Hvorfor vil jeg gerne være skuespiller eller statist? - Overvejelser med faget!

Hvorfor vil jeg gerne være skuespiller eller statist?

(Dette er et uddrag fra bogen "casting og auditions for skuespillere og statister)


Til det spørgsmål er der lige så mange årsager, som der er mennesker, så svaret er ikke entydigt og skal heller ikke være det. Jeg ved bare, at det er vigtigt, at du gør dig overvejelser over, hvad det er, du vil med dette erhverv, og hvilket niveau du ønsker at praktisere det på. Og har en realistisk indgang til det også, naturligvis.

Interesse inden for dette felt skabes hovedsageligt igennem medierne, eftersom vi er omringet af det i vores dagligdag igennem tv og film, men også gennem internettet og aviserne. Vi læser om de helt store skuespillere, ser interview med dem og får måske et glimt af en ”kendt” på gaden.

Vi har alle tænkt tanken, at det må være fedt med den anerkendelse og opmærksomhed, og gad vide hvad de tjener. De må være lykkelige ... de ”kendte”. Det er de da sikkert også, men nok ikke mere lykkelig end dig, hvor du end er i dit liv lige nu. Vi stræber alle efter anerkendelse, at nå så langt som muligt med det, vi synes er spændende, og det vi er gode til, og det gør de ”kendte” også. For dem ligger udfordringerne og drømmene bare et andet sted, eksempelvis ikke længere i at lave film i Danmark, men måske at søge til udlandet.

Problemerne skabes, hvis man vil springe en masse niveauer over og blive ”kendt” med det samme. De ”kendte” der lever bedst med deres rolle, er ganske givet de, som gradvist er blevet mere og mere ”kendte”. De mange talentkonkurrencer, vi igennem de senere år har set, har født en række barnestjerner, for hvem det ikke har været lutter lagkage for ret mange. Det har været en tid præget af en massiv opmærksomhed og lykkestund, efterfulgt af en lige så stor nedtur. Heldigvis finder de fleste sig selv igen, men det kan være hårdt for venner og familie, og det kan tage lang tid at nå tilbage.

Man skal nå et niveau, før man strækker sig efter det næste. At tro at kvantespring i kendthedsparameteret er lykken er meget overvurderet og farligt, fordi der ikke er nogen i din omgangskreds, der kan samle dig op. De ved jo ikke, hvordan du har det, og kan ikke sætte sig ind i det. Børn af kendisser har den bedste forudsætning for at klare opgaven uden de store nedture. De er opflasket med det, og det er en naturlig del af deres liv. De er opflasket med teatergarderoben og filmsættet.

Gør op med dine ambitioner og tag et skridt ad gangen. At blive en dygtig skuespiller er trods alt forudsætningen for, at du i sidste ende kommer langt.

Ønsker du at stå på amatørscenen og være byens stjerne, kan dette være det første niveau, som det heldigvis er for mange.

Ønsker du at leve som skuespiller, er en uddannelse inden for området den bedste vej, men ikke den sikre og den eneste vej. Arbejdsløsheden og konkurrencen blandt skuespillere er stor, og en uddannelse sikrer dig ikke job eller kendthedsstatus, end ikke en løn over gennemsnittet.

Langt de fleste skuespillere, som er uddannet, er ikke ”kendte” og lever ikke som millionærer, end ikke som skuespillere. Mange anvender deres kompetencer i andre sammenhænge som undervisere, foredragsholdere eller i erhvervslivet som coaches inden for alverdens områder. At være skuespiller er kompetencegivende på mange områder, men hvis du vil leve af at stå på scenen eller foran kameraet, skal du ikke stikke dig selv blår i øjnene.

Du skal gøre det af lyst, fordi du mærker, at her kan du gøre en forskel, og at det beriger dit og andres liv. Finder du glæden ved dit arbejde som skuespiller, er alt det andet uvæsentligt.

Statisterne er et forbillede i denne sammenhæng. De gør det ikke for at skille sig ud og blive ”kendte” eller for at tjene penge. For det bliver man ikke som statist, altså ”kendt og rig”. Nogen førstegangsstatister tror måske, at det er smutvejen til stjernerne, men det er nok den største myte, som jeg på det kraftigste skal afkræfte her.

At det sikkert er sket i verdenshistorien, skal jeg ikke kunne sige, men jeg ville hellere satse på Lotto en gang om året.

Ønsker du at være statist, skal det være fordi du ønsker det sociale, der følger med, og naturligvis oplevelsen af at se en film blive til. Det giver biografoplevelsen et lille pift, hvis du ikke er klippet ud og rent faktisk kan genkendes, og er du inviteret til premieren, er dette jo også bare en bonus, for penge er der ofte ingen af. Sporadiske gaver som vin og biografbilletter, hvis det går højt. Men oplevelser bliver du rig på!


Anekdote

Jeg castede i foråret 2004 til en novellefilm for Deluca Film med arbejdstitlen ”Sidste dage i mørke”, som senere kom til at hedde ”Koma”. Dansk Skuespiller Katalog arrangerede en castingturne rundt om i Jylland, hvor vi besøgte 8 byer på en uge og castede hen ved 700 unge mellem 14-20 år til filmens større roller.

I Aalborg havde jeg nogle ganske gode talenter igennem, men også nogle af dem, som bare har den forkerte motivation og drive, og som jeg helst ikke vil se komme videre i branchen. Mit job som caster er at finde de bedst egnede til rollen ud fra en lang række af parametre.

Jeg beder altid folk om at præsentere sig selv, så jeg kan lære dem at kende ved at spørge ind til det, de siger, og få dem til at slappe af. En af de korteste castings jeg har lavet, var netop i Aalborg, hvor jeg bad en pige om at præsentere sig selv.

Knap havde hun sagt sit navn, før hun havde fortalt, hvor meget hun ønskede at være med i en film, så hun kunne blive genkendt på gaden, møde andre kendte og ikke tænke på penge resten af livet. Hun var heller ikke specielt dygtig i skolen, men havde en god hukommelse.

Vi kom aldrig videre, da jeg stoppede hende her og sagde tak. Hun var rejst helt fra Struer og blev temmelig sur og følte, at jeg ikke havde givet hende en chance for at vise, hvad hun kunne, hvilket hun jo havde fuldstændig ret i. Hun kunne jo i teorien være den helt perfekte til rollen, men her må jeg gøre op med mig selv, om hun ikke var typen, der ville springe fra, hvis der kom lidt modstand, og når virkeligheden ikke var den meget farvede illusion, hun havde af den. Modenhed, situationsfornemmelse og realitetssans overtrumfer i mange tilfælde talentet.

Man bliver ikke ”kendt” eller nødvendigvis ”genkendt”, fordi man er med i en film, og rig bliver man bestemt ikke. Man skal huske på, at vi er i Danmark, ikke i USA eller England, hvor film sælges til hele verden. Pengene og budgetterne på de store film der er af en anden verden, og at drage sammenligninger er absurd.

Lad det være sagt en gang for alle: Du skal være dygtig i skolen, ellers bliver du ikke skuespiller. Mange henviser ofte til Ghita Nørby, som er stærkt ordblind, men det er ikke ensbetydende med, at hun ikke er bogligt dygtig og analytisk. Det er jo netop det hun er, foruden at hun har en hel række andre kompetencer.

At være god til at huske er ikke en kompetence i sig selv, men en færdighed. Det handler om metode og teknik og hårdt arbejde, men det er selvsagt en forudsætning at optræne denne færdighed, hvis du skal lære en længere Hamlet-monolog udenad, men ikke en færdighed, du anvender ved filmarbejde.

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder