Historier fra virkeligheden/ Mikkels første Filmpris
Historier fra virkeligheden/ Mikkels første Filmpris
Historier fra virkeligheden/ Mikkels første Filmpris
Mød Mikkel Klinge Vandkær Thomsen - "King of the world"
Mikkel er en af vores sande "Stormtroopers" her på DASK-online. En sand astronaut på en eventyrlig rejse. En globetrotter der søger viden og indsigt som han omsætter til handling. Han er med på alle vores Zoom konferencer - ALLE!
Det fjerne Sønderborg er ingen forhindring. Mikkel tager gerne land og rige rundt, også for de små roller i de små produktioner. Det er dem man vokser af og bliver kimen til det næste job...
Mikkel gør det og udlever det. Han har succes med det han gør, fordi han er den han er... men også fordi han ved hvad han gør. Han er bevidst om de valg han tager og de fravalg han også gør sig undervejs.
At prioritere kortfilmene er en af de vigtigere...
Det kan du læse mere om her, med Mikkels egne ord:
I sommeren 2021 lavede jeg sammen med elever fra FilmMaskinen, filmen "Fars Dreng", hvor jeg spiller den unge William. William er en meget fredlig type der aldrig kunne finde på at klaske en flue eller spise en ribeye. Han skal så på jagt med sin far Thomas, som er sådan en rigtig mande-mand type der hyppigt tager på jagt og kan fælde træer med hænderne
Der skabes naturligvis en konflikt imellem de 2 på jagten hvilket eskalerer til et vildt klimaks! Da jeg først så filmen var jeg med det samme forelsket i det resultat vi havde skabt! Også fordi jeg ved hvor mange timer og hvor meget samarbejde der ligger bag hver en scene
Så skulle vi jo have vores lille film ud i den store verden. Og det var vores producer Cecilie Wessberg der stod for det. Mange af de tidligere film jeg har skabt, har der ikke været de helt store ambitiøse planer for filmen. Der har altid været tænkt meget lidt over post- post produktion. Så da Cecilie skrev at nu var filmen sendt til både New York, LA, London, Melbourne og en masse andre steder var jeg dybt imponeret! Hvor var der fedt at der endelig var nogen der skulle se en af mine film og vudere den!
Og der gik ikke ret længe inden den første respons kom. Jeg fik at vide af Cecilie at vi var gået videre til noget der hed Oniros Film Awards i New York. Det første sagde mig ikke så meget på det tidspunkt, men det gjorde det andet: New York! Byen der aldrig sover, hvor var det fedt!! Jeg udspurgte Cecilie om en hel masse. Hvornår får vi at vide om vi er gået videre? Hvilke kategorier er vi gårt videre i? Kan vi vinde flere kategorier?
Vi skulle heldigvis ikke vente længe inden den næste nyhed. Vi var gået videre til finalen. Det var virkelig fanta.....
Ved i hvad lad os bare springe direkte til det vi alle venter på
Søndag den 6. februar, få timer efter at jeg også havde fået at vide at jeg skulle spille en hovedrolle ved Jels Vikingepil, der skriver Cecilie til mig:
"Hej så har jeg en Update. Fars dreng har vundet i 2 kategorier for måneden. Best first time producer og best young actor"
Så fløj jeg fandme igennem taget! Og da jeg sagde det til mine forældre så fløj de med. Det var noget af det største og fedeste der er sket i min karriere. Min første pris og et stempel på at jeg rent faktisk dur til det her
Efterfølgende var det vigtigt for mig at historien kom ud. Og det skal jeg da lige love for at den gjorde! Arikler i avisen, Interviews og radio.
Et mega vigtigt aspekt af at være skuespiller er at skabe kendskab og opmærksomhed omkring dig, og det kunne jeg opnå med den her historie
Det mest spændende er at Oniros Film Awards kun er den første festival som vi får noget svar tilbage fra. Så "Fars Dreng" har et meget spændende festival år foran sig
Kæmpe skridt! Kæmpe sejr!
Vh
Mikkel
Tak til Mikkel... Tænker ikke rejsen slutter her ;-)
Sådan ansøger du!
Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
2436 Sidevisninger