Andet

Deltager du i vores STORE FEDE Julekonkurrence?

Historier fra Virkeligheden/ Tinas 5 år lange eventyrlige rejse på Skuespilleruddannelsen DNA


dask nyhed

Historier fra Virkeligheden/ Tinas 5 år lange eventyrlige rejse på Skuespilleruddannelsen DNA

Deadline inden d. 1. januar 2026

Historier fra Virkeligheden/ Tinas 5 år lange eventyrlige rejse på Skuespilleruddannelsen DNA

Vi beretter mange gang i løbet af året omkring DNA og forsøger at sætte fingeren på hvad det er DNA kan, som man bare ikke kan finde andre steder. Det er lidt en øvelse, fordi det godt kan blive lidt luftig og ukonkret. Mange gange er det også fordi at alle studerende får noget forskellig med undervejs og har forskelligrettede ambitioner, fordi deres udgangspunkt også er meget forskelligt... Der er plads til alle, bare ambitionsniveauet er intakt

Men Tina beskriver bedst selv hendes oplevelse gennem de 5 første år meget godt her:

Jeg opdagede DASK gennem min niece, som også var medlem der. Året efter blev vi begge en del af DNA (Den nye autodidakte skuespiller uddannelse).
Det har været fantastisk at følges ad her og vi har hjulpet hinanden meget hele vejen.

Jeg var først spændt på hvilke mennesker jeg ville møde i DNA og heldigvis var her ingen aldersbegrænsning.
Allerførst fik jeg hurtigt banket på plads, at her var vi ligeså forskellige typer, som i en stor pose blandede bolcher.

Jeg har siden været med i flere spillefilm, Tv serier, reklamefilm og en del kortfilm. Jeg har deltaget I flere skuespillerworkshops med fantastiske undervisere i og udenfor DNA, hvor vi DNA’er har stødt ind i hinanden i de forskellige konstellationer. Det har især i de første år været trygt og rart.

Jeg føler også, at jeg har udviklet mig positivt undervejs på denne spændende autodidakte vej.
Vi arbejder individuelt ud fra hver vores platform, med store erfaringsmæssige forskelle, samt et varieret ambitionsniveau.

Netværket i DNA har vokset sig større og i takt med udarbejdelse af nye opgaver, film-/ fælles projekter, har nye venskaber opstået.

I Starten følte jeg mig personligt mest målrettet skuespillet i filmroller, hvor andre var optaget af at producere, forfatte, lave teknik og lyd og kreere kostumer. Døre åbnede sig mod virkeligheder jeg ikke anede eksisterede. Jeg var fra dag 1, top grebet at den dynamik, som eksisterer her.

Den integration, al det karakterarbejde, den summen af liv og endnu mere læring. Faktisk sagde jeg ja tak til rigtigt meget, fordi jeg ganske enkelt ikke overvejede et nej.


Hvorfor har jeg gjort det:

Her lå en målrettet skuespillervej, som jeg kunne springe på, sideløbende med mit arbejde som socialpædagog. Jeg opdagede at jeg her kunne få min udvikling til at ske, få historier fortalt og min kreative sjæl blomstrede. Det også med det for øje, at få det til at leve i andre menneskers hjerter. Den dynamik og det refleksions arbejde elsker jeg.

Her har der været plads til alle, hvis man var ambitiøs. Om du var klipperen, læseren, initiativtageren, scenografen, forfatteren, fotografen, fortolkeren, idémageren, formidleren, instruktøren, danseren, sangeren, skuespilleren. ……you name it.
Sådan er det i DNA.

* Et har vi til fælles: Ambitiøsiteten og engagementet. Det var en forventning til os studerende og uden den, hvorfor være her.

* Jeg var nysgerrig på, om jeg havde nok at byde på, rettere sagt om jeg kunne nok.

* Jeg opdagede snart, at det ikke handlede om at være dygtig nok, men at vi kunne noget hver især. Jeg startede med at lave video optagelser og jeg lærte hvordan man oploader en video til You Tube. Anede ikke hvordan det foregik. ?? jeg har lavet monologer, self tapes/cast selv, dialekt øvelser, karakterarbejde og masser af andre små videoer. Vi har også lavet små film med hinanden.

* De første år har jeg følt mig flyvende, helt oppe over skyerne. I ren begejstring over, at blive inviteret med på et filmset, i agerende roller, som statist eller i små biroller, meget tæt på og sammen med professionelt uddannede og erfarne skuespillere. Her kunne jeg også lære, fra første parket.

* Jeg følte mig hensat til min spæde barndom, hjemme med mine søskende, hvor jeg som helt lille pige, var med på sidelinien i deres smalfilms krimier i vores forældres købmandsbutik, som artist i cirkus forestillinger i vores garage, på køkken gulvet hvor jeg dansede ballet i det skjulte som 10 årig, lærte noder på klaver og blokfløjte, sang og spillede guitar som 11 årig, optrådte på teaterscenen i flere år med mine kammerater i mine barneår, (som senere blev på scenen i mine voksenår på Det Social pædagogiske Seminarium), hvor jeg tog min uddannelse). Det foregik og spirede i min skole og hjemme i vores mange rum, i vores gamle hus fra 1883

* Følte så nu igen i en sen alder, at mine drømme blev hørt på ny. Min drøm om at kunne lave lige præcist det, som jeg altid har følt meget stærkt for. En verden proppet med dans, sang og musik og ikke mindst, skuespil.

* Ved skridt for skridt at bevæge mig her, var jeg ikke kun læseren eller beskueren, men sjælen og karakteren i mine drømme. De eventyr, som jeg ofte havde hørt min far fortælle, mine lærere undervise i og mig selv skrive lange historier om.

* Her eksisterer ingen mure, kun muligheder og nye stier, der skal betrædes.

* “ FAIL FORWARD” er mit motto og det betyder at lære ved egne fejl, for dem begår vi alle. At rejse sig igen, kigge ind ad og komme videre.

Jo, jeg har bestemt kunnet bruge min erfaring i min 28 årige karriere som socialpædagog. Jeg har arbejdet mest indenfor Autisme området. Jeg har lært meget om andre mennesker og en masse om kommunikation, undervisning, coaching, vejledning, individuel støtte, m m. Med fokus på skuespillet er det min egen videreudvikling herfra. Her gælder det netop også om, at kunne samarbejde og læse sin medspiller og forstå kreative ideer, fortolke sin rolle og naturligvis meget mere.
Det behøvede jeg ikke forklare i DNA, men andre steder har jeg nogle gange mærket en undren over at jeg “arbejder dobbelt”, nok også især, når jeg har været meget på farten.

At lave teater og synge med Det Kongelige Tester på scenen med Kong Arthur, i 2019 forstod netop DNA netværket hvad der krævedes hertil af mig. Ikke mindst den store lærdom, der fulgte med, som var guld værd. At synge og optræde overfor tusindvis af mennesker, at modtage instruktion og være en del af det netværk var stort og stærkt. Jeg var medvirkende uden replikker, men stod sammen med professionelt uddannede skuespillere, sangere og musikere i 3/4 dele af showet i hver forestilling.

DNA har holdt mig i en fast kurs. En kurs målrettet skuespillet, en verden hvor jeg har fastholdt mig selv i, at få øvet udtryk, replikker, og kropssprog. Her er intet ens, men min måde at fortolke en rolle på, kunne drøftes og feedback fåes af mine medstuderende.
Flere dygtige DNA’er har valgt at stoppe tidligere, for især at beskæftige sig med film og skuespil, teater og videreoptagelser på andre skoler. Nogle mødes jeg stadig med.

Det sjove er, at min ældste bror også har været en del af skuespil, film og teater og de sidste år, en del af DNA. Det har været ret unikt, at vi har og altid har haft, denne fælles interesse for skuespillet. Oveni at få mulighed for også at være her sammen er jo ret sjovt og fantastisk for os I familien Grønlund


Tak til alle mine venner her i DNA og til vores igangsætter, inspirator og underviser Tommy Duus

Her findes der et netværk og rum for læring., som jeg håber på med dette skriv, at friste andre til at kaste sig ud i, hvis lysten er der. Jeg kunne have brugt endnu mere tid på de mange øvelser og opgaver, som ligger her. Jeg har lavet mange af dem og jeg har flere til gode. Derfor er jeg heller ikke færdig med DNA og hvem ved, om jeg bliver det.


Jeg glæder mig til at få mit 5. års Diplom

Jeg modtager privat undervisning i filmskuespil og kunsnerisk vejledning af Emma Bálcazar.
Det har jeg også lært rigtigt meget af og jeg koncentrerer mig især om selve karakterarbejdet.

Skuespillerworkshops har vi DNA’er været afsted til flere gange.

Som hos “AMAW”, hvor vi var nogle stykker, der mødtes med en dygtig underviser fra Hollywood. Jeg har siden læst flere af Anthony Meindls bøger og lavet øvelserne herfra. Jeg har været en del af en AMAW læsegruppe, hvor vi læste og skrev med hinanden om bogen, “At left Brain turn right”. Læser løbende i “Book the fucking job”.

Har også læst i Jens Arentzens bog: Skuespilerens værktøjer”, samt købt lydkursus med Jens om emnet intentionel kommunikation. Flere andre i mit DNA netværk har været på fysisk kursus med Jens og det har været stort at drøfte netop det.

Og så er der alle online kurserne, zoom muligheder, nye læringsbegreber og det vokser. Jeg læser mange forskellige skuespiller metoder og det drøfter vi frem og tilbage i DNA.

Tingene hænger sammen for mig I en spiral af positiv energi og udvikling, hvor vi skiftevis inspirerer hinanden meget.

Hermed vil jeg slutte af med at sige, at det ikke vil stoppe for mig, så længe min krop og sjæl følger med.

Kærligste DNA hilsner fra Tina



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1293 Sidevisninger