Andet: Fra Ninja til skuespiller/ Historier fra virkeligheden


dask nyhed

Fra Ninja til skuespiller/ Historier fra virkeligheden

Deadline inden d. 1. januar 2022

Fra Ninja til skuespiller/ Historier fra virkeligheden

Tidligere har vi skrevet om Mikkels anderledes rejse ind i skuespillerverden. Nu er rejsen ved at nå en slutning, hvorfor vi følger op med Mikkels egne ord. Mikkel har haft orlov på DNA i den tid han ikke har været i DK, men er atter tilbage på vores uddannelse ;-)


Af Mikkel Aalund Pedersen

For et år siden pakkede jeg kufferten og rejste til Shandong provinsen i Kina med et håb om at jeg kunne ændre nogle fundamentale vaner i mit liv. Det har været en krævende og lærerig oplevelse som har efterladt mig med nyfunden visdom og en helvedes masse krudt.

Disciplin og mentalitet - Kina har givet mange indtryk på godt og ondt, men een ting som jeg har dyb respekt for er deres mentalitet. Ikke kun i kampsportens verden, men grundet i kulturen, er hårdt arbejde kernen. Repetition - repetition - repetition. Uanset hvor galt det går eller hvor dårlig du er, så findes der ingen undskyldninger. Der blev trænet hårdt fra morgen til aften. For udlændinge var der en del mere frihed, men for kinesiske elever blev der puklet 12 timer i døgnet, selvom de yngste på skolen kun var 13-14 år. Selvom trænerne, der endnu ikke var blevet mestre (kaldt 'Shifu'), trænede konstant, hvis de ikke var igang med at undervise. Og om det så var en enkelt simpel bevægelse eller en kompliceret koreografi/rutine (Taolu) blev den gjort om og om igen i bestræbelsen på perfektion.
Her er et godt eksempel (https://youtu.be/IFsQZFcG39Y?t=315)

Inspiration og Kreativitet - Det gode ved at skifte rammerne er også at man får brudt de sædvanlige tankemønstre og der kommer noget nyt på bordet. Som følge af at 95% af min kommunikation har foregået på engelsk er jeg også begyndt at tænke på engelsk. Når vi tænker på andre sprog forstår vi også verden på en anden måde (fint forklaret i Arrival (2016)), hvilket har åbnet op for en masse nye ideer til sketches og manusskripter samt iagttagelser og så får man også lov til at afprøve sin humor på folk med forskellige baggrunde og nationaliter. Så kan man jo få testet om man faktisk er sjov eller man bare er blevet vant til at underholde det sædvanlige crowd.
Når man så finder nogen mennesker, hvor der er fed kemi så får man ideer som denne (https://www.youtube.com/watch?v=AIJC_wjxkiM)

Skuespil og kampkunst - Så hvad er det lige at skuespil og kampsport har til fælles. Det var faktisk et spørgsmål jeg ikke helt selv var sikker på før jeg rejste. I det år jeg har været i Kina har jeg været til en 6-7 konkurrencer/performances på tværs af 3 provinser. Konkurrencer foregår ligesom det først link jeg henviste til, hvor man enkeltvis fremviser sin taolu for et dommerpanel. Selvom der er fastlagte rutiner kan de variere i forhold til, hvilken slægt (lineage) man er blevt undervist i og sit personlige touch. På samme måde som vi har forskellige bud på en monolog kan vi også her give forskellige bud på en rutine, hvor vi vælger at sætte farten op/ned og nedtone eller optone en bevægelse for at vise styrke eller elegance. Vi viser altså vores bud på "rollen" gennem vores fysiske udtryk. Men for at vi kan tilføje vores personlige touch skal vores grundlæggende kundskaber være på plads. Og det kommer kun gennem vedvarende øvelse.

Udover de enkeltvise taolu så har jeg også flere gange været med til gruppefremvisninger. Det kan enten være i form af en enkelt rutine udført synkroniseret af en stor gruppe eller forskellige rutiner der skiftevise kommer i fokus for at skabe et mere dynamisk billede. I begge tilfælde handler det om at føle rummet. Ligesom i teateret må vi følge flowet, lytte til hinanden, forstå afstand og være åbne overfor, at der kan forekomme fejl/ændringer, som vi må kunne tilpasse os. Er der en enkelt i gruppen, der ikke er med på beatet, ses det tydeligt og det tager fokus fra hele gruppen. Forberedelse er key.

Hvad har jeg lært? - Nu har jeg snakket meget om min oplevelse og forståelse af hele rejsen, men hvad har jeg egentlig helt konkret lært? Jo, jeg har bland andet lært tre stilarter af Taiji (Tai Chi) hhv. Yang, Chen og Wudang. Jeg har trænet Chi Kung (Qi Gong) både i dens 'healende' forstand men også i den forlængelse der hedder 'Hard Qigong', hvor man hærder kroppen. Jeg har blandt andet fået medaljer for at hugge 2,5 cm marmor over med hånden og 1,2 cm stål med panden, som blot er få af de mange kategorier der findes. Både Tai Chi og Qi Gong er det som kaldes 'internal martial arts'. I det anden ende har vi 'external martial arts', hvor jeg har praktiseret stilarterne Wing Chun, Bajiquan og San Da (kinesisk kickboxing). Jeg kom egentlig for at træne Wing Chun, men blev forelsket i stilarten Baji og endte også med en Niveau 2 certificering i denne efter at have været til Masters Grading foran et panel af mestre. Billedet er taget efter min Masters Grading.

Der er mange tilgange til det at blive skuespiller, og det her har klart været et rigtigt valg for mig. Det næste skridt i planen er nu at lære, at omsætte alt det jeg har lært til at kunne bruges som stunts i film. Men det, at slås rigtigt og lave stunts i film, er to meget forskellige ting. Så der er stadig meget at lære.

Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder