Andet: (Monolog 3) Vinder - Tobias Nilsson - skrevet af Berit Cedergreen Bech

dette opslag på Facebook

(Monolog 3) Vinder - Tobias Nilsson - skrevet af Berit Cedergreen Bech

Deadline inden d. 1. januar 2022

(Monolog 3) Vinder - Tobias Nilsson - skrevet af Berit Cedergreen Bech

I midten af januar 2021 udskrev DASK-online en monolog-konkurrence hvor skribenter kunne indsende en monolog med tydelig inspiration i Peter Schrøders ikoniske "Det er fandme uhyggeligt du" monologer med temaet "Corona".

Fra start februar og hele marts kunne alle vores brugere indsende deres filmede monologer


Vinderen af denne monolog blev Tobias Nilsson fra KBH (Du kan se Tobias monolog i toppen af siden)

Stort tillykke til Tobias! ;-)



(Monolog 3) Corona-monolog skrevet af Berit Cedergreen Bech:

Hvad fa’n kan jeg gøre ved det?

Jeg er ramt af corona – altså ik’ så’n direkte. Nej, nej jeg er rask og rørig – fysikken fejler ik’ noget. Men hvad fa’n skal jeg bruge det til? Jeg må jo ikke møde op nogen steder – fysisk, vel? Hvad fa’n kan jeg gøre ved det?!

De daglige fornødenheder henter jeg i Daglig Brugsen, bevæbnet med mundbind og håndsprit. Mad og drikke skal vi jo ha’, ik’ – og wc-papir. Jeg æder og drikker og skider som aldrig før - hvad med dig? Kan du holde tæt? Og hvad fa’n kan jeg gøre ved det!?

Jeg retter ind og holder afstand. Hvordan står det til med dit samfundssind – hva’? Og hvad fa’n kan jeg gøre ved det? Skal jeg lade min indre gejser koge over, punktere min coronaboble? Tror du ik’, jeg tør! – hva’ fa’n!! Hvem skulle genkende mig bag masken?

Som om jeg ikke allerede sidder på vand og brød – fra Daglig Brugsen. Så gør dog noget desperat! Det er bare ind i banken og frem med pistolen – attrap, forstås. Hands up! Og hit med pengene! Men hvor fa’n er de? – pengene? Flyver de rundt i luften som digitale torpedoer, du ik’ kan se? Duk dig, for helvede!

Der er nogen, der slår mønt på dig. I ledtog med Covid forbereder de en snarlig invasion – af din sjæl. Hvad fa’n kan jeg gøre ved det? Jeg sidder inde, ser ud og ser rødt. Hele verden er rød – fra Duborg til Dubai! Det daglige får jeg i Daglig Brugsen, og det eneste krydderi, jeg tillader mig, er en daglig portion salt i såret. Det svier! –

Den sad – hva’? Og hvad fa’n kan jeg gøre ved det!?



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


473 Sidevisninger