Historier fra virkeligheden/ Skoler i filmskuespil myldrer frem
Historier fra virkeligheden/ Skoler i filmskuespil myldrer frem
Historier fra virkeligheden/ Skoler i filmskuespil myldrer frem
Vi bringer her en af vores mange utrolige historier fra virkeligheden. Denne gang er vi tilbage i 2008 hvor journalist Stinne Andreasen følger den dengang blot 16 årige Silan Rasch, som gik på en af vores mange filmskuespillerskoler. I 2008 havde vi 25 af slagsen, i 2009 hele 42 filmskuespillerskoler.
Vores filmskuespillerskoler dengang og Online Filmskuespillerskole var medvirkende årsag til at Silan lige om lidt kan kalde sig skuespiller, her afslutter hun nemlig sin 3 årige skuespilleruddannelse.
Silan har naturligvis været et stort aktiv for os her på DASK-online igennem alle år, hvor du måske også har mødt hende ude på optagelser, hvor vi flittigt har benytte Silan som statistkoordinator.
Du kan besøge Silans Hjemmeside HER
Skoler i filmskuespil myldrer frem
Tirsdag d. 15. september 2009, kl. 19.44
Stinne Andreasen, stan@berlingske.dk
Forrige år havde 25 ungdomsskoler i landet stor succes med at undervise 14-18-årige danskere i at spille skuespil foran et kamera. Inden 2009 vil antallet af filmskuespillerskoler være fordoblet.
16-årige Silan Rasch fra Valby har drømt om at blive skuespiller, siden hun var otte år. Derfor har hun i årevis medvirket i alle de teaterstykker og musicals, hun er kommet i nærheden af. Men Silan Rasch ved godt, at skuespillere i dagens Danmark skal besidde en vigtig evne, hvis de skal overleve i branchen: De skal kunne spille skuespil foran et kamera. Og derfor har Silan Rasch i et år gået til gratis undervisning i filmskuespil på ungdomsskolen i Indre By i København.
»Skuespil på teater og TV er to vidt forskellige fag. På teatret spiller man med overdrevent store armbevægelser, mens skuespil på film skal være så naturligt og underspillet som muligt. Det lærer vi på skolen,« siger Silan Rasch.
Den første skole i filmskuespil blev oprettet i år 2000 og mødte så stor opbakning fra elever og undervisere, at flere og flere ungdomsskoler nu følger trop og tilbyder skuespilundervisning foran et kamera: Forrige år eksisterede der 25 gratis filmskuespillerskoler for 14-18-årige på landsplan, og det antal er steget til 42 i dag. Målet er, at 50 ungdomsskoler vil tilbyde undervisning i filmskuespil, inden året er omme, fortæller manden bag skolerne, Tommy Duus, som også står bag Dansk Skuespiller Katalog (DASK) – et bureau, som formidler arbejde mellem katalogets medlemmer og film- og teaterbranchen.
»Hovedformålet med skolerne er at afklare unge i forhold til den skuespillerdrøm, som mange har. Nogle har eksempelvis aldrig spillet skuespil før og bliver overraskede over, at det rent faktisk kræver hårdt arbejde at blive filmskuespiller,« siger Tommy Duus, som tager sig af at reklamere for skolerne og finde uddannede skuespillere til at undervise, mens landets ungdomsskoler betaler udgifterne. På den måde er det gratis for unge at deltage i kurserne.
Ifølge Tommy Duus skyldes skolernes popularitet ikke, at mange flere pludselig vil være skuespillere.
»Jeg tror, successen skyldes, at der simpelthen ikke fandtes filmskuespillerskoler før. Hvis de havde været der for ti år siden, havde de sikkert været en lige så stor succes,« siger han.
Det er sociolog ved Aalborg Universitet, Bettina Bertelsen til dels enig i:
»De seneste år er der kommet mange flere muligheder for at spille teater, rollespil og medvirke i TV, hvilket uden tvivl øger interessen for branchen,« siger hun og tilføjer:
»Derudover lever vi i et showsamfund, hvor selviscenesættelse er blevet en norm, og hvor der er stadig større fokus på individuelle præstationer og på at vise sig frem. Det kan også få flere til at søge ind i skuespillets verden.«
For 16-årige Silan Rasch er det dog ikke ønsket om at vise sig frem og blive kendt, der har drevet hende ind i skuespillerbranchen:
»Jeg vil bare gerne leve af det, jeg bedst kan lide at lave. Og det er at spille skuespil,« siger hun og tilføjer:
»Og det er jeg blevet bedre til på filmskuespillerskolen.«
Læs originalartiklen her
Sådan ansøger du!
Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
1764 Sidevisninger