Andet

Forestillingsannonce/ Teaterforeningen FLYTBAR scenekunst


dask nyhed

Forestillingsannonce/ Teaterforeningen FLYTBAR scenekunst

Deadline inden d. 12. juli 2020

Teaterforeningen »FLYTBAR - scenekunst« har netop set dagens lys. Formålet med foreningen er at skabe rammerne for at formilde teater på en helt anden måde, end publikum er vant til. Teateret skal nemlig komme til dem og ikke omvendt.
Meningen er, at den professionelle scenekunst skal kunne opleves på utraditionelle steder, og den skal også gerne ramme et publikum, som normalt ikke går i teateret.

For at sikre, at der altid er tale om forestillinger af professionel kvalitet, vil teaterforeningen kun præsentere forestillinger, der er godkendt af formidlingsordningen.
Det gør også, at billetprisen kan holdes ned på et minimum, og til børneforestillingerne er der endda familiebilletter, så en familie på fire kan komme i teatret for blot 200 kroner.
Programmet for 2020 er netop offentliggjort, og her vil »FLYTBAR - scenekunst« satse på intime teateroplevelser.

Første forestilling er "En eventyrlig Klang" præsenteret i samarbejde med Teatret Aspendos:

En Eventyrlig Klang
En fortælleteater-koncert
En helt særlig lyd…
en helt eventyrlig klang …..
…… sætter gang i en fortælling!

Engang var Benjamin på en rejse, han hørte en fjern og mystisk klang.
Det var hans første møde med lyden af en hang.
Et brændende ønske tændes i ham, et ønske om selv at spille, det ønske er gået i opfyldelse!
Men kan det virkelig passe, at alle hans instrumenter, på magisk vis, er fyldt med tanker, drømme og fantasi?
Og kan det virkelig samle sig til historier, hvis man lader sine egne tanker flyde med?
Det virker for Steffen!
Når han lytter til musikken, bryder fortællingerne frem af sig selv.
Ud af Benjamins musik, former Steffen en række historier – alle sammen med en eventyrlig klang…

En eventyrlig klang er en samling fortællinger af forskellig oprindelse og karakter, som har det tilfældes at de klinger eventyrligt – både de som er eventyr, de som er digtet så de ligner, og de som er grebet ud af virkeligheden

Det er scenekunst i naturen/ picnicteater, vi sider på tæpper og hvad omgivelserne tillader. Medbring egen tæppe/klapstol el.l.
Evt. også egen madkurv med lidt godt der kan nydes før eller efter forestillingerne.

En eventyrlig Klang spilles på Sandbakken i Appenæs i Næstved: Lørdag d. 4. Juli kl 10 og på Avnø Naturcenter lørdag d 11. juli kl. 11.

Billetter kan købes her: https://flytbar.billet.dk

Anden forestillilng er "ORD"

Fortællinger der dufter af regn, smager af æble, knitrer som ild, brænder som en lussing eller føles som første kys. Aftenens fortællere byder ind med fortælling der understreger aftenens tema: ”I fri luft!”
De tre skuespillere fortæller fra hjertet og alle historier kredser omkring aftenens tema, som dog kan tolkes i mange retninger. Måske bliver det dramatiske fortællinger om at holde luftevejende frie eller poetiske fortællinger om den frie luft under åben himmel, eller morsomme beretninger om friluftslivets strabadser - måske det hele …. Eller noget helt andet….. men der fortælles med sikkerhed i friluft når vi mødes ved i det grønne område på Sandbakken i Appenæs.
De medvirkende ved ORD er:
André W N Andersen
Steffen Sommerstedt
Steiner Steinmetz

Det er scenekunst i naturen/ picnicteater, vi sider på tæpper og hvad omgivelserne tillader. Medbring egen tæppe/klapstol el.l.
Evt. også egen madkurv med lidt godt der kan nydes før eller efter forestillingerne.

ORD spilles på Sandbakken i Appenæs i Næstved: Lørdag d. 4. Juli kl 12 og på Avnø Naturcenter lørdag d 11. juli kl. 17 og 19.30.

Billetter kan købes her: https://flytbar.billet.dk





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


563 Sidevisninger