Viden om

Forhandlinger af løn og påskønnelser på andre platforme end DASK-online


dask nyhed

Forhandlinger af løn og påskønnelser på andre platforme end DASK-online

Deadline inden d. 1. januar 2025

Forhandlinger af løn og påskønnelser på andre platforme end DASK-online

Det spørgsmål der rammer os markant flest gange over telefonen, via sms, messenger, mail og i vores facebookgrupper og på Zoom konferencer er uden tvivl spørgsmål der vedr. forhandlinger af løn og påskønnelser til filmproduktioner helt generelt.

Det der er kendetegnende ved spørgsmålene er, at det omhandler alle andre jobs og opslag end dem vi repræsentere herinde på DASK-online. - For det er ikke ved os disse opslag findes - Mange gange af en årsag!

Men hvorfor spørges vi da herom? - Fordi vi repræsentere "Vores" (dig!) alle steder.

Vi anbefaler, at du er repræsenteret alle de steder du synes du skal være, da vi ikke vil begrænse men fremme dine muligheder. Vi har jo ikke alle jobs i verden, hvorfor det vil være at begrænse dig, at anbefale anderledes.

Når du får jobs andre steder, bliver du jo også dygtigere og mere erfaren og styrker dit netværk. Noget vi (DASK) jo også beriges af når vi finder job til dig. Vores koncept er netop opbygget af samme årsag, så vi beholder de samme i årevis - Vi sender de dygtigeste på opgaven -

Men der er også en god grund til at vi ikke har alle jobs og ikke acceptere alle jobs til vores platform. - De lever ikke op til vores retningslinjer -

Alle jobs (Også formidlede jobs) er forhåndsgodkendt hos os.

Vi har spurgt om alt det du selv spørger om når du ser mangelfulde opslag andre steder. - Og dem er der mange af -

Vi bringer det kun, hvis vi får svar og godkender det... ellers kommer det ikke videre hos os.


Men fordi vi har en politik om hvad vi deler herinde og hvorfor, er jo langt fra en garanti for at andre platforme følger den. Langtfra. - Og hvorfor skulle de da også det?

Vi kan kun definere os selv, hvad vi føler er retvisende efter gældende tendenser og rette ind efter dem.

Men en ting er sikkert, du skal kende præmissen for jobbet INDEN du søger det. IKKE EFTER du har søgt det. - Ellers bliver du fanget på det forkerte ben -


Derfor er et opslag ikke retvisende hvis du ikke kender til følgende:

Hvem søges - Alder, køn - Men vigtigst søges der er statister eller skuespillere? - Det er vigtigt fordi lønnen/ påskønnelsen art og størrelse afspejles heri!!!

Til hvad? - Er der tale om reklamefilm, spillefilm, Kortfilm eller... - Det er vigtigt fordi lønnen/ påskønnelsen art og størrelse afspejles heri!!!

Hvor og hvornår - Det er selvsagt vigtigt at vide hvor der er optagelse og hvornår i døgnet, men det oplyses langt fra altid.

Lønnen/ Påskønnelsen - Det er IKKE tilstrækkeligt at vide om jobbet er lønnet. Du skal kende til lønnens/ påskønnelsens art og størrelse. (Enkelte gange til reklamefilm kan det af konkurrencemæssige årsager være at lønnen ikke må annonceres) men det hører til sjældenhederne.

Hvor skal produktionen vises og over hvor lang tid? - Det er ikke så vigtigt at vide mm. der er tale om reklamefilm. Hele aflønningen vedr. reklamefilm afhænger af din funktion (Statist/ skuespiller) og om hvor (Hvilke platforme) og hvor længe kunden har rettighederne til at vise den. På reklamefilm lønnes du efter eksponeringsgrad og intet andet. (IKKE TIMELØN)

Du skal ved reklamefilm være særlig opmærksom om reklamen skal i TV. Du skal også være opmærksom på om der er udløb på din kontrakt (Tidsbegrænset) eller om der ikke er (Buyout)

Vores helt klare anbefaling er, at du som SKUESPILLER i en reklamefilm ALDRIG indgår Buyout aftaler mm. der virkelig, virkelig er penge på bordet!

Skuespillerkontrakter til reklamefilm SKAL ALTID være tidsbegrænset!!!

Statistkontrakter til reklamefilm er ikke "farlige", da din eksponeringsgrad som statist er meget, meget begrænset. (Men ved du så hvornår du er statist og hvornår du er skuespiller?)

Påskønnelser
På stort set ALLE produktionstyper (Med undtagelse af reklamefilm) vil der IKKE være tale om løn. - HELLER ikke hvis der i opslaget lokkes med at jobbet er lønnet!

Når der af et opslag fremgår og jobbet er lønnet (IKKE reklamefilm) vil det være lidt en definitionssag hvad begrebet "løn" omhandler.

I vores optik (DASK), heri kan du være enig eller uenig, er LØN, rede penge som udbetales i KR. til din bankkonto enten som A- eller B Honorar.

Men... Det er ikke den fulde definition. For man kan ikke kalde et job for LØNNET, i vores optik, hvis den ikke matcher mindstelønnen. Hvis du modtager 500 kr. som B-Honorar for 6 timers medvirken som statist vil den rette anvisning være SYMBOLSK LØNNET. - Løn fordi der er penge, symbolsk fordi den ikke rammer mindstelønnen -

Alt hvad der ikke har med rede penge at gøre kan man ikke definere som løn, men som påskønnelse. (IKKE REKLAMEFILM)

Når du søger et jobopslag hvor det ikke angives hvilken art eller beløbstørrelsen din løn eller påskønnelse har, skal du enten ikke ansøge eller få det afklaret inden du søger. Du skal kende denne præmis.

Med tiden må vi håbe på at de producerende kommer til at forstå at præmissen skal anvises allerede INDEN du ansøger. - Det skal hertil siges, at mange producerende er nye, hvorfor de ikke er opmærksomme på denne præmis, og glemmer at skrive det grundet uvidenhed herom. - Men dem du kender, som undlader det gang på gang, må da blive trætte af at svare på dette igen, og igen og igen.

Helt grundlæggende er løn og påskønnelsers størrelse og art IKKE til forhandling (Med undtagelse af reklamefilm i nogle tilfælde) Det er en løn/ eller påskønnelse der er defineret af produktionen INDEN produktionen starter.

Vores råd til dig er derfor... Er præmissen for at søge ikke tydelig og klar, SPØRG den der har lavet opslaget (IKKE DASK ;-)

Hvis du læser med herinde i "Viden om" har vi masser af artikler om løn, kontrakter, rettigheder mv.

Tak for at læse med og for at være her



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1160 Sidevisninger