidste virksomhed (Som jeg ikke nævner ved navn) ikke betalte fakturaen trods gentagende rykkere og samtaler. En sen aften kom mailen. - Vi er gået i betalingsstandsning og kan desværre ikke være deltagende alligevel, beklager! (Virksomheden findes sjovt nok stadigvæk??)

Men det var et slag i regningen. Med kun 2 virksomheder ville jeg slet ikke kunne holde mit budget, præmierne ville blive mindre og ville jo heller ikke kunne give de 2 virksomheder som jo havde betalt, det de havde betalt for. Pressemeddelelsen var i aviserne og deltagere informeret? Det var virkelig krise. Jeg var presset.

Det var lige før industriferien og jeg var den sidste nogen ville snakke med før en ferie og der skulle ikke tages nogle beslutninger der kostede 50K lige nu. Shit!

Jeg meldte ud i netværket at en virksomhed havde trukket sig og jeg jo derfor søgte en ny. En sen aftentime tikkede en sms ind fra en af mine DASK brugere. Min brors kæreste kender en der er interesseret.

Et opkald i de sene aftentimer og et møde dagen efter på “Globen Flakket” i Århus, så var den i vinkel. Jeg havde min 3. virksomhed i hus. Addfokus. Virksomhed som arrangerede latterkurser. En fantastisk virksomhed at have med… men der var en hage. Virksomheden havde slet ikke på noget niveau samme størrelse som de 2 andre hvorfor 50.000 kr. var et vildt beløb for så lille en virksomhed. Men jeg vurderede at jeg ville tabe mere ved kun at have 2 med end 3, og at lidt penge var bedre end ingen penge. Så måtte jeg æde det underskud der måtte blive og tjene dem næste gang.

Med et budget på 115.000 kr. gik jeg på sommerferie med noget at tænke over, men trods alt med ro i maven, for pengene blev betalt med det samme.

Efter sommerferien skulle konkurrencen ud over stepperne og alle led afvikles. Jeg kunne godt se at jeg skulle have hjælp til meget af det organisatoriske. Så takke være forbindelserne på Medievidenskab i Århus fandt jeg et par meget skønne assistenter, som stod mig bi resten af vejen (med taknemmelighed herfra)

Vi havde en konkurrence der skulle markedsføres, (Ingen facebook)(Ingen Google) Der skulle findes en Jury, som skulle trække folk til og Brande konkurrencen også havde vi et kæmpe Awardshow som skulle arrangeres med sponsorer og jeg skal gi dig!

Jeg kastede mig over juryen som det første. Deluca Film havde været med hele vejen fra de første møder i Århus og ville sponsorere en genindspilning af vinderfilmen, så det var den ene. Et stort reklamebureau “Recommended” som lå ved siden af Filmbyen var også oplagt og var meget interesseret. Min gode ven Nils Malmros, kunne komme med et andet perspektiv på tingene og det samme kunne Morten Grunwald, som på dette tidspunkt var filmkonsulent og sidst Dorte Nielsen som underviste i ideudvikling på den Grafiske højskole og havde flere bogudgivelser bag sig… Den perfekte jury. Punktum.

Mens meget af tiden gik med det praktiske. Var der overhovedet nogen der var i gang med at lave film. Jeg vidste, at 2 havde sagt at de måske ville lave en. Et spøgelse begyndte at rumstere. Hvad nu hvis der ikke kom nogle film? neiiij, vel!?

Tiden gik og deadline nærmede sig og jeg hold øje med posten hver dag. Ingen film… ingen film, Hov, den første film en uge før deadline. Og dagen efter den næste film, som viste sig at være 3 film. Nu var der 4. Men de var dårlige, virkelig dårlige… Kunne mærke det ville blive en lang uge.

Dagen kom, hvor deadline skulle stå klokken 12.00 og jeg havde fået 4 dårlige film. Det var de længste timer man kunne forestille sig inden posten skulle komme. Jeg ville på alle leder og kanter være FÆRDIG, hvis der ikke kom lidt antal og kvalitet. Alt var købt og betalt, alt var arrangeret. Det ville være en personlig katastrofe for mig, for konkurrencen og for DASK. Alt var på spil.

Posten kom som sædvanlig til tiden (Det var tider) med en lille stak rudekuverter som han delte ud i kontorfællesskabet…

Øhhh, undskyld. Har du ikke noget til mig? Spurgte jeg med en gris i maven
Åh, du er det der Kort&Godt noget ik, ??Joo, (lettet, han kendte til det??)
Der er to biler på vej med sække, det er helt vildt!!

YEEEEES, YEEES, YESSSS… Jeg husker ikke at jeg græd af glæde, men gør det næsten her 15 år efter, for hold da kæft en lettelse kan jeg bare fortælle.

4 store sække med film. Der blev registeret 350 film som var blevet indsendt i 5 eksemplarer, og folk havde været kreative med indpakningen kan jeg fortælle.

2 minutter i 12, kom der nogle flinke gutter fra Aalborg og afleverede deres bud. De måtte tage turen til Århus ellers kunne de ikke nå det. Vi snakkede længe og de fortalte med stor begejstring om konkurrencen og deres film til Pressalit, hvor de havde hyret 200 lokale statister.

Lige der var jeg lykkelig, kender du det ;-)

Der gik mange timer med at registere, but whos counting ;-)

Nu skulle det sjove arbejde begynde og jeg skulle med juryen se samtlige film… ja samtlige film. Godt de max måtte være 40 sek.

I skulle se juryens ansigter efter de første 20 film. Vi måtte stoppe processen.

"Hvis dette her fortsætter, så har du fået dig en guldrandet forretning Tommy Duus", lød orderne fra nogle meget overraskede jurymedlemmer. Filmene var helt igennem fantastiske på hver deres måde og juryen var meget begejstrede.

Men det fortsatte ikke sådan, kvaliteten dalede. Men det ændrede ikke på at ca. 50 film var af meget høj kvalitet og i princippet alle sammen kunne vinde. Nu var det svære valg at finde 15 film fra, 5 fra hver virksomhed som skulle nomineres. Vi havde alle hver vores favoritter, så man skulle have argumenterne i orden.

At ringe rundt og fortælle hvem der er nomineret, er gaven der bliver ved at give. Det er det fedeste job overhovedet, ganske når man ringer til en skuespiller og fortæller… Du har fået hovedrollen.

Jeg var i et stadige af lykke i denne periode, hvor min kæreste i øvrigt også var gravid. Alt passede sammen og jeg kunne få alt sponsoret. Jeg var ikke til at skyde igennem. Alle ville hjælpe en succes på vej.

Nu skulle vinderen kåres.
Den røde løber løb langs muren til filmbyen, 300 mennesker fra filmmiljøet, deltagere, Virksomhederne, jury osv. Det var stort, og alt klappede. Jazz musikere spillede ved ankomst, velkomstdrikke, taler… Visning af filmene og stor begejstring over niveauet.

Pressen udeblev dog, da der var en stor kulturbegivenhed med Dronningen samme aften, så det var lidt malurt i fadølen.

Vinderen skulle findes og alle hold vejret. Vinderne af den første omgang Kort&Godt og 30.000 kr. kontant blev Kaospiloterne Simon Sandfelt og Thomas Frederiksen med en film til 3x34

For nogen blev det til gravøl, for andre til fest…

Men så kom tømmermændene. Den negative feedback. Folk der ikke synes det var den rigtige vinder, kritik af juryen, folk der ikke synes værten var sjov… folk der kunne se ledningerne under scenen, folk der ikke kunne lide velkomsdrikken osv. Set på afstand, er det den kritik der altid vil komme, men kritikken fyldte meget… Højt at flyve dybt at falde.

Der er altid en regning der skal betales… og regningerne kom. Mange bække små gør en stor å. Da regnskabet lå klart var der et underskud på ca. 30.000 kr. Faktisk de penge jeg manglede fra start, så det havde jeg jo regnet med. Men med alt det arbejde, alle de timer så sad man og kiggede tilbage med tømmermændsagtige fornemmelser… Og vi var langt fra i mål endnu.

Vinderfilmen skulle jo genindspilles!

Resultatet blev nu glimrende og til en fin lille film som 3x34 også var tilfredse med.

Men status var, at det var kritikken der fyldte i hovedet og ikke alt det positive. Og slaget blev heller ikke mindre af, at jeg jo helt havde glemt DASK og mine skuespillere i processen. Det var langt fra mine folk der medvirkede i de 350 reklamefilm der var produceret. Jeg havde brugt tiden på at skabe en filmkonkurrence, men glemt sigtet at jobbet skulle tilfalde mine brugere i vid udstrækning.

Jeg stod overfor et valg… Kort&Godt eller DASK?
Jeg valgte naturligvis DASK og sagde “Aldrig mere Kort&Godt”.

For dem af jer, der har fulgt med gennem årene ved at dette ikke helt blev tilfældet. Jeg måtte tænke koncepterne sammen og få en synergieffekt ud af det og være meget mere bevidst om netop denne del i processen. Og prioritere tiden rigtig.

Efter en tænkepause på 6 måneder var det næste koncept og ny hjemmeside klar. Med lærepenge fra det første projekt stod Kort&Godt i et nyt format. Tiden var gået og jeg kunne ikke nå at starte noget op i 2006, men jeg kunne bruge resten af 2006 til at gøre klar til 2007

2. januar 2007 stod jeg i Go Morgen Danmark overfor Jess Dorf Petersen (Datidens hottteste TV-vært) og pitchede Kort&Godt 2007.

Konkurrencen havde hele 100 virksomheder og 250.000 kr. i pengepræmie plus det løse. Det endte med over 1800 film. Konkurrencen foregik online, UDEN awardshow og fokus var på filmskaberne og skuespillerne.

Du kan ved at KLIKKE HER se en meget nervøs Tommy Duus i dette klip få sin LIVE debut ;-)

Sidenhen er Kort&Godt blevet gentaget i et hav af varianter med nye formater og vi forventer atter for 9. gang at gentage Kort&Godt i 2021?

Glæd dig ;-)

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder