Andet: Historier fra virkeligheden/ Per Teglhus: Statisten der blev en legende


dask nyhed
dette opslag på Facebook

Historier fra virkeligheden/ Per Teglhus: Statisten der blev en legende

Deadline inden d. 1. januar 2022

Historier fra virkeligheden/ Per Teglhus: Statisten der blev en legende

Alle har deres historier om hvordan de kom ind i branchen, opture og nedture. Her har du en legendarisk en af slagsen som bare bekræfter at det kan betale sig at blive ved og have ja-hatten på. Man kan faktisk godt komme fra gaden i en sen alder og blive en legende, her bedst fortalt af hovedpersonen selv. Nyd den ;-)


Statisten der blev en ”Legende”

Mit navn er Per Teglhus, jeg er 68 år, gift, far til 2 dejlige børn og har 2 lige så dejlige børnebørn.

Min historie starter i 2013, det år hvor jeg deltog som statist for første gang. Min kone og jeg var begge med som statister i Dicte, sæson 1.

Senere var jeg med i endnu en sæson, denne gang dog uden min kone som ikke syntes det var så sjovt, at skulle sidde i flere timer og fryse på stadion i Århus.

Jeg havde derefter flere småjobs som statist og i 2017 opnåede jeg så at komme med på statistholdet til forestillingen ”Røde Orm”.

Teaterverdenen var meget anderledes og ny for mig og opsætningen af stykket kæmpe stor. Der var mange ansøgere til statistrollerne og derfor blev jeg naturligvis vildt glad og stolt over, at lige netop jeg var blevet udvalgt blandt de mange. At deltage i så stor en opsætning var en superfed oplevelse, en oplevelse som jeg bestemt ikke ville have været foruden den dag i dag. MEN.. samtidig var det også her jeg fik øjnene op for hvor meget- og ikke mindst hvor hårdt et arbejde, der ligger bag så stor en produktion.

Min deltagelse i forestillingen startede allerede to måneder før den store premiereaften, hvilket bl.a. indebar intensiv træning med våben, koreografi, kostumer samt sminke til 3 forskellige statistroller hver aften. Forestillingen spillede næsten dagligt i en hel måned og selvom det var hårdt, var det samtidigt også en helt speciel og meget stor oplevelse, en oplevelse som jeg ser tilbage på glæde!

Ville jeg gøre det igen? Nej, det tror jeg faktisk ikke.. for det indebar at man forpligtede sig til at deltage i samtlige forestillinger, hvilket jo naturligvis betød rigtig mange timer væk hjemmefra, en sen hjemkomst hver dag, at man skulle være udendørs i alt slags vejr, etc. og hertil kom oveni at opgaven var helt og aldeles ulønnet, hvor ikke en gang dækning af eks. transportudgifter blev tilgodeset.

Efter min deltagelse i "Røde Orm" var jeg fyldt og havde "fået nok", ligesom dem på hjemmefronten ej heller syntes at det var så sjovt længere. MEN til trods for mit store fravær derhjemme og min families savn, bakkede de stadig op om alt hvad jeg foretog mig. Hvorfor? Fordi at også de kunne mærke, hvilket afkast det gav i den anden ende og at de fik en fornyet- og langt mere glad mand, far og morfar/farfar. Jeg havde fået en kæmpe oplevelse og ikke mindst et skulderklap der fik mig til at føle, at jeg "shinede".

Den ene rolle, (på heldigste vis), ligesom bare ført til den næste.



Selftapes, udfordringer og nervøs ventetid
Da jeg Onsdag den 27. juni 2017 åbnede min mail, lå der en besked fra en statistkoordinator (SK). Hun ledte efter en moden herre til en meget lille rolle, hvori man skulle spille altmuligmand/hjælpetræner i en ny serie. I forbindelse med min ansøgning skulle jeg indsende en video af mig selv, hvori jeg fortalte lidt om mig selv og mit forhold til fodbold. Jeg tyggede på det en halv dags tid og besluttede mig så for at gi det et skud. Jeg husker, at jeg fandt det ret så akavet at skulle optage sig selv, men fik dog produceret en lille video som jeg sendte afsted. Set i lyset af min relativt lille statisterfaring og den noget sparsomme video jeg havde sendt, regnede jeg ærlig talt ikke med at høre yderligere.

Jeg var i gang med at slå græs, da jeg dagen efter mærkede min telefon brumme i lommen. Opkaldet fra SK'eren kom virkelig bag på mig og herfra begyndte et lille håb at spire i mig. SK'eren ringede på vegne af instruktøren, som havde fundet- og udvalgt de profiler, han umiddelbart havde fundet interessante.

Jeg blev anmodet om at indsende en ny video, hvori jeg denne gang skulle lave noget fysisk med en fodbold foran kameraet. Pyha, jeg har virkelig aldrig været nogen fodboldhaj i skolegården og svedte derfor allerede over opgaven, førend jeg overhovedet var kommet i gang med den. Modsat mig selv, er mit barnebarn, Anton, heldigvis en fodboldglad dreng og han var hurtig til at invitere mig hjem til ham, hvor jeg måtte låne alle hans bolde i haven. Anton og min datter fik til trods for latterkramper og opmundtrende kommentarer, filmet min temmelig kejtede præstation i haven. Modsat min første videooptagelse, var jeg denne gang mere spændt da jeg sendte optagelsen afsted.

Endnu en gang blev jeg kontaktet af den samme søde SK'er, som nu oplyste mig om, at instruktøren var blevet endnu mere interesseret i mig. Mega spændende! MEN den var altså stadig ikke helt hjemme endnu, for jeg skulle nemlig indsende endnu en video, hvor jeg denne gang skulle lade som om at jeg græd. Bum! Jeg var SÅ tæt på at trække mig ud af løbet, for en sådan video kunne jeg da ikke lave.. totalt grænseoverskridende.. eller kunne jeg? På trods af hvor svært og fjollet jeg end fandt det, endte jeg faktisk med både at give det et forsøg og afsende videoen af det.
Dagen efter ringede SK til mig igen, hvor hun nu spurgte, om jeg ville være interesseret i et videomøde med instruktøren? Om jeg ville? Ja for den da, og et videomøde blev aftalt. Jeg var spændt da instruktør, Jesper Rofelt, ringede til mig. Vi fik en rigtig god og lang snak, ligesom vi også prøvede at spille en scene fra serien sammen. Det var en super god oplevelse, omend jeg ikke anede hvorvidt han fandt min præstation god eller dårlig.

Næste dag gik og nu var jeg virkelig spændt! Jeg husker, at jeg tjekkede min mail flere gange i løbet af dagen, men intet skete. Øv hvor ærgerligt. Jeg husker, at jeg nåede at mærke den følelse af skuffelse, som mange andre nok også har mærket i forbindelse med prøver og auditions, men da dette var min første gang, slog det ret hårdt.

Efter et par dage ringede SK, Marie-Louise Magnussen, så pludseligt og fortalte, at jeg havde fået rollen! Hun ønskede mig tillykke og sluttede af med et ”Vi ses”.

Per blev til Jørgen i serien ”SUNDAY”
Det der herefter skete, er en historie i sig selv. Det var en ny verden for en amatør-statist som mig, men også noget jeg lærte en masse af. Jeg blev jo castet til en lille rolle i seriens sæson 1 og førend jeg havde fået set mig om tog det fart og jeg begyndte at få flere og flere replikker, ligesom jeg kom til at spille sammen med nogle dygtige og erfarne kræfter. Karakteren Jørgen Stavlund var i gang med at blive skabt.

Jeg kan nu se tilbage på 4 sæsoner, 3 færdige og 1 filmet men ikke klippet

På kun 2 år har vi nu lavet 4 sæsoner + 2 specielle juleafsnit – det har været hårdt, udfordrende, mega sjovt, men først og fremmest så har det været yderst lærerigt!

Igennem de 4 sæsoner er karakteren ”Jørgen” vokset kolossalt. Hvor han som nævnt bare var en slags joke i den første sæson, er han her i sæson 4 endt ud med at være en karakter, der fylder rigtig meget i serien.

Det har alt i alt været en utrolig rejse for mig, hvor jeg bl.a. har lært at "være på", at arbejde med en karakter, at servere den bedste udgave af rollen hver gang, at lytte, at lære, at suge til sig og at være parat og omstillingsklar.


Hvad blev der af ”Legenden”?

Jeg vil slutte af med en sød lille oplevelse, som jeg havde på en spadseretur med min kone, min datter og mit barnebarn.

Vi kommer forbi en 10-12 unge mænd, der står i en rundkreds og spiller en form for drukspil med en fodbold. Pludselig råber én af fyrene:

”Hey – er det ikke dig der er Jørgen?"

Dette kunne jeg jo kun bekræfte og samme fyr fortsætter:

”Jeg kan godt sige dig, at du er den absolutte fedeste karakter i hele serien blandt mig og alle mine venner i sønderjylland! Du er simpelthen for sej, en totalt legende!”.

Nu går mit barnebarn rundt og siger stolt: ”Min morfar er en legende”.

De bedste hilsner, og bevis på at det kan lade sig gøre,

Per Teglhus


Se her en måske kommende legendarisk sekvens fra den kommende sæson
https://www.facebook.com/pteglhus/videos/10158825643314099



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


5130 Sidevisninger