Andet

Historier fra virkeligheden/ Da Asta blev til Yrsa


dask nyhed

Historier fra virkeligheden/ Da Asta blev til Yrsa

Deadline inden d. 1. januar 2025

Historier fra virkeligheden/ Da Asta blev til Yrsa

Her på DASK-online følger vi vores brugere gennem tykt og tyndt og lærer dem med årene godt at kende. De bliver næææsten som ens egne børn, hvis du forstår. Man ønsker dem det bedste, for man kender til smerten når afslagene kommer. Så er det godt at vide, at der er et bagland der kan samle op undervejs... men også til at dele glæderne, for dem er der heldigvis mange af for Asta. - Og vi ved, der venter mange flere ;-)

Vi prædiker kortfilm, kortfilm, kortfilm herindefra. Skal du op ad karrierestigen er kortfilmene vejen... ingen smutvej, men vejen til de større roller godt mudret sammen med flid, indsats og tålmodighed... og netværk

For 3 år siden skrev vi denne historie om Asta, som rammer meget godt med hvad der kan berettes nu... det lå lidt i kortene som man sir ;-)

Læs med fra tidligere KLIK her




Hør Astas historie her fra hendes mor:

Da Asta blev til Yrsa

Asta på 12 år har været medlem af DASK i 4 år, og det har givet hende mange spændende oplevelser og opgaver som både statist og skuespiller. I foråret, efter en kort men intens castingproces, landende hun rollen som Yrsa i den nye Krumme film ”Krummerne – Det er svært at være 11 år”.

Vi havde søgt en rolle til Asta i en anden film, men casteren ringede og sagde, at hun bedre kunne se Asta i en rolle i en anden film, nemlig som Yrsa i den nye Krumme film. Men først skulle Asta lave en stemmeprøve, da vi bor i Aarhus, ville sikre at hun ikke talte ”for jysk”.

Da Asta havde bestående stemmeprøven, tog vi turen fra Aarhus til Kgs. Lyngby til den første casting og ugen efter tog vi turen igen, hvor hun skulle ses sammen med drengene, der skulle spille Krumme, Tom og Hans i filmen, for at se om hvordan børnene passede sammen og herefter var rollen Astas.

Første dag vi mødte instruktøren Michael Asmussen sagde han, at fra nu af hedder du Yrsa, og sådan blev Asta til Yrsa. Efter nogle øvedage, kostume- og sminkeprøve begyndte optagelserne – de fleste optagelser forgik i det danske filminstitut i Kgs. Lyngby, men de optog også på location som bl.a. på National Museumet. Det har været en kæmpe oplevelse for Asta at spille Yrsa i Krummerne, og det har kun bekræftet hende i hun vil være skuespiller.

Selvom Asta kun er 12 år, har hun allerede medvirket i flere kortfilm, reklamer og haft rollen i en serie på Ramasjang og jeg er overbevist om, at det har givet hende den erfaring, der skulle til for at lande rollen som Yrsa.

Der er præmiere på ”Krummerne – Det er svært at være 11 år” den 16. december, og den 12. december skal vi til galla premiere i Imperial Bio. Så det bliver endnu en spændende film-oplevelse for Asta.

Mvh Tanja – Astas Mor



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


2554 Sidevisninger