En rejse slutter og en ny mulighed åbner sig/ Historier fra virkeligheden

Slutningen på en rejse og åbningen på en ny

Så er det slut, mine 5 måneder i Australien, den rejse som jeg har tænkt på i flere år er nu slut, og jeg er nu tilbage i det skønne danske land. Det ville være at underdrive at sige, at det er en anelse underligt at være hjemme igen. Jeg er fyldt med ny viden, nye venskaber, bekendtskaber, netværks, ny erfaring og mest af alt mindeværdige oplevelser som jeg aldrig vil glemme. Den personlige udvikling har sammen med min fornyede viden om skuespillerfaget kun rykket mig et skridt fremad imod mit næste eventyr og mål; Den Danske Scenekunstskole.

Jeg havde mange overvejelser i forhold til at ville på skuespillerskole/kursus i udlandet. Jeg startede også ud med at ville på et halvt årigt kursus. Det skulle dog vise sig ikke at være så nemt for mig at finde et match. (Jeg vil råde dig til at være grundig, hvis du selv ønsker at kigge på skoler, det er vigtigt at man finder en skole der passer til en selv.)

Jeg havde lige haft Drama i gymnasiet i 3 år, så jeg ønskede egentligt at få mere erfaring indenfor film og TV-verdenen, da det er teaterverdenen, man bliver undervist i, i drama, for af hvad jeg kunne høre rundt omkring, så var skuespil på scenen og på skærmen vidt forskellige. Dette udsagn var jeg da også kun blevet bekræftet i ved de lejligheder, hvor jeg havde været statist på diverse produktioner. – Og det er jo altså lidt svært at leve op til kriterieriet, ”skal have erfaring”, når alle produktioner bruger dette kriterie, for man skal jo starte et sted, men så måtte jeg jo finde mig noget undervisning. ;)

Efter måneder med søgen efter en skole, fandt jeg efter sådan ca. at havde kigget på alle skoler i London, Berlin osv. endeligt en skole som passede perfekt: New York Film Academy.

Jeg havde dog ingen intentioner om at komme til New York, men så var det, at jeg fandt ud af, at de havde oprettet en international skole i Australien og hvad bedre? Jeg havde nemlig tænkt over at rejse til Australien alligevel.

De havde dog intet halvt-årigt kursus, og jeg søgte derfor ind på deres 12-ugers kursus. Til min store skuffelse blev det dog reduceret til deres 8-ugers kursus, da skolen havde for få tilmeldte, til at det andet program kunne starte. Hele processen omkring det at søge virkede meget seriøst. Man skal nemlig bevise, at ens engelsk niveau er af en vis standard. Dette var dog ikke et stort problem, for jeg havde i 10.-klasse været en del af en speciel engelsk klasse; Cambridge Class, hvor jeg havde taget en højere engelsk eksamen end normalt. (Hvis du IKKE har et engelsk diplom udover din folkeskole eller alm. 10. klasse, skal du forberede dig på at tage en engelskprøve, som beviser dine engelskkundskaber. Dette er et typisk kriterie for flere af de udenlandske skuespillerskoler.) Jeg skulle derudover også sende en motiveret ansøgning, om hvorfor lige netop jeg skulle være egnet til at blive studerende på NYFA.

Jeg skulle dog ikke indsende en monolog, dette er kun et kriterie, for dem som skal på et af de længerevarende kurser. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er klar over hvor meget skolen kigger på disse monologer og sorterer folk fra og til efter evner. Til tider skulle mit 8-ugers team nemlig have timer med dem fra det et-årige team og ud fra nogle af de studerenes skuespillerpræstationer, står det mig klart, at skolen i hvert fald ikke sorterede nogle fra på baggrund af niveau i disse monologer, og det kan vel være både godt og skidt, men hvis man vil sikre sig et godt læringsmiljø, for dem som virkelig VIL DET, kan det godt være en smule irriterende, at skulle vente på dem som måske ikke vil det lige så meget. Dertil kommer så dem som ikke hører efter, og som måske synes at det er sjovere at snakke, dette kunne jo måske være elimineret, hvis skolen havde været hårdere i deres bedømmelse af ansøgningsmateriale. Det er i hvert fald en væsentlig viden at give videre, hvis nogle af jer derude synes at mit ophold lyder interessant. Dette er også den eneste kritik, jeg har af skolen overhovedet, og så længe man selv er engageret og deltager, så er det jo heller ikke et kæmpe problem. Det er jo nok i sidste ende, alligevel kun dem som arbejder hårdest, som får mest ud af det.

Mine mange overvejelser kom nok også fra mine forældre. De ville gerne vide, om der var nogle andre danskere, som havde gået på skolen før jeg. Jeg kontaktede derfor min NYFA-kontaktperson, men grundet persondataloven, var det ikke muligt, for hende at henvise mig til de personer, som havde gået der før mig. Jeg måtte derfor selv finde elever fra NYFA, og jeg vil råde alle til at gøre det samme, hvis i selv synes, at det kunne være spændende med et kursus i udlandet.

Jeg fandt så nogle elever, som var blevet tagget på NYFA AUSTRALIA’s Instagram, (nyfaaustralia) og fik mig en god snak med dem om forventninger, standarder osv. Dette gav mig et langt bedre indblik i skolen og strukturerne, da man her fik den rå sandhed serveret og ikke bare et glansbillede, som det man nok ofte møder på skolernes officielle webpages. Eftersom at tilbagemeldingerne overvejende var virkeligt positive, gik jeg igennem og accepterede min plads, da den blev tilbudt.

Der var mange overvejelser at gøre sig, for Australien er jo alligevel liiiiiige et stykke borte, og jeg kunne jo ikke så nemt tage hjem, når jeg først var taget afsted.
Kollegieværelser er også noget man selv skal finde, da ingen af disse er i samarbejde med skolen. (I Australien vil jeg anbefale hjemmesiden flatmates)

Der er også studieboliger, hvor mange NYFA-elever bor og får et godt sammenhold, og lige netop sammenholdet gør det helt vildt unikt. Dette har jeg allerede skrevet en masse om i min sidste artikel, som i kan se her; https://dask-online.dk/nyhed.asp?id=100683

Jeg boede selv hos en familie, hvor jeg lejede et værelse, og det var helt vildt hyggeligt.

Det gav også en lidt anden oplevelse at bo i Australien og tage et kursus end udelukkende at rejse rundt som turist. Jeg blev en del af de lokale og opbyggede jo i princippet et helt nyt liv. Det er vanvittigt unikt at være en del af en skuespillerskole, som er så fed at være en del af og så samtidigt bo sådan et smukt sted med kanaler, markeder, masser af shopping, strand og events. En ting er i hvert fald helt sikkert, jeg vil ALDRIG glemme det.

Jeg tror desuden, at 8-ugers kurset var det der passede aller bedst på mig, da det var intensive timer HVER DAG, hvilket gjorde, at jeg blev presset til det yderste. Jeg tror, at det er vigtigt, at jeg kom helt derud hvor jeg nogle gange tænkte, ”Det her er jo umuligt.” ”Det kan jeg ikke!”, for på en eller anden måde blev den tankegang altid vendt, for så overraskede man lige sig selv, eller også brugte lærerne det til at hjælpe med at komme over de bump, der nu var på vejen, om det så var, at man var utilfreds med ens egen præstation, fordi at det var svært at nå til et følelsesmæssigt sted, eller om det var at huske monologer på kort tid. Man lærte ligesom hvordan man håndterer situationer, hvor der er noget der står i vejen for at give den bedst mulige skuespillermæssige præstation. På flere af disse punkter vil jeg endda gå så langt at sige, at man sagtens kan bruge disse ”tools” til at overkomme nedture eller forhindringer, der nu skulle dukke op i andre aspekter af ens liv, og på den måde vil et skuespillerkursus jo aldrig blive spild. (Ja, du kan da lige tro at jeg mellem linjerne siger at jeg synes at du skal tage et skuespillerkursus ;) ) Det er lige så meget et; hvem-er-jeg-kursus, som det er et acting for film kursus, eller teaterkursus, og hvem vil dog takke nej til et to-i-en kursus?!? ;)) Den anden fordel ved at kurset pressede mig til mit yderste er jo selvfølgelig også, at jeg så ved, hvad det vil sige at være så presset i sådan et skuespillermiljø, og det kan jeg jo forhåbentligt lære af til en anden gang.

Når overvejelserne så er gjort, og kurset er slut, så må man jo gøre op med sig selv, om man synes at ens forventninger, er blev indfriet, og det synes jeg egentligt at mine er. Jeg havde af forventning, at jeg ville være på set, og se hvordan det er som hovedperson at være i sådan et miljø. Jeg havde også af forventning, at jeg ville kunne fornemme og se, at jeg var blevet bedre i mit skuespil. Jeg ønskede altså at mit ”skillset”, om man vil, ville blive markant forbedret.

Derudover ønskede jeg at blive taget seriøst og vejledt i sådan en forstand, at jeg selv i fremtiden, ville kunne vejlede mig selv i højere grad. For som amatørskuespiller er der mange ting, man bare ikke ved, før at andre skuespillere eller performere fortæller det til en, og det kan gøre markante ændringer i ens måde at gøre ting på, som kan være til gavn for ens performance i sidste ende. Hvilke ting er det så? Tænker du nok, men jeg tror vitterligt, at det er en meget individuel proces, og ting som virker for mig, virker måske ikke for dig, men det kan være små ting så som; hvordan lyset spiller en rolle, hvis man står på en bestemt måde, eller hvordan påvirker det lyden, hvis jeg skramler med noget, imens en dialog er i gang osv. Alt dette kommer dog an på så mange ting, så det er svært at give en konkret opskrift på, hvad der virker og ikke virker, det kommer jo eksempelvis an på, hvilken stemning der i det specifikke shoot ønskes.

Alle disse forventninger synes jeg dog er blevet indfriet. Jeg tror heller ikke, at det er gået ubemærket hen, at jeg har taget et skuespillerkursus i udlandet, og det kan jo være en bonus i forhold til, at man vil skille sig ud fra den mænge af mennesker, som har det samme mål om at blive skuespiller som en selv, at man har gjort lige netop det ekstraordinære for det. Det fortæller jo også noget om ens person, synes jeg da, at man har ”turdet” springe ud i det og er taget om på den anden side af jorden for det. Når det så er sagt, så tænker man nok, ”Jammen, hvad så nu?” Og jeg tror at jeg har lært en vigtig lektie i det henseende. (DNA, dasks skuespilleruddannelse, har også været medvirkende til at jeg har lært denne lektie.) Hvis jeg som person skal nå et mål, så er jeg nødt til at have delmål, ellers bliver det for svært at finde motivation altid til at arbejde hårdt. Sådan var det også med NYFA. Mit delmål her var at komme ind, at få et arbejde, tjene penge, lade værre med at bruge særligt mange penge på tant og fjas, sparre op, og komme afsted. Man vil måske endda gå så langt at sige, at det er delmål til mit delmål. NYFA er for mig et delmål og et led i kæden på vej imod målet, som er skuespillerskolen/Den Danske Scenekunstskole.

Den næste ”rejse” der altså åbner sig for mig, er rejsen imod skuespilleruddannelsen. Det kan derfor godt ske, at min rejse til Australien med oplevelser og kurset på NYFA er forbi, men det giver i sidste ende bare anledning til, at min nye rejse begynder.
Her har jeg selvfølgelig også sat mig nogle delmål. For det første vil jeg finde mig en solosangs coach, for jeg vil gerne lære at synge rigtigt, dette skal jeg faktisk lære alligevel, for man skal synge til tredjeprøven på Den Danske Scenekunstskole. Jeg vil også finde mig en privat skuespiller coach, som skal hjælpe mig med min monolog til førsteprøven. Dernæst vil jeg også igang med at lave projekter og evt. tage nogle små kurser i diverse ting, som igen kan være med til at dygtiggøre mig.

Så der er mange delmål endnu, før jeg søger ind i efteråret engang og skal til optagelsesprøve i januar, men jeg glæder mig helt vildt!

Bring it on world ;)) – som mine NYFA-veninder og jeg sagde.

Tak fordi at I læste med, og også tak hvis I har læst med i mine andre skriverier. (I kan stadig finde de andre skriverier, hvis I trykker ind under; ”Se opslag+” og dernæst ”Andet”.)

Hvis I har spørgsmål, er I også velkomne til at skrive til mig på min FB-profil: Frederikke Smed Mikkelsen, dm mig på IG, eller sende mig en mail på: frederikke_sm@hotmail.com

Ellers kan I se vores sidste projekt i kurset her, som er en scene fra Bride Wars: https://youtu.be/b0Nuu-BAcHE

Hvis I ønsker at følge mig på min næste rejse, Instagram: freddiie_sm

Igen, TAK!!

Hilsner
Frederikke Mikkelsen

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder