Viden om

Når jobs falder sammen - Det evige paradoks?


dask nyhed

Når jobs falder sammen - Det evige paradoks?

Deadline inden d. 1. januar 2025

Når jobs falder sammen - Det evige paradoks?

I vores daglige dialog over telefonen, via sociale medier og igennem vores studerende på vores DNA uddannelse er der nogle paradokser som bliver ved med at se dagens lys. Det er ofte de samme problemstillinger, som dog er svære at svare på helt generelt fordi alle situationer altid har en tvist. Vi har nu tænkt os at give det et skud alligevel, vel vidende at du kan sidde med en situation der ikke helt passer som hånd i handske her...

Vi har mange jobs hen over året her på DASK-online. Mange er vores helt egne, dvs. jobs vi caster (Skuespillere) eller folk vi koordinere (Statister)... og så er der jobs vi assisterer på og jobs vi blot formidler på forskellige niv.

Fælles for alle jobs er, at de kommer i bølger hen over året. Castings kommer i bølger for sig og er ca. 2-3 måneder forud for selve produktionen, hvor statisterne skal findes. Mange gange er vi heldigvis ind over begge processer på de produktioner vi er involveret i, hvilket gør vi kan forberede os til travlhed. (Lineups)

Der er klart flest castings i foråret og mest travlt på statistfronten i efteråret. Men der castes og koordineres hele året, men bare lidt ujævnt fordel. Det er med andre ord, vores årstider.

Selvom vi har mange profiler og har mange produktioner, er der langt fra jobs til alle. Af mange forskellige årsager, som vi har beskrevet i andre artikler her i "Viden om". Men vi har også en gruppe af brugere/ medlemmer som slås om de samme jobs på samme tid - og det kan give nogle gevaldige udfordringer.

Mange/ flere oplever at være kaldt til casting på flere forskellige produktioner, i forskellige roller... men hvor produktionen falder på samme tid. Skuespillerne her kan jo kun være et sted på samme tid og kan derfor kun takke ja til en af rollerne, hvis spilleren jo vel at mærke får en af rollerne - og det er jo en del af paradokset.

Castingprocesser er forskellige, fordi hver film er forskellig og castsammensætningen kan være kompleks. Beslutningen om hvem der får hvilke roller, når vi snakker spillefilm/ Tv-serier er kritisk og der er mange forhold der skal afstemmes. Derfor vil du til denne type af castings opleve mange/ gentagende castingrunder og ventetid på svar.

Alt imens, du er til casting på andre produktioner, som måske har en hurtigere proces hvis produktionen er mindre eller hvis rollen er mindre. Jo større rolle du er i betragtning til desto længere en proces.

For mange skuespillere er det ikke kun film men også teaterproduktioner som virkelig kan komplicere tingene.

Det helt generelle råd:

Hvis du bliver tilbud casting om roller som falder sammen med enten andre filmroller eller på teaterscenen, SKAL du oplyse om dette forhold inden eller til castingen (Evt. i selftape/ CastSelv). Nogle vælger ikke at nævne det, fordi de tror at det vil afskrive dem til den rolle de netop er til casting på. Men dette er ikke tilfældet. Det gør dig måske faktisk mere interessant at der er bud efter dig ;-)

Det er et meget, meget uheldigt scenarie hvis du får en rolle, men takker nej fordi du enten venter svar på noget du hellere vil have eller hvis du netop har fået rollen på en anden produktion. Produktionen skal vide det, så de kan forberede sig herpå, men også kunne stole på at dit ja til rollen også er et ja selvom en anden rolle skulle byde sig.

Det helt generelle råd er at takke ja til den første rolle du får tilbud. (Du skal naturligvis kun takke ja, hvis mavefornemmelsen er der) Vælger du derimod at takke nej, fordi du hellere vil have en anden rolle, risikere du bare at du slet ikke lander nogle af rollerne.

At være ærlig og tro er en dyd i castingsammenhæng.

Specielt mange kortfilmproducerende oplever afbud fra deres cast fordi de har landet en større rolle i en anden kortfilm, eller måske er tilbud en reklamefilm. Som tidligere skrevet er alle situationer forskellige og komplekse af hver sin art, men reglen må være at du skal takke ja til det første og holde fast i den beslutning.

Castere, caster igen og kortfilmproducerende laver sikkert større kortfilm næste gang. Netværket er nøglen til alle led i kommende produktioner, hvorfor ærlighed og tillid er helt grundlæggende.

Princippet her (Rådet) kan også overføres til statistarbejde.

Har du tilføjelser eller kommentarer kan du skrive i kommentarfeltet fra din profil, så opdatere vi løbende vores paradoks... som ikke forsvinder selvom vi skriver om det ;-)

Tak for at være her og for at læse med



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


121 Sidevisninger