Kursus og uddannelse

DNA Ungdom (13-17 år) (Autodidakt UngdomsSkuespillerUddannelse)


dask nyhed

DNA Ungdom (13-17 år) (Autodidakt UngdomsSkuespillerUddannelse)

Deadline inden d. 15. august 2019

LUKKET FOR TILMELDINGER!!!!

DNA Ungdom (13-17 år) (Autodidakt UngdomsSkuespillerUddannelse)

- Læs hele dette igennem sammen med dine forældre!!! -

- Det handler ikke om hvor dygtig du er, men hvor dygtig du gerne vil være -

Statement: Mange unge drømmer om at blive skuespillere, også her på DASK-online. Men for langt, langt, langt de fleste er der uendelig langt fra drøm til virkelighed, fordi indstillingen mange gange er, at tingene kommer af sig selv. Det er på ingen måde tilfældet!

At blive og lykkes som skuespiller, kræver en særlig vedholdenhed, stædighed og tålmodighed. Kræver at man kender branchen indefra og at man har opbakning hjemmefra til det man laver, hele tiden. At man har selvdisciplin og at man træner.

"DNA Ungdom" er en Online autodidakt skuespilleruddannelse for unge mellem 13-17 år. Modsat uddannelser i al almindelighed, slutter denne uddannelse kun når man selv har ønske om at slutte den. (Kan forlænges til vores voksen DNA)

Pointen er, at man ALDRIG bliver færdig som skuespiller. Det kræver konstant fokus, træning og netværk. Det tager tid, og over tid bliver man dygtig og lander rollerne og komme ind på Scenekunstskolen, som er den eneste officielle skuespilleruddannelse i Danmark.

Man bliver heller ikke en dygtig fodboldspiller over en weekend, men over tid. Hvis man vil på førsteholdet, skal man træne og holde ved. Kun de mest ihærdige kommer på landsholdet!

Dette er en "Kan" uddannelse, ingen "Skal" uddannelse. Du bestemmer helt selv hvor meget tid du bruger og hvordan. Så du kan sagtens fortsætte dit liv som du gør nu ;-)


Målsætning:
Med et forløb på DNA Ungdom forventer vi at kunne afklare dig i forhold til om skuespillervejen kunne være en vej for dig at gå, og hvad dit næste logiske skridt vil være. Har du den rette indstilling og ønsker du at arbejde videre med dit talent? Gøre dig klar til filmoptagelser/ teaterscenen og optagelse på Scenekunstskolen når den tid kommer. (Hvis det er vejen for dig at gå?)

Med DNA Ungdom kommer vi til at holde dig i stram snor, så du får en anden indsigt i hvad det kræver at være skuespiller ;-)

Vores overordnede målsætning er at gøre dig så dygtig, at det er dig der lander roller foran alle andre!


Kort Pitch om DNA Ungdom

- Kunne du tænkte dig at gå på en skuespilleruddannelse, uden at du skal flytte eller betale for transport. Uanset om du bor i Frederikshavn, Gedser eller i Oslo… fordi den er online? (Facebook)

- Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor det er dig der er medbestemmende til form og indhold, men også i forhold til din tid og omfang?

- Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor du stadig kan passe din skolegang/ ungdomsuddannelse også selvom du har en travl hverdag med mange andre gøremål, pligter og hobbies?

- Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, som er tilpasset dit niveau uanfægtet hvor på karrierestigen du befinder dig, som er individuel og målrettet dig og dine ambitioner?

- Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, som ikke koster noget synderligt ud over din tid og dit drive.

Hvis du har den mindste ambition om at gå skuespillervejen, kunne dette være dit næste logiske skridt sammen med alle de andre skridt du tager!

Så skal du læse videre her, sammen med dine forældre ;-)


Historien kort

Vi har haft stor succes med vores Nye Autodidakte skuespilleruddannelse for voksne (DNA) hvor vi her 18. februar 2019 startede vores 3. hold op. Vi har aktuelt 68 voksne studerende på vores forløb.

Vi har fået flere forespørgsler fra vores yngre brugere, da aldersgrænsen på den voksne del er 18 år.

Vi har overvejet dette og vil nu give formatet et skud for vores yngre brugere mellem 13-17 år.

Grundprincipperne vil være de samme som for de voksne, som vi beskriver nedenfor, men når vi arbejder på denne vis med børn som jo har almindelig skolegang som SKAL have førsteprioritet skal vi have også have et samtykke og samarbejde med forældrene.

Vores Autodidakte skuespilleruddannelse bliver til en start helt gratis at deltage på, hvis man har en Skuespillerprofil på DASK-online. De der altså har en SkuespillerProfil allerede nu, kan derfor frit optages, hvis de har ønske herom.

Men du skal ansøge som anvist via opslaget her "Se Kurser", når du er logget ind

Vi starter op første mandag i september. Næste optag af unge studerende vil først være september 2020, hvis formatet holder til vores unge målgruppe. Ved optaget i 2020 vil der dog komme kursusgebyr på.


OptagelsesKrav:
- Du skal være fyldt 13 år for at starte på DNA Ungdom. Du kan ikke være fyldt 18 år. (September 2019)(Der gives IKKE dispensation herfor)

- Du skal have en facebookprofil, da vores forum er på facebook

- Vi skal have dine forældres fulde samtykke og forældrene anbefales at være repræsenteret i gruppen, dog uden at være aktive.

- Der er nul-tolerance. Grimt sprogbrug eller utilsigtet opførsel medføre udelukkelse uden advarsel, også i forum udenfor gruppen (Info følger)

- Der er en online mødepligt min. en gang hver 14 dag. Dvs. du skal melde ind i gruppen min. hver 14. dag, ellers er du ude. Dette er det eneste man "Skal" gøre (Forklaring følger)

- Du kan til hver en tid selv vælge at forlade gruppen. Forlader du gruppen, kan du dog ikke blive optaget senere.

- Du bestemmer helt selv hvor meget tid du bruger på dette forløb, om det er 10 minutter om dagen eller 3 timer hver søndag. Faktum er, jo mere tid du bruger desto dygtigere bliver du, længere er den ikke. (Vil du på landsholdet i fodbold, kræver det også tid?)

- Der vil bliver stillet en række skuespillerfaglige opgaver, som du kan vælge at lave men dette er ikke et krav at du laver dem. (Frivillige lektier)

Note: Du skal bemærke at denne Uddannelse som Autodidakt hverken er adgangsgivende eller SU berettiget

Der vil ikke være tale om undervisning men om coaching/ vejledning. Du vil blive vejledt og guidet igennem øvelser mv. Arbejdet og selvtræningen er dit eget ansvar, derfor kræver det en vis selvdisciplin. (Autodidakt/ Selvlært)

Vi vil stå for din coaching i samarbejde med 3. års studerende fra vores Voksenuddannelse

Ønsker du at ansøge vores Autodidakte skuespilleruddannelse for unge, skal du logge på din profil og følge anvisningerne herfra (Gerne sammen med dine forældre)
Din ansøgning er på ingen vis bindende, først når vi har lavet en aftale med dine forældre.

Du ansøger via vores CastSelvsystem (Som kræver en skuespillerprofil) Her skal du lave en kort video hvor du præsentere dig selv og hvor du fortæller om hvorfor du gerne vil være skuespiller og hvad der motivere dig

Vi glæder os til at se og høre fra dig



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1221 Sidevisninger