Viden om

Kurser - Hvad er værdien ved et kursus?


dask nyhed

Kurser - Hvad er værdien ved et kursus?

Deadline inden d. 1. januar 2023

Kurser - Hvad er værdien ved et kursus?

Høre du til gruppen af superambitiøse skuespillere som er kursusjægere. Som søger det næste fix, den næste inspiration, det nye drive. Eller, plukker du nøje ud efter hvad økonomien siger og spare op til noget bestemt… Kender du dig selv, dine mangler og dine styrker? Ved du hvad du skal forbedre, men også hvad du skal genopfriske?

Vi har masser af kursusaktivitet her på DASK-online, men hvad er for dig, hvad skal du vente lidt med… men vigtigst, hvordan vælger du?

Et kursus er aldrig bare et kursus, det skal man have for øje. Om du vælger her fra DASK-online eller et andet sted ude i virkeligheden, eller online?

Et kursus kan sammenlignes med en kur. En slankekur eksempelvis.

Der er mange grunde til at slankekure ikke virker eller kun har en meget begrænset effekt. Det er helt grundlæggende fordi, man ikke har sat sig ind i hvad det er for en kur inden man starter, men også at man jo skal følge kuren stramt og fortsætte den, når det planmæssige forløb slutter… ellers tager man vægten på igen! Sådan er det jo også med kurser! Giver denne sammenligning meningen?

Hvad får du ud af et kursus? (Kur), hvordan er dit mindset inden, under og efter. Et kursus har 3 faser, som alle er vigtige for om du føler du får noget ud af kurset og om dit “vægttab” bliver permanent og en del af din livsstil fremadrettet.

Fase 1 (Overvejelser/ forberedelse)
Gør dig grundige overvejelser omkring hvorfor du vælger netop dette kursus. Er det for at lære noget nyt, eller at få genopfrisket noget gammelt. Begge ting er meget værdifulde.

Mange har en tendens til at vælge noget helt nyt, men her skal man bare være indstillet på at komplet ny viden ikke lagres på samme måde, som hvis dit udgangspunkt var et andet. Al læring handler om at bygge ovenpå det man i forvejen ved. Man kalder det “Zonen for nærmeste udvikling”.

Uanset kursets art, form og længde, vil det være meget fornuftigt at forberede sig inden uanset om det er ny eller gammel viden. Læs op på det. Er det en ny teknik, ny metode… anderledes tilgang. Find info om det, så er du bedre rustet og dine forventninger bedre afstemt. Lav research på underviseren, metoden, teknikken. Din kursusoplevelse vil blive meget bedre hvis du forbereder dig mentalt inden.

Udleveres der materiale forud, forbered det. Men ikke for meget, så bliver du låst. Det skal altid være en balancegang.

Er det gammel viden, læs op på gamle noter. Det er faktisk ok at være foran, og det er faktisk mange gange bekræftende at få gentaget noget man ved, sagt med andre ord end dem du har hørt før. Kan du genkende det? Jo mere du ved inden, desto mere får du med i den anden ende, fordi der er plads til at bygge ovenpå.

Fase 2/ Kurset
Hvad du kan tage med derfra, bestemmer du helt selv. Det er altid din egen indstilling der er afgørende for hvor meget du tager med tilbage.

Hvis du ikke er forberedt, hvis du ikke er frisk, hvis andet fylder i hovedet på dig, går det ud over din oplevelse af kurset.

Du skal være parat til at modtage. Mød i god tid, vær udhvilet. Tag ja-hatten på. Det lyder jo ret banalt, men det er unødigt stress som kan tage fokus fra kurset og den viden du skal modtage. Dit stress påvirker også underviseren og dine co-kursister. Det kan være direkte dræbende at folk kommer dryssende eller beklagende over at de ikke nåede bussen, og pointer skal gentages fordi nogle ikke er klar når de skal være det. Gør dit for at være klar.

Tag noter/ stikord i det omfang det er muligt undervejs, men vigtigst af alt… tag noter bagefter. Dine refleksioner er det du tager med videre. Du skal ikke være bange for at der er noget vigtigt du glemmer. Det du glemmer på kort sigt, har ikke været vigtigt. Ikke en naturlig del af din “Zone for nærmeste udvikling”. Men går der lang tid før du skriver dine noter, glemmer du. Så få skrevet dine noter/ refleksioner ned. Når du skal repetere senere, kan de virke som et flashback til kurset… Og så har du fået fuld valuta

Mange har en tendens til at tage noter undervejs, men hvilket formål har noter egentligt? Tager du mange noter undervejs, fjerner du bare fokus fra det der foregår lige nu og går glip af det næste. En note i nuet skal derfor være en kort strøtanke, en ide… en tilføjelse eller en hurtig refleksion til noget af det der bliver sagt/ fremstillet. Dine noter skal du sammenskrive bagefter, som et lille referat.

Lav evt. et videoreferat som du kan afspille ved lejlighed… og lytte til... Hmmm, har du tænkt over det?

Måske hvis man organiserede det, at man kunne læse andres noter eller se andre co-kursisters videoer? Alt dette man trods alt måtte have misset, har sikkert været bemærket af andre? Perspektivet bliver under alle omstændigheder bedre, fordi vi nu engang har en forskellig baggrund og vægter informationer forskelligt!

Tag ja-hatten på…
Uanset om det er ny viden eller “gammel” ny viden vil du altid møde viden du kender til. Den optimale læringssituation er, hvis kun 20 procent af den samlede viden du modtager er ny, hele 80% skal være gammel viden (på nye flasker)… hvis der er mere end det vil det ikke sive ind alligevel. Det kan påvirke alt andet. Er du derfor ny i faget er din fase 1, som er beskrevet her, ekstra vigtig.

Mange gange kan du have været på et kursus, hvor din første tanke er at du intet fik ud af det, fordi du vidste det hele. Ja du vidste måske endda mere end underviseren? Tænk mere på det som en bekræftelse af, at din viden og indsigt er korrekt. Når noget du ved bliver gentaget af en anden i en anden sammenhæng og kontekst, giver det en ny demission til din viden. Viden og læring er gentagelse på gentagelse. Du lærer ikke noget af at gøre eller høre ting en gang. Hvilket fører os til fase 3.

Fase 3
Skal du have noget som helst ud af kurset, skal du træne det forløb du gennemgik her, hvis der har været fysiske øvelser, men også løbende læse op på teorien, læse dine egne/ andres noter og se dit videoreferat.

Ellers forsvinder det og bliver en del af dit passive system som du skal bruge tid på at aktivere igen før du kan gøre brug af det. Jo flere ting du har aktiveret, desto mere parat er du til rollen når den kommer.

Du ved ikke hvornår rollen kommer, men kommer den er det synd og skam hvis du ikke er parat til den fordi alle dine kurser ligger langt tilbage i baghovedet og ikke i frontallapperne.

Håber det gav dig et andet perspektiv, eller at jeg blot bekræftede det du allerede vidste ;-)

Hvis du læste helt herned til, er du en af de få der gider tage sig tiden... Se så skulle du overveje vores DNA uddannelse, da du er at rette støbning! ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


2149 Sidevisninger