Andet

BLACK WEEK - ALLE profiltyper nedsat med hele 200 kr!

Jobbet kommer af sig selv/ Historier fra virkeligheden


dask nyhed

Jobbet kommer af sig selv/ Historier fra virkeligheden

Deadline inden d. 1. januar 2025

Jobbet kommer af sig selv/ Historier fra virkeligheden

Det er naturligvis en sandhed med modifikationer. Altså at jobs kommer af sig selv. Men det begynder de på, hvis du forstår processen. En proces du kun kommer til at forstå hvis du forbliver opsøgende og tålmodig... og det tager tid. Nogle jobs vokser sig store, mens andre forbliver små. Men alt starter i det små, men alt for mange jagter det store.

Her bringer vi en beretning fra Benjamin Hviid Larsen som er en del af vores DNA uddannelse og som har gjort sig dyrebare erfaringer som han glædeligt giver videre

Af Benjamin Hviid Larsen


Jagten på at få roller er ofte nemmere sagt en gjort. De fleste vil jo bare gerne i gang med det samme og få de store roller, de roller med masser replikker og dem med masser kameratid. Det er en lang proces og det har taget mig noget tid at forstå den her proces.

Jeg er 20 år den dag i dag og jeg har været i gang med skuespil i 5 år. Jeg startede meget stille og roligt ud i Randers med at være i det lokale Randers Egnsteater. Jeg har altid har lyst til at optræde. Jeg startede der for at finde mig selv som skuespiller og lærer en masse om min krop, stemme og bare generelt det der med at stå foran andre og yde en præstation som skuespiller. Det gav mig rigtig meget dengang. Jeg har virkelig udviklet mig meget på baggrund af den undervisning jeg fik i det teater. Men det gik også op for mig på et tidspunkt, efter jeg havde været der i nogle år, at jeg bliver nødt til komme videre.

Jeg ville udvide min horisont, jeg ville mere end bare at være i Randers. Så jeg forhørte mig rundt omkring, hvad kan man mere, hvad ligger der af skuespiller opgaver ude i Danmark og her fandt jeg ud af, at der jo er oceaner af jobs rundt i landet. Og jeg begyndte ligeså stille at bevæge mig hen mod en dør jeg aldrig havde kigget ind af før. Døren der åbner til filmskuespil.

Jeg hørte om forskellige hjemmesider, hvor man kunne finde jobs og skuespiller opgaver, så jeg fik oprettet mig og begyndte at søge. Efter noget tid havde jeg søgt en masse roller og så var det bare om at vente på at alle ringede tilbage og sagde at de ville have mig. Der var ikke nogen der ringede, eller jo min Mor ringede nogle gange til mig, men ingen filmfolk. Så jeg måtte tilbage til skrivebrættet og kigge på mine profiler. Jeg rettede lidt på dem og lavede måske noget andet struktur, men der skete stadig ikke noget. Jeg ventede og ventede i lang tid uden nogen fangst. Pludselig en dag var der nogen der skrev at jeg kunne komme til casting på Min Søsters Børn, så det gjorde jeg så. Jeg gik bare ikke videre, men jeg kom i det mindste ud og prøve en casting. Efter mange måneders venten og ikke særlig mange castings, føler man ligesom at man godt kan dreje nøglen om og vende snuden hjem af.

En dag gik det op for mig, at det må være den måde jeg søger jobs på, jeg skal lave om på. Jeg begyndte at gå efter de små jobs, alle statist jobs og små projekter.
Dem begyndte jeg at søge og her begyndte jeg at få jobs og komme ud på sets. Det var også fint endelig at komme ud men, jeg vil jo mere, jeg vil have de store roller og de store jobs. Så begyndte jeg også at søge jobs udenfor Østjylland. Jeg søgte på Sjælland, Fyn og resten af Jylland. Så fik jeg også jobs i de andre regioner, men stadig statist jobs. Jeg følte stadig jeg ikke kom længere, end jeg havde håbet, men pludselig så kunne jeg ude på et job genkende, andre på set som jeg havde arbejdet med før, både andre statister og folk der arbejdede på set. Og de kunne også genkende mig.

Jeg indså her at jeg faktisk igennem alle de små jobs som jeg havde taget det sidste stykke tid, der havde jeg bygget mig et netværk af folk der arbejder i samme branche som mig selv. Jeg blev venner med nogen på Facebook og nogen fik mit nummer og det her gentog sig igen og igen. Det gik faktisk så godt i en periode, at jeg også blev tilbudt kortfilm roller med replikker, reklame jobs med løn og større statist opgaver fra folk jeg kendte eller havde set mig før.

Det bringer mig frem til den dag i dag. Jeg har simpelthen så travlt hele tiden, med jobs og skuespilprojekter. Jeg laver Kortfilm, reklamer, musikvideoer, større lønnede statist opgaver eller roller. Jeg arbejder i Jesperhus feriepark, som ansat skuespiller. Jeg går til castings og går videre og har nogle gange været heldig at få rollen. Og sådan har det været hele det sidste års tid og jeg er også ved at være moden nok til at søge inde på skuespillerskolerne, har søgt 1 gang, men gik ikke videre. Jeg har selvfølgelig planer om at prøve igen.

Jeg har været i gang i 5 år, men det er først nu her det sidste års tid at det er begyndt at tage fart og selvom det går så godt, så tager jeg faktisk stadig de små opgaver som statist jobs og ulønnede jobs i ny og næ, fordi de jobs stadig er hamre vigtige. Jeg har lært utrolig meget om at søge de jobs.

Jeg har igennem min 5 års erfaring fundet frem til 3 faktorer som er med til drive mig fremad med min karriere. Tålmodighed, vilje og aktivitet. 5 år er lang tid at bruge og jeg har haft rigtig mange jobs, hvor jeg skulle sidde bagerst i en kirke, hvor man nærmest ikke se mig. Man har lyst til at gå sin vej, men alligevel bliver man fordi der sidder en rigtig god ven, som man lige har lært at kende ved siden af. Så kommer man hjem fra en lang dag og ligger sig til at sove og så vågner man til lyden af en sms fra dem fra kirken, at de faktisk godt kunne bruge mig til et andet projekt. Man kan nærmest godt sige at hver gang du er ude på en produktion, så sår du et frø. Og nogle gange vokser det frø du sår og bliver til noget større og andre gange, dør det ud, det kommer alt sammen an på hvor stærkt et frø det er du sår, altså, hvor godt du netværker med folk, om du gør en ekstra indsats bagerst i kirken.

Tålmodighed er vigtig. Så kræver det en utrolig vilje at være i denne branche. Jeg har ofret virkelig meget økonomi og tid på at rejse til København, fordi der er bare flere jobs derover. Det har ikke været nemt, men jeg gør det stadig fordi jeg ved at det har givet mig så mange muligheder, så meget netværk og det fører mig frem ad som skuespiller. Så kræver det også en del vilje at blive ved, selvom der er folk der siger, skal du ikke i gang med en rigtig uddannelse og nogle gange går man glip af nogle private arrangementer der hjemme eller med vennerne, men jeg kan mærke med mig selv, at det at optræde og være på sets og lave film gør mig glad. Det er mit drug i den her verden og det er værd at holde i live og kæmpe for. Så er der den sidste og det er aktivitet. Det giver lidt sig selv jo mere aktiv du er med at tage jobs og komme ud ad døren, jo flere jobs kommer til dig fordi folk kan se du er aktiv.

Jeg kender rigtig mange, der siger at de gerne vil det her mere og de vil gerne lige så meget ud som mig, men de vil ikke rejse langt for det, så har de ikke tid, og så vil de ikke tage statist jobs eller ulønnede projekter og der må jeg bare sige, man kommer ikke særlig hurtigt fremad, hvis det er den indstilling. Har selv været der. De små roller kan vokse og det er ofte dem der skaber den kædereaktion fra lille til større rolle.

Jeg er lige her for tiden blevet færdig med optagelser til en ny kommende serie der kommer på YouSee og det er ikke kommet af sig selv. Det har krævet hårdt arbejde og en masse turer frem og tilbage fra Jylland til Sjælland. Og ikke mindst de 3 faktorer, vilje, tålmodighed og aktivitet.

Det bliver altid spændende at se hvor meget man kommer med i sidste ende på de ting man laver, men jeg har fået en kæmpe oplevelse ud af det. Jeg har planer om at forsætte denne rejse, søge ind på skuespillerskolerne, gå til castings og stadigvæk tage de små projekter. Mit næste projekt er en tur til Hollywood, hvor der venter nye udfordringer, inspiration og en masse nye ting jeg forhåbentlig kommer til at bruge til min skuespillerrygsæk.

Hilsen Benja



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


3291 Sidevisninger