Kursus og uddannelse: Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA)(Forhåndstilmelding ÅBEN 2021)


dask nyhed
dette opslag på Facebook

Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA)(Forhåndstilmelding ÅBEN 2021)

Deadline inden d. 1. januar 2021

Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA)(Forhåndstilmelding ÅBEN 2021)


Vi begynder nu vores forhåndstilmelding og holdsammensætning til DNA 2021 årgangen. Holdet 2021 bliver vores 5. årgang. Læs venligst nedenfor om vores alternative uddannelsestilbud.

DNA - Uddannelsen som skuespiller uden en officiel skuespilleruddannele


Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA)
Skuespilleruddannelse som er tilpasset og kører parallelt med din normale hverdag, uanfægtet hvor på karrierestigen du befinder dig og uanset hvor travl en hverdag du ellers har.

Skuespilleruddannelse som giver dig tro, motivation, inspiration og værktøjer til SELV at arbejde som skuespiller i samspil med os (DASK) og dine medstuderende.


- Det handler ikke om hvor dygtig du er, men hvor dygtig du gerne vil blive -


Gennemfører du forløbet fra uge 8 til uge 50 i det første år, vil du modtage diplom og mulighed for at fortsætte på år 2 osv. DNA slutter først for dig når du ønsker den skal slutte. Vi har eksempelvis 10 studerende som snart starter på deres 5. år.


Kort Pitch

• Kunne du tænkte dig at gå på en skuespilleruddannelse, uden at du skal flytte eller betale for transport. Uanset om du bor i Frederikshavn, Gedser eller i Oslo… fordi den er online?

• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor det er dig der er medbestemmende til form og indhold, men også i forhold til din tid og omfang?

• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor du stadig kan passe dit fuldtidsarbejde, studie og familien også selvom du har små børn og ellers har en travl hverdag?

• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, som er tilpasset dit niveau uanfægtet hvor på karrierestigen du befinder dig, som er individuel og målrettet dig og dine ambitioner?

Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, hvor der er dig der sætter tempoet og selv prioritere i hvilket omfang du er deltagende og derfor helt selv bestemmer dit udbytte i den anden ende?

• Kunne du tænke dig at gå på en skuespilleruddannelse, som ikke koster noget synderligt ud over din tid og dit drive?

Hvis du har den mindste ambition om at gå skuespillervejen, kunne dette være dit næste logiske skridt sammen med alle de andre skridt du tager! DNA er en del af alt det andet du også laver…

Så skal du læse videre her ;-)


Historien kort

Vi har eksperimenteret med formen og formatet siden november 2014

Siden uge 8, 2017, har vi haft første officielle hold i gang og dette er gået over alt forventning.

Vi er kureret for alle børnesygdomme og præsentere dig for et skræddersyet uddannelsesforløb med den rette styring og rettesnor, men også med en meget stor grad af selvbestemmelse og medbestemmelse. Det er nemlig helt op til dig hvor meget tid og energi du investere i uddannelsen af dig selv. Prioriteringerne er dine egne og udbyttet er derefter.

Uddannelsen har en simpel tese, som er grundstenen i hele vores filosofi:
Daglig beskæftigelse med faget. (Teorien om de 10.000 timer)

Ihærdighed vil bringe dig ufattelig langt. Der er ingen krumspring eller genveje. Konstant målrettet arbejde giver succes i den sidste ende. Punktum. Men du bestemmer helt selv tempoet! Vi presser dig ikke, men motivere og inspirere. Kaster en masse bolde op i luften, så må du gribe dem du kan og magter.

Vi har en række brugere der i forvejen gør dette, helt automatisk... Vi sætter det bare i system for dig!

- og system og struktur er en af nøgleordene, hvis det skal lykkes dig i den sidste ende? men det hjælper vi dig med!


Målsætningen kort

• At gøre dig klar til livet som skuespiller med alt hvad det indebære og giver dig værktøjer og redskaber til at arbejde selvstændigt (Autodidakt) med dit fag.

• At give dig branchekendskab og netværk som vil være kimen for din beskæftigelse fremadrettet. (Meget vigtigere end du tror)

• At hjælpe dig med at opfylde dine egne målsætninger og indfri dine ambitioner. (IKKE drømme!)


Betingelser

• Du skal være fyldt 15 år ved kursus start. (Mandag i uge 8) (Februar 2021)
• Du skal have en Agentprofil inden kursusstart samt betale et mindre uddannelsesgebyr (3000 kr. for første år) (Vælger du at fortsætte koster det efterfølgende 2000 kr. pr. år.)
• Du skal have en profil på Facebook (Vores mødeforum)
• Du skal bestræbe dig på at være beskæftiget med dit fag hver dag. (Værktøjer og inspiration vil vi give dig)
• Der er online mødepligt på hverdage, med udtagelse af weekender, helligdage og ferier (Følger skolernes ferie)

Der er ikke SU eller andre tilskud at søge.

Mødepligten:
Vores eneste krav er, at du møder ind i gruppen på facebook, så ofte som det er dig muligt (hverdage). Undlader/ glemmer du at møde ind er du ikke at betragte som værende på uddannelsen længere.

Det er vores eneste krav til dig, hertil må vi være strikse og konsekvente. Du kan til hver en tid selv forlade uddannelsen, men kan ikke starte igen før næste år. (Det er denne vedholdenhed der definere dig gennem forløbet). Mødepligten er et ufravigeligt element af uddannelsen.

Når du møder ind i gruppen skal du berette om, hvad du har lavet i ugen der er gået og hvad planerne er for den næste uge. Du vil opleve at finde stor inspiration og motivation ved at læse og gå i dialog med din medstuderende hver uge.

Ved siden af de ugentlige fremmøde har vi faglige opgaver, Zoommøder og fysiske møder.

Faglige Online Opgaver
Igennem forløbet bliver der stillet en række faglige opgaver som du gerne må løse. Du SKAL ikke, men må gerne…

Zoom
Vi giver dig mulighed for at møde os og dine klassekammerater via Zoom flere gange om måneden ofte bundet op på temaer som har interesse for gruppen.

Fysiske møder
Vi planlægger til maj 2021 et fysisk socialt møde med alle fra gruppen
Vi planlægger desuden vores store årlige fag/ sociale DNA træf i september 2021

Vores DNA studerende møder fysisk hinanden og os på optagelser, auditions, castings og kurser rundt om i landet, men uddannelsen er online forankret.


Opstart af årgang 5

Kursusstart: Februar (Mandag i Uge 8) 2021
Kursusslut 1. år: December (uge 50)
Kursusgebyr 1. år: 3000 kr.


Efter dit gennemførte første år, kan du vælge at fortsætte på DNA. Vælger du at fortætte koster det et uddannelsesgebyr på 2000 kr. hvert år fremadrettet. På 2. året smedes du sammen med fortsættere fra tidligere årgange i et stort stærkt dynamisk netværk.

Vores fokus i det daglige og med vores opgaver og coaching i gruppen og via Zoom vil være følgende 3 kerneområder (DSB)

• Dygtiggørelse (Kompetencetilgang)
• Synlighed (Markedsføring)
• Beskæftigelse (Netværk)


Alt indhold skabes af dig i samspil med os og dine studiekammerater. (Autodidakt)

Vi vil konstant forsøge at inspirere og udfordre dig. Men det er helt og holdent dit eget ansvar at gribe de mange bolde der kastes op. Hvilke bolde du griber og hvor mange er helt op til dig. Jo mere du engagere dig, desto mere vil du få ud af det i den sidste ende. Du bestemmer.

Lad det være sagt med det samme. At blive skuespiller kræver ihærdighed, selvdisciplin og daglig træning OGSÅ selvom du allerede har taget en skuespilleruddannelse. Du bliver aldrig færdig som skuespiller.

Kun de topmotiverede og ihærdige vil gennemføre.


Sådan tilmelder du dig Den Nye Autodidakte anno 2021

Log på din profil og tilmeld dig dette opslag som anvist. Du finder opslaget under “Kurser".



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1215 Sidevisninger